Arkitektur skaber ikke social værdi af sig selv

Mange projekter sættes i gang med ønsket om at skabe en forandring – aktivitetsbaseret arbejde på kontoret, mere byliv i den nye bydel eller projektbaseret undervisning i skolen. Desværre ser vi mange eksempler på, at visionerne ikke indfries i praksis, når byggerierne er færdige. Det er synd – for med ethvert projekt følger en investering – planetært, økonomisk og menneskeligt, fortæller Johanne Mose Entwistle, der er antropolog, effektchef og partner i AART.

Med social commissioning ønsker hun og AART at introducere en ny tilgang og forståelse i byggeriet, hvor man i højere grad arbejder med at understøtte værdiskabelsen, så brugere og bygherrer får reel værdi ud af den investering, der er lavet – både på kort og lang sigt. AART har via en erhvervs-ph.d. forsket i netop social commissioning gennem de seneste år.

Det handler ifølge Johanne Mose Entwistle både om, hvordan vi arbejder i selve projektudviklingen, men også om, at vi stopper med at se bygninger som ’projekter’ med en start- og slutdato, men noget vi løbende kan arbejde strategisk med.

- Det byggede miljø er rammen om alt, hvad vi laver – og derfor har det også et kæmpe potentiale, når vi snakker mennesker, adfærd, trivsel og social værdi - både for den enkelte, for virksomheder og organisationer og for samfundet som helhed. Det potentiale kan vi blive bedre til at indfri ved at introducere nye metoder og perspektiver i byggeriet – f.eks. sociale foranalyser, prøvehandlinger, ibrugtagningsworkshops eller POE’er (post occupancy evalueringer). Det er det social commissioning som paraply-begreb handler om.

 

Vrå Børne- og Kulturhus er designet til både at være et læringsmiljø og et lokalt knudepunkt, der fremmer fællesskaber. AART har genbesøgt og evalueret bygningen

Hos AART handler arkitekturen om mere end at skabe smukke rammer om vores liv. Det handler om at bruge byggeriet strategisk til at skabe en positiv effekt – og at se en bygnings potentiale over hele dens levetid. I mange år har arkitektvirksomheden derfor også haft fokus på, hvordan vi udvikler projekter på nye og værdiskabende måder – men også at genbesøge og evaluere projekter for at opsamle viden og erfaringer, fortæller Johanne Mose Entwistle:

-  Vi dokumenterer effekten af vores arbejde, men ikke for dokumentationens skyld. Vi gør det, fordi vi – både os selv i AART, men også branchen som helhed -   kan bruge den viden til at bygge videre med, så vi får en mere håndgribelig og kollektiv forståelse for byggeriets muligheder.

Nogle af de projekter, som Johanne Mose Entwistle fremhæver, er blandt andet Vrå Børne- og Kulturhus, indretningen af Danske Commodities nye kontor på Sydhavnen i Aarhus og i arbejdet med Syd2, der er en ny kontorbygning til Grundfos. 

 

Antropolog i arkitekturen

Johanne Mose Entwistles egen vej ind i arkitekturen startede hos Alexandra Instituttet, hvor hun var med til at opbygge en afdeling, der arbejdede med bæredygtig transformation i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og det byggede miljø.

- Her havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med arkitektvirksomheder og fik øjnene op for, hvordan det byggede miljø kan skubbe til menneskers adfærd. Arkitekter er jo sindssygt gode til at være edderkop i spindet for et byggeprojekt og have tråd i det hele. De er dygtige til at konceptualisere og udtænke nye løsninger.

- I samspillet mellem antropologi og arkitektur ligger der virkelig spændende synergier, i AART arbejder vi i det spænd med vores tilgang til arkitekturen. Med social commissioning er vores afsæt, at bygningerne ikke i sig selv skaber værdien. Måske skal vi arbejde med at hjælpe brugerne i gang med bygningen – at skabe ejerskab og forståelse hos brugerne.

Pakhusene i Aarhus, hvor AART har undersøgt de deleøkonomiske fordele for byggeriets brugere

Den cirkulære levetidsbetragtning skal med

AART har sammen med Danske Arkitektvirksomheder udgivet publikationen ’Social Commissioning – et cirkulært levetidsperspektiv’. Vi har lavet publikationen, fordi det giver så meget mening at have en levetidsbetragtning på sit byggeri – at komme væk fra den til tider afgrænsede ” nu og her-tankegang”, siger Johanne Mose Entwistle.

- Når vi afleverer et byggeri, skal man blive ved med at kigge på byggeriet og vurdere, om rum og bygning understøtter brugerne bedst muligt. Så vi bliver ved med at følge op på investeringen. Bygningen har et stort potentiale for at påvirke adfærd og arbejdsgange - for eksempel på et kontor, på et hospital eller i byrummet. Derfor ligger der et stort potentiale i hele det byggede miljø.

