Byggeri i Danmark: Skal vi bygge nyt – eller bygge klogere?
Bindingsværk og stråtag har været et praktisk og bæredygtigt valg, før byggebranchen begyndte at se på materialers CO2-aftryk. Udviklingschef i Den Fynske Landsby, Lise Gerda Knudsen, fremhæver værdien ved de mange danske frilandsmiljøer, hvor gamle håndværkstraditioner stadig bliver holdt i live.
Danmark står midt i en stille klimakrise, som ikke kun handler om biler og landbrug, men også om mursten, beton og glas. Byggeriet står nemlig for omkring 30 % af landets CO2-udledning. Det er et tal, der burde få alarmklokkerne til at ringe – ikke kun hos politikere og entreprenører, men hos os alle.
For hvad er det egentlig, vi bygger med? Og hvorfor?
I århundreder byggede man med det, man havde lige uden for døren. Landsbyhuse i bindingsværk og med stråtag var ikke et nostalgisk valg – det var et praktisk og bæredygtigt valg. Materialer som træ, ler, kalk og strå var billige, tilgængelige og kunne repareres igen og igen. Bygningerne afspejlede deres egn, både i udtryk og i funktion. Det var arkitektur med omtanke – længe før ordet bæredygtighed blev moderne.
Læs også:
Genopretningen af Kirkehøjgård: Hvilken rolle spiller firlængede gårde i det danske kulturlandskab?
I dag bygger vi ofte, som om ressourcer er uendelige. Beton og stål dominerer, selvom produktionen af disse materialer er blandt de største klimasyndere. Samtidig river vi fungerende bygninger ned for at give plads til nyt – ofte uden at overveje, om det overhovedet er nødvendigt. Det rejser nogle helt centrale spørgsmål:
Hvornår giver det mening at bygge nyt?
Hvornår bør vi bevare og reparere det eksisterende?
Og hvorfor er det blevet nemmere at rive ned end at tænke i genbrug?
I mange danske landsbyer og frilandsmiljøer bliver gamle håndværkstraditioner stadig holdt i live. Her vedligeholder håndværkere og frivillige bygninger med teknikker, der har fungeret i hundreder af år. De viser, at holdbarhed ikke nødvendigvis handler om moderne materialer, men om viden, omtanke og respekt for det eksisterende. Måske er det netop her, vi skal finde inspirationen.
For løsningen er ikke nødvendigvis at stoppe med at bygge – men at bygge anderledes. At vælge materialer med lavere klimaaftryk. At designe bygninger, der kan repareres og tilpasses. Og ikke mindst: at se værdien i det, der allerede står.
Hvis vi virkelig vil reducere byggeriets klimaaftryk, kræver det et opgør med vores brug-og-smid-væk-kultur. Det kræver politiske incitamenter, ja – men også et kulturelt skifte.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi har råd til at bygge bæredygtigt. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.
Åben invitation
I Den Fynske Landsby inviterer vi vores gæster til at komme helt tæt på både fortidens og fremtidens byggeri, når vi holder arrangementet Byggeri i Balance i weekenden den 9. og 10 maj.
Landsbyens håndværkere arbejder på museumsbygningerne og giver konkrete tips og gode råd om byggeri – både som det blev gjort før i tiden, og som det kan gøres i dag. Desuden kan gæsterne møde eksterne håndværkere og fagfolk, der arbejder aktivt med historien, når de bygger nyt, restaurerer og vedligeholder bygninger. Weekenden byder på en sjælden mulighed for selv at få fingrene i materialerne, mærke teknikkerne og forstå, hvorfor gamle metoder stadig kan være relevante.
Lørdag den 9. maj bliver der desuden sat ekstra fokus på bæredygtigt byggeri gennem en række talks. Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen modererer, når 4 arkitekter og eksperter giver deres bud på, hvordan historien kan inspirere, når vi bygger nyt eller bygger om.
I weekenden den 9.-10. maj kradser Den Fynske Landsby i byggeriets fundament og undersøger, hvordan naturmaterialer, håndværk og nye tankesæt kan være med til at forme et mere ansvarligt byggeri.
Om Lise Gerda Knudsen
Lise Gerda Knudsen er udviklingschef ved Den Fynske Landsby, et frilandsmuseum i Odense, der formidler dansk landbokultur fra 1700- og 1800-tallet. I sin rolle arbejder hun med udvikling af formidling, oplevelser og strategiske initiativer, der styrker museets relevans for nutidens publikum. Hendes arbejde har blandt andet fokus på kulturarv, bæredygtighed og nytænkning i museumsformidling.
