<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> NCC løser arkitektoniske udfordringer i beton
NCC løser arkitektoniske udfordringer i beton

NCC løser arkitektoniske udfordringer i beton


’In situ’ er byggefagslatin for ‘pladsstøbt’, ikke navnet på en japansk kampsport. Ikke desto mindre er kamp til stregen, hvad den japanske arkitekt Kengo Kumas noget nær firkantfrie tegninger gav betonfolkene i NCC på Det Ny H. C. Andersens Hus.

Tekst af Jonas Egholm

 

Den japanske arkitekt Kengo Kuma står i samarbejde med arkitekterne fra Cornelius Vöge og det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen A/S bag Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense. Førstnævntes nationale ophav til trods er huset i sin grundkonstruktion ikke af træ, men af in situ-beton, hvilket givetvis ville have huet husets pyrofobiske hovedperson. Huede NCC, som vandt betonentreprisen, gjorde det i hvert fald, skønt opgaven ingenlunde var problemfri.

 

- Den helt store udfordring var, at in situ-dækkene er opbygget af trekanter med forskellige koter i hvert punkt, fortæller Signe Riisom Pedersen, produktionsleder i NCC Danmark A/S - Råhus Vest, og fortsætter:

 

- Det betyder, at hele dækket fra bunden i den ene ende af byggeriet til toppen i den anden ende stiger fire meter totalt. Nogle af trekanterne har en hældning på op til sytten en halv grad. Det vanskeliggør støbningen, men også arbejdet med underforskallingen, der skal klare et tryk, som opfører sig anderledes end ved et helt plant dæk – og samtidig lave det så præcist, som udbuddet beskrev.


20200428_135056


 

Hvilke udfordringer bød søjlerne på?

- Søjlerne, der holder dækket, er høje, slanke og runde. Det var ikke muligt at få dem præfabrikeret, så de skulle støbes på pladsen. I centret af disse søjler mødes de ovennævnte trekanter i alle mulige vinkler, både konkave og konvekse, siger Signe Riisom og forklarer videre:

 

- Udfordringen var at bygge dækforskallingen så præcist, at den ramte dækket inden for en millimeters højde samt at få knæklinjerne til at ligge lige nøjagtig, hvor 3D-modellen foreskrev. Dette foregik i samarbejde med forskallingsleverandøren Paschal-Danmark A/S, som råder over nogle højt avancerede 3D-programmer. Forskallingen af det synlige dæk påbegyndtes i august 2019 og afsluttedes kort inde i 2020. Det er forholdsvis lang tid og viser, hvor kompleks en konstruktion dækstøbningen var.

 

 

Hvad med rampeforløbet?

- Rampeforløbet ligger inde under det store in situ-dæk og er også pladsstøbt. Det snor sig rundt inde i huset og stiger samtidig en hel etagehøjde, hvilket gør det dobbelt krumt. Det vil sige, at det konstant varierer i henholdsvis både i x-, y- og z-retningen. Det store dæk var en udfordring på grund af trekanterne, men i det mindste var pladerne lige. Støbepladerne til rampeforløbet skulle udføres i mindre, asymmetriske stykker for at kunne følge krumningen, fortæller Signe Riisom.

 

NCC har afleveret, og tømrerne og teknikerne har taget over. Det Ny H.C. Andersens Hus står ifølge planen færdigt forsommeren 2021.

 

NCC_08 [edit]
NCC_47 [edit] v1