SikkerhedsBranchen: Arkitekter, tænk terrorsikring ind fra starten
Terrorsikring er blevet noget, vi alle sammen taler om, men som stadig alt for få tænker ind, når der skal bygges. Måske er det et resultat af den danske tradition for at bygge åbent og tilgængeligt, men i sidste ende gør man sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at tænke terrorsikring ind fra starten af byggeriet.
Indlæg af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen
Terrorsikring behøver nemlig langt fra at betyde at du skal pakke dit byggeri ind i hegn eller tykke mure. Hvis du allerede i de første faser af byggeriet laver en grundig og gennemtænkt risikovurdering, kan du tænke sikringen ind fra starten og sørge for at den ikke kun er effektiv, men også æstetisk i tråd med bygningen. For ikke at tale om at gennemtænkt terrorsikring, der bygges ind fra starten, er langt mere økonomisk overskuelig end hovsaløsninger i sidste øjeblik eller efter byggeriets afslutning.
Risikovurderingen er et vigtigt element i ethvert byggeri, også selvom bygherre ikke lige har offentliggjort tegninger af profeter eller bygningen skal ligge ved siden af Nørreport station. Terrorsikring og sikring overfor en lang række andre trusler og risici hænger nemlig sammen, og en gennemtænkt sikringsindsats fører mange fordele med sig.
Det oplevede havnene i Danmark, da de for få år siden indførte en række nye terrorsikringstiltag. I starten af processen var mange mindre havne utilfredse med at globale og EU-regler tvang dem til at terrorsikre, for hvem skulle dog udsætte dem for terrorangreb. Nu var det i parentes bemærket heller ikke selve havnen, der var årsagen til sikringen, men risikoen for at der kommer bomber og andet ombord på et skib, der senere anløber en havn i USA, der var baggrunden for reglerne. Men flere danske havne havde en klar holdning om at sikringen simpelthen var for voldsom og derfor ikke relevant. Efterhånden som arbejdet skred frem, forstummede kritikken dog. Mængden af tyveri og hærværk på havnenes områder faldt, og havnene blev roligere med færre besøg fra uvedkommende, hvilket lettede arbejdsgangene for de, der arbejder på havnene til daglig, gavnede arbejdsmiljøet og sænkede antallet af ulykker.
Andre virksomheder vil også opleve at deres medarbejdere er mere trygge i et sikret miljø. Det gælder både for de virksomheder, der ligger tæt på oplagte terrormål, og de virksomheder, der oplever andre trusler eller risici i hverdagen. En utilfreds borger kan skabe lige så meget frygt hos en medarbejder i borgerservice som en potentiel terrorist kan i en lufthavn, og selvom en gnaven borger hverken skyder vildt omkring sig eller erklærer hellig krig mod kommunens ansatte, er det de samme processer, man skal tænke igennem for at sikre sig mod de forskellige typer angreb.
Hvad angår ønsket om at bygge åbent, tilgængeligt og smukt, har jeg aldrig helt forstået hvorfor så mange automatisk går ud fra at sikring – herunder terrorsikring – skal være grimt. Ja, de famøse betonblokke og blomsterkummer, der efter terrorhændelserne i 2015 blev strøet med rund hånd i flere større byer, er da rædselsfulde. Men de er netop ikke gennemtænkt terrorsikring, bare en sørgelig og ineffektiv undskyldning herfor. Se i stedet på for eksempel terrorsikringen omkring JP/Politikens Hus, DR Byen og Christiansborg – det er tre eksempler på terrorsikring, der er pænt udført og passer godt ind i miljøet omkring bygningerne. På Christiansborgs slotsplads bliver de nye granitkugler brugt af skolebørn, turister og andre der trænger til noget at læne sig op ad, lege eller sidde på, og ingen skænker de solide pullerter midt i kuglerne en tanke i hverdagen.
Så selvfølgelig kan det lade sig gøre at gøre både arkitekten og sikringsrådgiveren tilfredse og sikre at medarbejdere og brugere af byggeriet kan færdes sikkert og med minimal indgriben i deres hverdag. Det kræver bare at vi giver slip på vores uvilje mod at tale om terror og indser at det utænkelige også kan ske for os, men at det er muligt at gå risikoen i møde.
