<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Sluseholmen – en dansk milepæl for byudvikling og boligbyggeri
Sluseholmen – en dansk milepæl for byudvikling og boligbyggeri

Sluseholmen – en dansk milepæl for byudvikling og boligbyggeri


For Arkitema Architects er Sluseholmen ét af de mest markante projekter i tegnestuens historie, og partner Jørgen Bach lægger vægt på den måde, man er lykkedes med at indtænke arkitektonisk variation og social interaktion som en del af den overordnede strategi –principper som har haft stor indflydelse på andre danske byudviklingsprojekter.

Arkitema Architects’ arbejde på Sluseholmen begynder med en henvendelse fra køberne af grunden, JM Danmark, Sjælsø Gruppen, Skanska og Nordicom, som har samtaler med Københavns Havn og Københavns Kommune om at skabe en ny bydel med 1000 boliger efter masterplan af den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters.

 

- Den overordnede arkitektoniske vision for området var at flige havnen op i kanaler efter hollandsk forbillede. Vi startede med at tegne projektet igennem for at undersøge, hvilke realiseringsmuligheder der var for køberne af grunden, så vi derefter kunne arbejde videre med masterplanen for området. Herefter arbejdede vi med lokalplanen i dialog med alle parter, fortæller Jørgen Bach, som kunne fornemme en markant hollandsk indflydelse i forløbet, hvilket var med til at åbne op for muligheder, som ellers kunne være vanskeligt at få gennemført.

 

- Det er et banebrydende projekt, da vi bygger direkte ud til vand, og det bryder med den gængse arkitekturpolitik, hvor alle skal have lige adgang til vand. Her har vi til gengæld prioriteret at skabe gårdrum med trapper ned til vandet for alle beboere uanset hvilken etage, man bor på, siger Jørgen Bach og fortsætter:

 

- Sluseholmen bygger på et koncept, hvor en karré er kendetegnet ved individuelle, identificerbare huse, der er forskellige i deres udtryk og materialevalg. Et hus er defineret ud fra de lejligheder, der ligger omkring et trapperum. Derfor indeholder projektet, ud over et koncept om arkitektonisk variation, også en social strategi, der giver beboerne mulighed for at skabe sociale bånd med de familier man deler hus med.

 

 

 

Gehl Arkitekter har sidenhen lavet undersøgelser, hvor de har målt interaktioner mellem beboere, og resultaterne viser, at man i Sluseholmen taler mere med sin nabo sammenlignet med andre nye bydele – et bevis for, at den sociale strategi har haft stor betydning. Men tilbage i 2005 var mange store danske arkitektvirksomheder skeptiske over for ideen bag, og havde derfor forbehold for projektet. Det betød til gengæld, at der var mange unge talentfulde arkitekter som fik chancen, hvor Jørgen Bach bl.a. fremhæver Force4 Architects’ boliger.

 

- Der er nogle virkelig gode boliger på Sluseholmen med stor arkitektonisk variation, og projektet repræsenterer et nybrud, som vi i Arkitema er stolte af at have været med til. F.eks. ville Nordhavnen formentlig se anderledes ud i dag, hvis vi ikke havde gjort os de erfaringer.

 

Sluseholmen var også det første store byrumsprojekt, hvor Arkitemas landskabsafdeling, Urban, fik mulighed for at arbejde med bl.a. store byrum, infrastruktur i stor skala og bydelskoncepter, og projektet har derfor været katalysator for andre projekter, hvor man arbejder videre med sociale strategier i relation til arkitekturen.

 

 

 

Arkitemas udvikling fremadrettet

Arkitema Architects har netop fejret 50 års fødselsdag, og for virksomheden stiller det spørgsmålet: Hvilke projekter skal være definerende for Arkitema de næste 50 år?

 

- Det næste årti kommer klima og ressourceforbrug til at spille en enorm rolle i byggeriet, og i min tid som arkitekt har vi aldrig stået over for en så klar og markant udfordring, hvor man som rådgiver kan gøre en forskel. Her har Arkitema – og specielt som en del af COWI Gruppen – et kæmpemæssigt ansvar. De skandinaviske lande er rige og velfungerende demokratier, hvor offentlige bygherrer og beslutningstagere har den grønne omstilling højt på agendaen. Vi har som rådgivere mulighed for at udvikle nogle unikke løsninger som svar på klimaudfordringerne, fortæller Jørgen Bach, der ser tidens mange fusioner mellem arkitekt- og ingeniørvirksomheder som en direkte reaktion på denne globale klimakrise:

 

- Alle kompetencer skal i spil for at løse disse udfordringer: Vi skal både tegne og regne os ud af det. Og her står danske arkitekter og ingeniører virkelig godt rustet i forhold til den her dagsorden.

 

Jørgen Bach har været en central person i dialogen med COWI i forbindelse med sammenlægningen, og han lægger vægt på, at man brugte meget tid på at snakke virksomhedskultur først, og først herefter komme ind på økonomi og organisation.

 

- Den rækkefølge i forløbet har været værdifuld og har ført til en god integration. Nu er vi et år inde i forløbet, og integrationen er forløbet langt over forventet. Strategien, hvor Arkitema har fuldstændig frihed og beholder sit stærke brand har vist sig værdifuld, idet vi allerede har vundet flere skandinaviske projekter sammen. Udviklingen i branchen, hvor arkitekter og ingeniører går sammen er gået hurtigere end jeg, og de fleste andre, havde troet, fortæller Jørgen Bach og slutter af:

 

- Men jeg håber, at vi bliver husket som dem, der bragte arkitekter og ingeniører tættere på hinanden igen. Hvor vi både regner og tegner os ud af de samfundsmæssige udfordringer og skaber visionære, helstøbte løsninger, som kan gøre en forskel på den globale scene. Man skal huske, at, engang var der ingen opdeling mellem arkitekt og ingeniør – der var én bygmester – og jeg mener, at ved at tænke tværfagligt kan der opstå nye synergier mellem arkitekter og ingeniører, som bibringer arkitekturen noget nyt, hvilket er nødvendigt for at løse den globale klimakrise.