Erfaring og udvikling skal gøre naturbaserede løsninger mainstream

Susanne Grunkin

Trods den stigende interesse, fra offentligheden og fra politiske beslutningstagere, for naturbevarelse og øget biodiversitet i byerne, holder flere bygherrer sig fortsat tilbage fra at udvikle flere projekter med naturbaserede løsninger i landskab, byrum og bolignære udemiljøer. Konsekvensen er, at det momentum, der kunne blive skabt af 'mange bække små'- effekten og af de gode eksemplers magt udebliver. Hver eneste naturbaserede løsning tæller – fordi anlæggene sætter deres præg på byerne i mange år frem. For med det globale tab af biodiversitet er vi også nødt til at finde plads til naturen i byen og dermed i borgernes bevidsthed.

Som rådgivere og entreprenører oplever vi, at en af bekymringerne for naturbaserede løsninger handler om økonomi. Mange er stadig er usikre på, om det er dyrere at anlægge og at varetage den efterfølgende drift.

 

Manglende erfaring med naturbaserede løsninger er fordyrende faktor

Beregninger peger på, at usikkerheden i, hvordan disse nye anlægs- og driftsydelser er defineret, giver højere priser end nødvendigt. Det vurderes som en unødvendig udgift og dermed en barriere, vi hurtigst muligt skal forbi. Ved at flere bygherrer efterspørger naturbaserede løsninger vil vi få flere realiserede projekter, hvor vi efterfølgende kan styrke vores erfaring med at håndtere den naturnære drift, der følger med projektet. Jo flere realiserede projekter, der rummer tiltag for biodiversitet desto flere driftsopgaver flytter fra den traditionelle drift til den naturnære drift.

Som det er nu, har vi ikke tilstrækkelig erfaring i branchen til at prissætte naturbaserede ydelser lige så præcist, som de traditionelle plejeydelser. Vi stadig er i en oplæringsfase, hvor vi skal udvikle de letteste metoder og oplære driftspersonalet, og dermed opnå erfaring til at kunne at beskrive og dermed prissætte ydelserne mere præcist.

Den usikkerhedsmargin er ikke til gavn for nogen.

En løsning kan være at arbejde med dynamisk prissætning. Altså at man giver en pris på naturbaseret drift for en periode på f.eks. to år, hvor man primært arbejde på timeløn, ud fra områdets omfang og opgaver. Efter perioden, giver man nye priser, fordi området har udviklet sig til noget andet, end da man prissatte det. Disse erfaringer kan bruges til at oplære medarbejdere, i samspil med uddannelserne.

Beregninger, vi foretager løbende, tyder imidlertid på, at driftsomkostningerne ofte er mere eller mindre de samme ved traditionelle løsninger som ved naturbaserede løsninger, men det arbejde, der skal udføres, er anderledes.

Dermed er det andre driftsydelser end de traditionelle, der skal prissættes. For eksempel skal en græsplæne slås en gang om ugen i højsæsonen, hvilket koster mande- og maskintimer.

En blomstereng derimod, vokser frit helt frem til efteråret bortset fra manuel lugning. Det koster derfor blot få mandetimer. Men når den om efteråret skal klippes ned med specialmaskiner, og afklip skal indsamles og fjernes, da koster dette arbejde til gengæld en del mande- og maskintimer. Over en sæson kan driftsudgiften være nogenlunde den sammen, men arbejdet kan være fordelt anderledes hen over året. Dertil er det muligt at blomsterengen skal eftersås efter for eksempel tre år modsat en græsplæne, der holdes nede og ikke forandrer sig på samme måde.   

Nye driftsmetoder kræver ny faglighed

Så der er er altid et 'men'. Drift af naturbaserede løsninger er også en mere nuanceret og kompleks størrelse, end den traditionelle drift, hvilket dertil kan gøre, at det prissættes højere, indtil vi har mere erfaring og bedre kan forudse, hvad der skal til.

Naturnær drift kræver tilmed en øget faglighed, hvilket kan være fordyrende. Men kompetenceudvikling af anlægs- og driftspersonale hænger sammen med dels efterspørgslen efter nye anlægs- og driftsydelser. Så der er brug for øget forståelse og vilje til at realisere disse projekter, for at sætte skub i kompetenceudviklingen.

Endelig er der brug for nye investeringer i maskiner, som er dyrere og kun kan anvendes til én specifik opgave. Det kunne være en fingerklipper til blomstereng. Det er mindre effektivitet, at den kan kun det. Men når flere og flere driftsopgaver rummer klipning af blomstereng, opnår vi en langt bedre udnyttelse af vores maskiner.

Vi ved i dag, at bynatur gavner både trivsel, miljø og den sociale sammenhængskraft i byerne. Dertil er der herlighedsværdierne ved byens træer, samt det at kunne sanse naturen og følge årstidernes skiften. De øgede regnmængder, der skal håndteres i byerne og hedebølgerne, der kan bringe borgere i sundhedsfare, er også udfordringer, som bynaturen kan bidrage til at afhjælpe.

Rette designløsning på rette sted er første afgørende parameter, hvorefter etableringen og beskrivelsen af den, til løsningen specifikke drift, er en forudsætning for at holde både naturudviklingen og økonomien på sporet - og en forudsætning for at høste de kvalitative gevinster. Disse tre trin er vi i branchen godt på vej til at blive klogere på, men der er brug for, at vi kan høste erfaringer fra langt flere projekter.

Vi skal hurtigere i mål med at gøre de nye naturbaserede løsninger og tilhørende driftsydelser kendte, så vi kan eliminere den usikkerhedsmargin, der lige nu er en økonomisk barriere. En branchestandard for drift af naturbaserede løsninger er oplagt.

 

Bygherrer, der investerer i naturbaserede løsninger, kan nyde godt af at positionere sig som førende inden for bæredygtig byudvikling, og de kan bidrage til at levere resultater i forhold til den voksende bevidsthed om miljømæssige spørgsmål - og ikke mindst bidrage til at standse tabet af biodiversitet.

Men det kræver en investering i, at branchen udvikler nye driftsmetoder og opnår erfaring. For det er vejen til, at naturbaserede løsninger bliver konkurrencedygtige og mainstream.