<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Camilla van Deurs: Grønne byrum skaber gode rammer for livet
Portræt af Camilla van Deurs: Grønne byrum skaber gode rammer for livet

Portræt af Camilla van Deurs: Grønne byrum skaber gode rammer for livet

Camilla van Deurs arbejder som stadsarkitekt i Københavns Kommune med kombinationen af arkitektur, grøn byplanlægning og infrastruktur til at skabe rammerne for en by, som sætter mennesket først.

Siden 2019 har Camilla van Deurs har været stadsarkitekt i Københavns Kommune, hvor hun rådgiver københavnske politikere og forvaltningerne indenfor miljø, arkitektur og byudvikling. Fokus er blandt andet på at skabe gode byrum, der kan håndtere en lang række områder indenfor klima, cirkulær økonomi og mobilitet:


Vi skal fremme cirkulariteten i byggeriet

- Vi har talt om klimasikring siden 2011. Nu har vi et øget fokus på biodiversitet og på at skabe en levende, grøn og blandet by. Københavns klare ambition om at være CO2-neutral i 2025 hjælper med at fremme dette fokus. Her kan landskabsarkitekter og ingeniører være med til at skabe en forandring og gøre en forskel, og blandt andet med det EU-støttede forskningsprojekt, CIRCuIT, kan vi klæde byen bedre på til at genbruge byggematerialer og bygninger, så de indgår i et stort kredsløb af ressourcer, siger Camilla van Deurs.


Ifølge Camilla van Deurs er omkring 30 % af byens CO2-udledning knyttet til byggeriet og 30 % til byens mobilitet i forhold til transport, biler og miljøpåvirkning. For at skabe mere bæredygtigt byggeri vedtog Københavns Borgerrepræsentation sidste år nye krav til kommunens nybyggeri. Det betyder at alle kommunens nybyggerier til mere end 20 millioner kroner fremover skal certificeres til DGNB Guld eller tilsvarende standard og at det støttede almene boligbyggeri skal certificeres til sølv.


- Det giver både bygherrer og offentlige institutioner et ansvar. Vi har nu opnået DGNB som en fælles standard i den danske byggebranche, hvilket er nemmere at samarbejde om i forhold til de tidligere hvor Københavns Kommune havde vores egen MBA (Miljø, Byggeri og Anlæg) som standard.

 


Mobilitet og Middelalderbyens fredeliggørelse

Når det gælder mobiliteten, er Københavns Kommune i gang med en stor trafikanalyse af hvordan de kan arbejde med byens trafik og fremme brugen af elbiler, men også sørge for at privatbilismen begrænses i de mest luftforurenede og støjrige dele af byen. Camilla van Deurs forklarer:


- Vi bør blandt andet se på hvor meget areal en reduktion af bilparkeringspladserne på byens gader vil skabe, og hvordan dette areal kan bruges til at fremme nogle af byens andre mål om flere træer, sundhedsfremmende byrum eller eksempelvis genbrugsstationer, vi kan få i stedet for. Budgetaftalen fra 2019 om en række forsøg med reduktion af den gennemkørende biltrafik i Middelalderbyen indebærer en række pilotprojekter i sommeren 2021, der skal være med til at fredeliggøre Middelalderbyen og demonstrere hvordan den kan bruges til mere bynatur og byrum blandt andet til gavn for beboerne.

- Gode byrum handler om at sætte mennesket først, og at tænke arkitekturen som en del af rammerne for livet. Det handler om skala, et godt mikroklima, sanselige oplevelser og møder i byen. - Camilla van Deurs.


Hvordan har Corona påvirket københavnerne?

- Der er klart en bylivssult efter koncerter, arrangementer, løb, cykelløb og samvær. Corona har i høj grad vist at københavnerne er ved at være desperate efter at komme udenfor i byens rum og grønne områder. Samtidig har pandemien tydeliggjort, at der er mange klassiske elementer i det traditionelle byggeri, såsom mange døre i de gamle bygninger, hvilket tillader spredning af indgange og menneskemængder, eller kvaliteten i at have naturlig ventilation i en bygning – og ikke mindst værdien af at have adgang til god hygiejne i form af håndvaske i klasselokaler eller på offentlige arealer. Det er værdifuld viden at at have in mente i vores konstante effektivisering af byggeriet, hvor mange af de klassiske elementer i den gode bybygning eller arkitektur måske er blevet glemt. Pandemien vil med stor sandsynlighed medføre et øget fokus på sundheden i byggeriet og i byens rum, fortæller Camilla van Deurs.


1 Klimakvarteret TroelsHeienKlimakvarteret på Østerbro af GHB Landskabsarkitekter. Foto: Københavns Kommune og Troels Heien

Den menneskelige dimension

Allerede under uddannelsen på Kunstakademiets Arkitektuddannelse var Camilla van Deurs meget optaget af byrum og byudvikling. Hun er uddannet arkitekt, har forsket i urbant design og har undervist på Københavns Universitet og DIS. Sideløbende med sin ph.d. om ”Udformningen og brugen af uderum i nyere dansk boligbyggeri” begyndte hun at arbejde for Gehl Architects fra 2008, og var partner fra 2013. Her arbejdede hun med bystrategier, byrumsdesign, masterplaner og lokalplaner over hele verden:


- Hos Gehl arbejdede vi med at transformere bymiljøer over hele verden med fokus på hvordan folk rent faktisk bruger, eller kan bruge de rum, hvor de bor og arbejder. Fokus var på at have en finger med i alle de processer, der var i en by. Derudover var der vægt på den menneskelige dimension – at indtænke mennesker først og at tænke arkitekturen som en del af rammerne for livet. Mine grundlæggende værdier handler derfor også om at sætte mennesket først i byplanlægningen.


