<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Skjult armeringskorrosion kan svække betonkonstruktioner
Skjult armeringskorrosion kan svække betonkonstruktioner

Skjult armeringskorrosion kan svække betonkonstruktioner

BYGNINGEN

Indholdet af chlorid kan blive så højt i armeret beton, at armeringsstålet begynder at ruste. Det sker ofte, når den armerede beton er påvirket af tøsalte, havvand eller badevand i svømmehaller. Korrosion forårsaget af chloridangreb kan foregå i det skjulte og har i det hele taget stor indvirkning på holdbarheden og dermed levetiden af de angrebne betonkonstruktioner.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

 

Allerede inden der ses symptomer på nedbrydning, kan korrosionsangreb i armerede betonkonstruktioner – forårsaget af indtrængning af chlorid – være langt fremskredne og dermed have svækket den indstøbte armering betydeligt. Beton i sig selv kan tåle forholdsvis store mængder chlorid, uden at der udvikles skader. Men i armeret beton begynder armeringsstålet at ruste ved ganske lavt chloridindhold i den del af betonen, der omgiver armeringen.

 

- Normalt er chlorid trængt ind i betonen udefra, f.eks. på grund af tøsaltning eller havvandspåvirkning, men chlorid kan eventuelt også være tilført betonen inden udstøbningen, f.eks. som en del af delmaterialerne og tilsætningsstofferne, forklarer Henrik Erndahl Sørensen, faglig leder for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut.

 

Sammen med Jens Mejer Frederiksen, faglig leder af Bridge Design and Management i COWI, har Henrik Erndahl Sørensen forfattet erfaringsbladet ’Armeringskorrosion i chloridholdig beton’. Erfaringsbladet er udgivet af Fonden BYG-ERFA og heri gennemgås både årsager til korrosionen og muligheder for udbedring, hvis det opdages i tide.

 

Armeringskorrosion i chloridholdig beton – Figur 9

 

Grubetæring og reduceret trækstyrke
Henrik Erndahl Sørensen fortæller, at der ofte opstår problemer med holdbarheden, når armeret beton er påvirket af tøsalte, havvand eller badevand i svømmehaller.

 

- Det kan være på broer, gangbroer, altan- og svalegange, parkeringsdæk, trapper og køreramper samt tilgrænsende konstruktionsdele. Men det kan også være i forbindelse med havneanlæg, broer, tunneler og havvindmøller. Det er sådanne steder, indholdet af chlorid kan blive for højt i betonen, siger Henrik Erndahl Sørensen.

 

Opstår der armeringskorrosion på grund af chlorid, kan det foregå som grubetæring i armeringsstålet. Grubetæring, der eventuelt kan være usynlig, er en lokal tæring af stålet, som ofte mindsker armeringsjernets tværsnit betydeligt – og det kan i så fald medføre en kritisk reduktion af armeringens trækstyrke.

 

- Reduceres trækstyrken af armeringsstålet, kan det svække hele betonkonstruktionen. Sker der f.eks. saltning med chloridbaserede tøsalte på en altangang, kan korrosion på armeringen med tiden udfordre konstruktionens bæreevne og i værste fald medføre nedstyrtning, forklarer Henrik Erndahl Sørensen.

 

Normalt er chlorid trængt ind i betonen udefra, men chlorid kan eventuelt også være tilført betonen inden udstøbningen, f.eks. som en del af delmaterialerne og tilsætningsstofferne. Sidstnævnte forekommer dog sjældent, da danske byggeregler i mange år har sat grænser for det samlede indhold af chlorid i frisk beton.

 

Armeringskorrosion i chloridholdig beton – Figur 1

 

 

Tilstandsvurdering og korrekt løsning
Skaderne i chloridpåvirket beton ses typisk først som rustudfældninger på betonens overflade i områder, hvor fugt og chlorid har let adgang til armeringen.

 

- Det kan f.eks. være i revner, porøse områder eller ved utætte støbeskel, at korrosionen på armeringen begynder. En særlig udfordring ved chloridpåvirket beton er jo, at armeringsstålet kan svækkes betydeligt, uden at det kan ses på betonens overflade, siger han og fortsætter:

 

- Er skaden lokaliseret, er den rette tilstandsvurdering og reparationsløsning afgørende. Ved reparation af chloridholdig beton skal der typisk anvendes andre metoder end for beton, der ikke er chloridpåvirket. Det er vigtigt at vælge den rigtige reparationsmetode, da den igangværende korrosion ellers kan fortsætte og sprede sig yderligere trods reparationen.

 

Armeringskorrosion i chloridholdig beton – Figur 2



Læs bl.a. mere om nedenstående i erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA:

  • Undersøgelse af konstruktionen
  • Retningslinjer for vurdering
  • Reparationsmetoder, herunder traditionel reparation, katodisk beskyttelse, inddækningsløsninger, chloridudtrækning, overfladebehandling
  • Uddybende beskrivelser af udvalgte korrosionstekniske emner for armeringskorrosion i chloridholdige betonkonstruktioner

 

Find erfaringsbladet her

Læs også erfaringsbladet ’Vurdering af armeringsjerns rustgrad’

 

Boks om BYG-ERFA
BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

 

BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

 

Anbefalede artikler