
Træets æstetik springer ud i fuldt flor med indeklimavenlig træolie
Rubio Monocoat lancerer en indeklimavenlig træolie, der giver træet en usædvanlig smuk og ensartet overflade – helt uden overlap og startmærker. Olien afgiver ingen sundhedsfarlige dampe og fås i 40 forskellige standardfarver.
En øget anvendelse af træ i byggeriet er nøglen til at nå fremtidens klimamål. Og nu er træet også ud fra en arkitektonisk synsvinkel blevet morgendagens vel nok mest attraktive byggemateriale.

Det skyldes ikke mindst en ny træolie fra Rubio Monocoat, der kan styrke træets naturlige æstetiske kvaliteter; åbne helt nye arkitektoniske muligheder og samtidig sikre en lang og uproblematisk levetid.
Nyheden hedder ”Rubio Monocoat Oil Plus 2C” og adskiller sig fra traditionelle træolier ved at være meget lettere at arbejde med, fordi påføringen ganske enkelt ikke kan efterlade overlap eller startmærker. Det giver en helt ny sikkerhed for et smukt slutresultat med en naturlig mat og helt ensartet træoverflade.
Den nye træolie giver nye arkitektoniske friheder, fordi den kan anvendes på stort set alle typer af træ og tilbydes i 40 forskellige standardfarver, der fremhæver træets naturlige udseende samt i yderligere 14 trend-farver. Det er altså muligt at skabe lige præcis det visuelle udtryk på træet, som man ønsker.
Der sættes også nye standarder for holdbarheden og driften, fordi Rubio Monocoat Danmark ikke nøjes med at sælge og levere produktet, men tager et aktivt medansvar for løsninger i hele processen og i alle faser af træets levetid – det gælder lige fra idé, rådgivning, projektering, uddannelse og til rengøring og vedligeholdelse.
Hemmeligheden bag alle de nye unikke kvaliteter ligger i, at olien ikke som normalt trænger langt ned i dybden af træet men i stedet koncentrerer effekten i de allerøverste lag.
Det skyldes en ny teknologi med en såkaldt molekylær binding, som bevirker, at der i løbet af få minutter efter påføringen dannes en tæt og stærk beskyttelse med krydsbinding i træets øverste fibre.
Dette giver naturligvis olien en længere rækkeevne men vigtigere er, at det også helt overflødiggør behovet for at tilsætte opløsningsmidler. Det behandlede træ vil derfor ikke afgive nogen som helst former for afdampning af sundhedsskadelige stoffer. VOC-tallet, der angiver de flygtige organiske forbindelser, er således 0%.
”Rubio Monocoat Oil Plus 2C” er linoliebaseret og udelukkende fremstillet af naturlige ingredienser, så der er ikke behov for at bruge åndedrætsværn ved indendørs brug som ved mange andre former for træbeskyttelse.
Den er fødevaregodkendt til brug på overflader med kontakt til fødevarer og er det første træplejemiddel, der er blevet guld-certificeret efter Eurofins Indoor Air Comfort´s strenge krav. Det giver den størst tænkelige sikkerhed for et godt og sundt indeklima.

Rubio Monocoat Danmark
har stand 45 på ARCHITECT@WORK, og repræsentanter for firmaet glæder sig til at vise produkterne for dig og rådgive om anvendelsesmulighederne til dine fremtidige byggeprojekter