Hovedsædet er designet som åbne miljøer med synligt træværk.
COBOT Hub hovedkontor er klar til robotindflytning
Universal Robots og Mobile Industrial Robots nye hovedsæde i Odense skal samle kloge hoveder og førende robotteknologier. Bygningen er opført af NCC og tegnet af 3XN/GXN og Artelia. Henrik Jørgen Landskab har tegnet udearealerne.
Det nye kontorhus er opført i tre forskudte etager.
Det nye, cirka 20.000 m2 store fælles hovedsæde for to robotvirksomheder i Odense er opført for at give plads til et hastigt stigende antal medarbejdere og for at skabe optimale rammer for innovation og udviklingen af morgendagens robotteknologi. Entreprenør NCC har netop afleveret bygningen, hvor Universal Robots og Mobile Industrial Robots flytter ind i foråret 2024.
- Vores nye, fælles hovedsæde samler branchens klogeste hoveder og de førende robotteknologier fra Universal Robots, MiR og vores mange partnere under ét tag. Vi glæder os til nu at indrette denne imponerende bygning og gøre klar til indflytning senere på foråret,” siger Christian Richardt Madsen, Facility Manager i Universal Robots.
Bygningen er tegnet med særligt fokus på at skabe fysiske rum, der understøtter samarbejde på tværs og bidrager til at skabe synergieffekter i hverdagen. Med udgangspunkt i trækonstruktionen er der fokus på, at bygningen bliver et springbræt for kreative løsninger. Bygningen består af dele ligesom robotter og er gjort fleksibel i sin arkitektur for at kunne tilpasses de to virksomheders behov. Bygningen er skabt af 3XN/GXN og Artelia, og Henrik Jørgensen Landskab har tegnet udearealerne omkring bygningen.
Læs også:
Portræt af Jan Ammundsen: At påvirke den fysiske verdenBygningen er skabt af 3XNGXN Artelia og Henrik Jørgensen Landskab
Samspil med naturen
Hovedsædet er designet som åbne miljøer med synligt træværk både i de bærende konstruktioner og på væggene, hvilket er med til at give bygningens indre et varmt udtryk. De mange glasvægge og store panoramavinduer skaber et samspil med den omgivende natur.- Det har været et spændende projekt at opføre. Rådgiverne fortjener ros for et rigtigt fint projekt, og vi har også haft et samarbejde i fin balance med vores bygherre. Vi er også meget stolte af resultatet, siger Claus Heinze, senior projektchef i NCC’s byggeenhed i Vest.
Det nye kontorhus er opført i tre forskudte etager – designet til at forbedre samarbejdet og medarbejdernes trivsel og samtidig tilbyde højt specialiserede miljøer til robotforskning og -udvikling.
Fællesarealer og atrier er med til at åbne bygningen op og skabe transparens og opfordre til socialt samvær og samarbejde. Her kan medarbejderne mødes uformelt på tværs af organisationer, mens de to virksomheder opretholder deres egne områder inde i bygningen. En fælles gårdhave udgør hjertet af bygningen.
- Man bliver så glad af at være omgivet af træ. Det er den første bygning, vi afleverer med så meget træ, men jeg er sikker på, at der kommer mange flere projekter som dette fremover.
NCC har gennem en årrække haft fokus på udviklingen af kompetencer inden for projektering og opførelse af træbyggeri, og montagen af de bærende trækonstruktioner er da også udført af medarbejdere i NCC’s egenproduktion, siger Claus Heinze.