- Jeg er ofte blevet inspireret af andre europæiske storbyer. Det er en vigtig del af mit job at få viden fra andre byer og inspiration til, hvordan gode ideer andre steder fra kan implementeres i København. Eksempelvis Barcelona hvor der er mange torve og pladser overalt i byen, som bruges som en del af beboernes hverdagsliv. Paris er også meget inspirerende – her er borgmesteren meget interesseret i at skabe nye grønne byrum og har taget fat på at omdanne store ikoniske områder som Champs-Élysées eller bredderne langs Seinen til nye grønne byrum. Eller i Stockholm hvor man genbruger byens parkaffald og omdanner det til biokul, som lægges om træernes rødder for at optimere væksten og holde på vandet. Denne metode er vi nu ved at afprøve i Askøgade i Klimakvarteret på Østerbro. Forskellige tiltag gør noget godt for forskellige byer, fastslår Camilla van Deurs. Til spørgsmålet om hvordan hun oplever og arbejder med at binde København sammen, er svaret:





Flere grønne byrum

- Det, der i mine øjne binder København sammen, er blandingen af cykelstier, parker og byrum. Derudover har København en lang tradition for at knytte byen sammen – helt tilbage til 1962, hvor Strøget blev lavet og blev et samlingspunkt for byen. Vi arbejder med at skabe flere byrum og helt konkret det er i Kommuneplan19 planlagt syv nye parker i byen, blandt andet ved H.C. Ørstedsværket, Jernbanebyen og Nordhavnstippen, samt en række nye grønne cykelstier, som binder bydelene sammen på tværs af de store trafikårer.


Københavns Kommune arbejder med en tommelfingerregel om at alle borgere skal have adgang til et grønt byrum indenfor 300 meter fra deres hoveddør. Et grønt byrum defineres som en plads eller park med 25 % vegetationsdække. For en vej gælder det at 10% af arealet skal være dækket af vegetation eller trækroner. Det giver nogle retningslinjer i forhold til hvordan byens udvikles, så der kommer flere grønne kvaliteter og højere biodiversitet tæt på den enkeltes hverdagsliv. Det bringer os til det næste vigtige spørgsmål:




3 Scandiagade_TroelsHeienScandiagade af 1:1 Landskab. Foto: Københavns Kommune og Troels Heien

Hvad mangler der arkitektonisk fokus på i de danske byer?

- Jeg kunne godt tænke mig at få diversificeret boligbyggeriet – særligt på det private marked, som jeg i høj grad mener kunne tilbyde mere varieret byggeri og flere boligfællesskaber. Ofte bliver det de samme løsninger, fordi den samme bygherre opererer i store områder. Vi har brug flere projekter, der tilbyder noget unikt til alle de unikke borgere der er i byen, siger Camilla van Deurs, og tilføjer:


- Jeg kunne også godt tænke mig et større fokus på taget som bygningselement, for når vi ser på byggeriet i dag, er det typisk opført med flade tage, mens den typiske egenart i Københavns smukke ældre kvarterer er rejste røde tegltage. Taget har ofte et uudnyttet potentiale for at skabe særlige kvaliteter for byggeriet og tilpasse det til den kontekst, bygningen er en del af. Solenergi og vandhåndtering på tagfladen er også relevant at se på som en del af tagets bidrag til at skabe et mere bæredygtigt byggeri, men spændende tagformer kan også være med til at øge boligkvaliteten. Det kunne eksempelvis være ved at skabe muligheder for dobbelthøje rum, hemse, tagterrasser eller andre tiltag, som skaber stor herlighedsværdi for beboerne.




København på verdenskortet

Når det gælder de grønne målsætninger og visioner for København, er byen aktiv i forskellige internationale netværk som C40, for som Camilla van Deurs siger:


- Selvom vi er en relativ lille by, kan vi være med til at skalere op og gøre en forskel på det globale marked. Vi modtager årligt mere end 400 professionelle delegationer, som kommer til København for at lære mere om, hvordan vi driver byudvikling.


Noget af det, Camilla van Deurs særligt glæder sig til er at kunne afholde verdensarkitekturkongressen UIA og til at fejre København som Verdens arkitekturhovedstad 2023, en titel byen har fået tildelt af UNESCO:


- Det er et målpunkt at bygge endnu mere bæredygtigt i København frem mod 2023 for at kunne vise de gode eksempler frem. Formålet med København som Verdens Arkitekturhovedstad 2023 er også at diskutere byens udvikling med københavnerne og at fejre byen, de historiske byrum og bydele. Når hele verden kigger på København, er der mange områder, hvor byen og danske arkitekter kan få mulighed for at vise deres innovative og smukke løsninger frem. København er en succeshistorie, og vi vil gerne vise byen frem og kunne inspirere andre.

 

4 Ørestad skole_ UrsulaBachØrestad Skole af KHR Arkitekter. Foto: Københavns Kommune og Ursula Bach

 

Anbefalede artikler