AKF bygger med halmvægge og håber at rykke branchen

AKF er de første professionelle ejendomsudviklere herhjemme, der har taget halmbyggeriet til sig. I første omgang er det i byggeriet af fællesbygninger til Kirkebjerg Søpark, hvor beboerne kan have delefaciliteter, men næste skridt er halmrækkehuse. D. 19. april havde AKF inviteret til et åbent arrangement for at dele sine erfaringer med halmbyggeri.

 

– Det mest bæredygtige byggeri er det, som vi ikke bygger. Derfor skal vi gerne bo mindre og dele mere. At bo mindre bliver ikke et afsavn, men et tilvalg af delefaciliteter af høj kvalitet. Og at bygge i halm er ikke nyt, Det er nærmere noget gammelt, som vi har haft glemt. Der er en del private, der har bygget med halm før os, men AKF er de første professionelle udviklere, som gør halmbyggeri til et kommercielt produkt, siger Anders Borg, projektudviklingschef i AKF:

 

– Halm er interessant som byggemateriale, fordi mens det gror på marken, fanger det CO2 fra atmosfæren. At CO2’en indlejres i halmen på under et år betyder, at vi med halm kan indlejre CO2 og gemme det i vores bygninger relativt hurtigt. Og tid er en væsentlig faktor i forhold til klimakrisen.

 

– Halmen har også gode egenskaber for indeklimaet. De tykke og relativt tunge vægge giver bygningerne en stor varmekapacitet sammenlignet med træbyggeri med glasuldsisolering. Herved vil bygningerne virke kølende om dagen og lune om natten.

 

 

Er vejen åben for biogene materialer?

Der er dog fortsat mange barrierer for at bygge med biogene materialer, siger Kirstine Bendtsen, projektudvikler hos AKF:

 

- Men vi tror på, at eksempelbyggerierne bidrager til eksempelsamlingerne og bruges til at danne reference for, hvad der muligt. Derfor starter vi her: Med to små fællesbygninger, som vi har fuld kontrol med og kan monitorere på tæt hold.  Det næste skridt er at opføre 13 rækkehuse. Rækkehusprojektet er støttet af Realdanias initiativ 4 til 1 Planet, hvor målet er at komme så tæt som muligt på 2,5 kg CO2e/m2/år.

 

Livscyklusvurderingerne er baseret på regnereglerne i Bygningsreglementet, siger Kirstine Bendtsen:

 

– Med alle faser inkluderet iht. BR, så er CO2 aftrykket for halmbygningen kun 8% lavere end betonbygningen. Halmbygningen har et aftryk på 13,2 kg CO2e/m2/år, hvor betonbygningen har et aftryk på 14,4 kg CO2e/m2/år. Grænseværdien for CO2 udledning i byggeri er i dag 12 kg CO2e/m2/år. Dette er gældende for byggeri over 1000 m2, men fra 2025 vil der blive indført grænser for alt byggeri.

 

– Det er slående, at halmbygningen ikke kan overholde den gældende grænseværdi i dag. Kigger vi udelukkende på produktionsfasen af materialerne, så har halmbygningen et negativt CO2 aftryk, da der er lagret CO2 i de biogene materialer.  Det høje CO2 aftryk skyldes både drift, og at beregningen tager højde for, at det CO2 der er lagret i materialerne frigives, den dag materialerne nedbrydes. Det er en ufravigelig præmis, der selvfølgelig skal tages højde for.

 

– Vi er dog overbeviste om, at når bygningen pilles ned, vil der være processer, der kan håndtere nedbrydningen af biogene materialer på en hensigtsmæssig måde. Det kan give en stor værdi, at vi kan bruge vores bygninger ’som CO2-banker’ for en periode. AKF vil derfor gerne arbejde mod at bruge biogene materialer, når det giver mening.