Illustration The Next Level ARoS
Innovative støbeformsløsninger i brug på ARoS tilbygning i Aarhus
ARoS Kunstmuseum i Aarhus er ved at blive udvidet med en ny tilbygning ”The Next Level” med tilnavnet The Dome af Schmidt Hammer Lassen i samarbejde den verdenskendte amerikanske kunstner James Turrell. Robotfremstillede forme giver en visuelt imponerende betonoverflade på projektet.
Domen får en loftshøjde på 15 meter og en diameter på 40 meter, og hovedformålet med projektet er at skabe et sted for samtidskunst og kulturelle begivenheder. Odico A/S er begejstrede for at annoncere deres samarbejde med Aarsleff og Peri Danmark på en del af det prestigefyldte byggeprojekt, "The Dome", ved AroS Museum i Aarhus. Projektet sigter mod at levere innovative løsninger ved hjælp af Odico's unikke støbeformsteknologi til at imødekomme behovene hos branchens førende aktører og muliggøre komplekse in situ betonkonstruktioner.
Odico A/S har modtaget ordren på 24 specielle støbeforme, der skal bruges til at støbe den nederste ringmur af The Dome. Formene kombineres med Peri’s standard forskalling for at opnå større bygbarhed samt sikre nem håndtering og implementering. De robotfremstillede forme giver en unik og visuelt imponerende betonoverflade, der eliminerer behovet for yderligere byggematerialer og fremhæver den rå strukturs skønhed.
Fra udviklingsprojekt til realitet
Odico har siden foråret 2021 som ledende partner deltaget i det nationale forsknings- og teknologiudviklingsprojekt, ThermoForm, hvor ledende parter fra dansk forskning og byggeindustri arbejder med udvikling af en ny metode for robotdrevet højhastigheds-3d-print af hærdeplast støbeforme. Innovationsfonden investerer i dette 4-årige projekt med op til 15,9 mio. kr. som beskrevet i Odicos selskabsmeddelelse nr. 31-2020.
I løbet af projektets første to år har forskningen og teknologiudviklingen i projektet hos Odico resulteret i en supplerende og spændende produktionsproces, der nu er omsat til Odicos første kommercielle leverance til ’The Dome’ -projektet. Odico forventer, at denne spinoff af projekt ThermoForm, vil resultere i flere interessante kommercielle løsninger i ind- og udland for fremstilling af 3d – printede støbeforme.
Frontløbere i byggeriet
Hos Odico A/S er man stolte over at samarbejde med Aarsleff og Peri Danmark, to fremtrædende aktører, der har taget denne nyudviklede teknologi til sig for at levere enestående resultater og fremvise bedste praksis i branchen. Det er imponerende at være vidne til deres engagement i at skubbe til grænserne og implementere innovative løsninger. Som en del af dette samarbejde er Odico stolte af at kunne annoncere introduktionen af denne innovative teknologi på markedet, hvilket yderligere styrker deres position som førende inden for digital fabrikation og deres engagement i at fremme byggebranchen.