Social commissioning som tilgang har således to formål - det handler dels om både at kvalificere designet af en bygning og dels at understøtte forandringsprocessen for brugerne, som f.eks. skal flytte til et nyt kontor, en ny bydel eller noget helt tredje.

- Sidstnævnte kan man f.eks. gøre ved at lade brugere ’øve sig på fremtiden’ - at afprøve løsninger gennem udvalgte aktiviteter – både for at kunne evaluere og tilpasse løsningen, men også for at hjælpe brugerne med omstillingen. Det har vi bl.a. arbejdet med hos Danske Commodities, hvilket har givet os indsigter, som vi bruger i udviklingen af deres fremtidige kontor.

I byggeprojektet ligger et potentiale, for her er vi allerede i gang med at forestille os en ny virkelighed og vi kan arbejde med prøvehandlinger inden flytningen. Men i ibrugtagningen kunne vi i virkeligheden godt tænke os at blive ved med at holde det vindue lidt på klem. Når vi bruger så mange ressourcer på at renovere, indrette og bygge, så skylder vi også at følge op på, om vi har opnået den ønskede effekt – eller om vi kan gøre noget for at hjælpe den positive forandring på vej, siger Johanne.

Her kan man lave genbesøg for at blive klogere på, hvad en bygning gør ved en organisations praksis. Dét som bygningen skulle hjælpe med - gør den det? Er der noget, som spænder ben, og hvad kan vi skrue på?

- Nogle gange er det bygningsfysisk, det kan være en mur der skal væk, et glas der skal frostes osv. Andre gange kan man sige, at bygningen faktisk gør det, den skal, men at forandringen i organisationen og adfærden ikke er fulgt med. Så er det mere proces og ledelse vi skal arbejde med.

- Det handler i virkeligheden om, at vi gerne vil åbne organisationernes øjne for, hvordan de kan bruge bygninger og rum mere strategisk som en aktiv medspiller – og også at klæde dem på til at varetage opgaven selv. Social commissioning er en proces og nogle aktiviteter – men det er i høj grad også et mindset.

Genbesøg af bygningens design med medarbejderne hos Grundfos

Prøvehandlinger for ny kontorbygning

I ibrugtagningen af Grundfos’nye kontorbygning Syd2 har social commissioning været en vigtig del af processen. Her var der et tydeligt ønske om, at man gerne ville ind og arbejde organisatorisk, så bygningen kunne understøtte et mere aktivitetsbaseret arbejde.

- Allerførst genbesøgte vi projektet med gruppen af medarbejderambassadører, for at give dem en grundlæggende forståelse for visionerne med bygningen. Her brugte vi AART’s effektkompas til at se på visionerne bag byggeriet, hvilken adfærd man gerne ville skabe i bygningen og hvilke arkitektoniske virkemidler der kunne understøtte det.

- Derefter planlagde vi en række nedslag for prøvehandlinger for medarbejderne, der kunne lette overgangen til at flytte ind i det nye kontor. I det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø har ingen medarbejdere sit eget skrivebord, hvilket er en stor forandring. Vi lavede derfor en prøvehandling for ’clean desk’: Alle skulle rydde op på sit skrivebord, hver dag når man gik hjem. Det lyder som en lille ting, men det er et skridt hen imod ikke at have sit eget skrivebord.

- En anden aktivitet var et byggepladsbesøg kort før indflytningen med en ny introduktion til projektet for alle medarbejdere, hvor vi også fortalte om, hvordan det er at arbejde aktivitetsbaseret for at få det budskab sendt ud blandt medarbejderne, før de skulle flytte ind.

- Alle de her tiltag kan lyde meget banalt, men det er måske netop her man nogle gange kommer til at tage for givet, at ændret adfærd sker af sig selv, bare fordi vi bygger. På byggepladsbesøget kunne medarbejderne stille spørgsmål til løsninger i bygningen, og vi kunne forklare, hvorfor bygningen er som den er - og så begynder ting at gå op i en højere enhed.

Nogle måneder efter indflytningen havde AART et genbesøg, hvor man sammen med de samme ambassadører forholdt sig til, hvordan bygningen fungerede i forhold til visionerne.

- Den opsamling er rigtig interessant og kan støtte op organisatorisk om de oprindelige visioner. Det kan være en svær samtale, hvis det organisatorisk ikke fungerer, og her kan social commissioning hjælpe til at give en mere kvalificeret samtale. Vi ser hele tiden på, hvordan det organisatoriske og det bygningsfysiske spiller sammen med den individuelle adfærd - og det er de tre linser, vi kigger på selve samspillet af, for at kunne evaluere, slutter Johanne Mose Entwistle.

Læs flere nyheder om bæredygtige byggeprojekter