Arkitekt undrer sig: Hvorfor modstand mod teglblokke i Danmark?
I store dele af Europa er monolitiske teglblokke en selvfølge i byggeriet. Men i Danmark er de stadig et sjældent syn. Det undrer lektor i arkitektur og teknologi, Nini Leimand, som ser en klar bevægelse i retning af materialer, der forenkler byggeriet.
I Danmark er der en åbenlys begejstring for tegl i byggeriet, men i modsætning til vores naboer i syd, er der endnu få byggerier, der bliver opført med de monolitiske teglblokke. Men hvordan kan det være?
Netop det spørgsmål har Nini Leimand, lektor i arkitektur og teknologi på Center for Industriel Arkitektur, beskæftiget sig med. Og hun er overbevist om, at teglblokkene er et spændende supplement til den danske byggebranche – vi skal atter turde arbejde med monolitiske byggemetoder, hvilket en ny generation af arkitekter heldigvis har mod på:
- Den unge generation af arkitekter, er optaget af alternativer til den konventionelle ressourcekrævende og sammensatte måde vi har bygget på siden oliekrisen i 70érne. De har en sult efter at forstå og mærke materialerne og er klar til at prøve grænser af i forsøget på at skabe nye løsninger på de udfordringer, som bliver mere og mere presserende, udtaler Nini Leimand i en pressemeddelelse.
Nini Leimands interesse for teglblokke stammer tilbage fra dengang, hun som nyuddannet selv skulle bygge bolig med sin mand – begge arkitekter med en stor materialenysgerrighed:
- Vi ville bygge et hus, der var billigt, sundt og gedigent. Flere materialer kom på tale, men vi endte med at vælge POROTON-blokke fra Egernsund Wienerberger. Det gav en materialetryghed, da vi jo i denne region er fortrolige med teglets holdbarhed og dets egenskaber. Samtidig er det en uhyre enkel og smidig byggeproces at arbejde med blokkene. De personlige erfaringer med at bruge dem i praksis førte til en interesse i at undersøge byggemetoden yderligere, siger Nini Leimand.
Færre lag, simplere byggeproces
Det store spørgsmål er, hvorfor man i højere grad bør benytte teglblokke i dansk byggeri?- Helt konkret har du et materiale, der kan forsimple en byggeproces, og enhver simplificering, der ikke kompromitterer kvaliteten, er værdifuld. Den simplificerede byggeproces ligger i at den bærende konstruktion og isolering er udført i ét og samme materiale. Det gør det alt andet lige, hurtigere at opføre bygninger i teglblokke, og som bygherre kan man sove trygt om natten selv om det regner, da teglblokken ikke er fugtfølsom. Den regulerer aktivt indeklimaet via dens termiske egenskaber. Den er diffusionsåben og kan derved optage og afgive fugt, og den kan indgå i passive systemer ved hjælp af dens varmeakkumulerende egenskaber. Begge del har enorme fordele hvad angår indeklimaet, siger Nini Leimand og fortsætter:
- Udfordringen ligger i, at vi står med et produkt, som de færreste håndværkere har erfaring med at arbejde med. Der kan være behov for en mindre løftekran til blokkene – hvilket er helt almindeligt udstyr hos entreprenørerne syd for grænsen.
Spændende materiale i dansk arkitektur
Hvis vi overhovedet skal bygge, hvordan bygger vi så, når vi ikke kun skal reducere udledningen af drivhusgasser, men indlysende også skal indregne bygningens levetid og miljøaftryk? Alle potentielle løsninger uden miljøskadelige stoffer, skal overvejes og de mest effektive skal sættes i værk nu. Så længe vi ikke har etableret en lokal regenerativ skovdrift der kan forsyne os med træ til de bærende konstruktioner, må vi også benytte os af andre løsninger som f.eks. teglblokke.I Kanalbyen i Fredericia, kan man opleve pionerprojektet MiniCO2 Etagehus TEGL. Det monomaterielle hus, som opføres i teglblokke, er udviklet med et klart mål om at bygge et lav-emissions byggeri i tegl, der både er sundt at bo i og smukt at se på.
Ifølge Nini Leimand har dette projekt potentialet til at blive et startskud for teglblokkenes udbredelse i Danmark:
- Realdania By & Bygs MiniCO2 Etagehus TEGL er utroligt spændende. Hele huset er bygget op af POROTON-blokke – og teglelementer i etageadskillelsen og der indsamles en masse data om byggeprocessen og på huset når det er taget i brug. Det vil på mange måder kunne hjælpe os med at videreføre de gode erfaringer til andre projekter, afslutter Nini Leimand.
Det er en måde at genintroducere den massive teglydervæg som et nutidigt svar på en robust byggeteknik med meget lang levetid. Teglblokken er også Interessant i forhold til indvendig efterisolering af ældre uisolerede huse, og også i transformationsprojekter hvor vi som den vigtigste dagsorden skal fastholde og forankre allerede indbyggede ressourcer.
Læs flere artikler om brugen af tegl i arkitekturen
