Teknologisk Institut: 3D-print kan løfte betonelementer ind i ny æra
Fra løsning på akut boligmangel i slutningen af 50’erne til endeløse boligblokke i 60’erne og 70’erne til 80’ernes dekorerede graffitislum og nutidens eksperimenterende 3D-print. Betonelementet har stået model til det hele – og nu åbner nye digitale teknologier op for, at betonelementerne kan træde ind i en helt ny æra.
På Teknologisk Institut arbejder Thomas Juul Andersen med beton. Han er uddannet arkitekt og han har en forkærlighed for beton, som han ser et stort – og endnu uforløst - potentiale i, når man kombinerer materialet med moderne teknologi. Og særligt innovativ arkitektur med betonelementer synes at være en stor mangelvare.
- Det vi oplever lige nu, både i Danmark, Europa og resten af verden, er, hvordan digitale teknologier i stigende grad giver nogle interessante muligheder for at formgive beton på nye og effektive måder. En af disse teknologier er 3D-print, hvor betonen kryber ud af støbeformen og dermed åbner op for et nyt formsprog, siger Thomas Juul Andersen.
Udover en friere formgivning af betonens geometri og overflade med 3D-betonprint, giver teknologien også i højere grad mulighed for at arbejde med indlejrede funktionaliteter og materialebesparende konstruktioner. Sidstnævnte tillægger Thomas Juul Andersen en særlig værdi i kontekst af fremtidens efterspørgsel på mere bæredygtigt byggeri. Han mener desuden, at teknologien har potentialet til at løfte byggeriet med betonelementer ind i den digitale tidsalder, hvor vi kan opleve en ny og mere varieret arkitektur med betonelementer.
Læs også:
Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut: Store globale perspektiver i CO2 reduceret cement
Produktivitetsforbedringer og arkitektoniske muligheder
- Hvis vi tager de globale briller på, så er der igangsat mange initiativer, hvor der bliver udviklet metoder til at kunne 3D-printe med beton til byggebranchen. Særligt i Kina er de kommet forholdsvis langt med at printe beton i bygningsskala. Tendensen er, at der er et altdominerende fokus på at forbedre produktiviteten i byggeriet. Dette kan vi bl.a. se ved, at 3D-printede bygningsdele i beton ved første øjekast ligner traditionelle bygningsdele, men ved nærmere eftersyn har en overfladetekstur med 3D-prints karakteristiske lagdeling, forklarer Thomas Juul Andersen.
- I Europa synes fokus ikke kun at være rettet mod produktivitetsforbedring, men også mod en udforskning af den nye teknologis arkitektoniske muligheder. Og netop denne afsondring kan vise sig at være rigtig vigtig, hvis 3D-betonprint skal finde sin relevans i fremtidens byggeri, siger Thomas Juul Andersen og slutter af:
- I de kommende år vil der blive forsket intensivt for at videreudvikle teknologien, som kan bringe 3D-print op i en industriel skala, hvor fleksibilitet og robusthed bliver nogle af nøgleordene. I Danmark fortsætter udviklingen gennem et nyt udviklingsprojekt kaldet N3XTCON, hvor Teknologisk Institut - sammen med 10 virksomheder og institutioner – vil udnytte erfaringerne fra projektet til at videreudvikle 3D-printløsninger til den danske byggebranche – både med henblik på print af betonelementer og in-situ 3D-print. Projektet, som blandt andet er støttet af Innovationsfonden, vil bringe 3D-printteknologien i byggeriet til nye højder i fremstillingen af fremtidens næste generation af betonkonstruktioner i arkitekturen.
