
Servicesektorens drømmegulv: Forbo tyvedobler salg af designvinyl
De seneste fem år er salget af særlige vinylgulve, der kombinerer naturtræets æstetik med fordelen ved stærkt vinyl, steget kraftigt hos Forbo Flooring i Danmark. Og det er både retail, hoteller, kontorer og selv kollegier, der har fået øjnene op for den såkaldte Allura kollektion. Med den nyeste kollektion får bygherrer mulighed for at vælge en mere miljøvenlig udgave.

Kig godt på gulvet, næste gang du træder ind i en butik eller et kontor. Sandsynligheden for, at det, der ligner et trægulv, er vinyl, er stigende år for år. Forbo, en af verdens førende producenter af professionel gulvbelægning, har siden 2015 tyvedoblet salget af deres luksusvinylfliser, Allura:
- Tiden er med os. Kunderne vil have praktiske og robuste gulve, der holder i mange år, samtidig med at de skal give en hjemlig stemning. Den opgave favner vores kollektion, der fx fås med sten- og trælook, siger Christian Iversen fra Forbo Flooring Danmark.
Sport24 og Sengespecialisten er blandt de detailkæder, der har fået lagt luksusvinylfliser, men også JYSK er i gang med at skifte gulvene i samtlige af kædens butikker til det praktiske Allura. Og med den seneste kollektion er gulvet ovenikøbet blevet mere bæredygtigt, fordi nogle af typerne giver mulighed for at undgå brug af lim – fliserne stødes, klikkes eller samles blot ved hjælp af et såkaldt ’puslespils-låsesystem’. Allura Puzzle kan give helt nye muligheder for at opbygge bl.a. virkelig flotte udstilings- og messestande på ganske kort tid – og knappe dem op efter brug og tage det med til næste montering.
Til fagfolk af fagfolk
Allura er lavet til fagfolk i gulvbranchen af fagfolk inden for gulvbelægning. Alle Forbos luksusvinylfliser er produceret på Forbos højteknologiske fabrik i Holland. Den eksklusive fremstillingsteknik bag Allura løsningerne bruger trykcylindre med en omkreds på 1,5 m. Det sikrer, at mønsteret ikke gentager sig i designet, ligesom det har gjort det muligt at skabe innovative nye sildebensformer, lange og smalle planker og en bred vifte af naturtro prægningskonstruktioner.
Stor stabilitet og hygiejnisk overflade
I brancher hvor gulvet for alvor bliver brugt, er der behov for et solidt produkt. Det tager vinylfliserne højde for med en fremragende slidstyrke og driftegenskaber. Det betyder problemfri lægning og sikrer et langtidsholdbart, hygiejnisk gulv uden ubehagelige overraskelser.
Både stabiliteten og Forbos PUR-overfladebehandling betyder, at rengøringen og den fortsatte vedligeholdelse af et Allura gulv er lige at gå til. PUR-finishen gør nemlig gulvet nemt at vaske og fungerer desuden pletafvisende og er dermed med til at sikre et smukt gulv i mange år fremover.