
Fremtidens plejecentre er et hjem knyttet til hverdagslivet
Visionen for Betty III er at være fremtidens byplejecenter. ERIK arkitekter har skabt synergi med byrummet og rumligheder i bygningen, der får beboerne til at være en del af hverdagslivet omkring dem og have høj medbestemmelse tæt på dem.
For nye plejecenter Betty III har visionen hos Frederiksberg Kommune, KAB og FFB været at skabe fremtidens byplejecenter, der kan danne rammen om et godt ældreliv og har gavn af at være tæt på byens funktioner. Plejecentret, der er tegnet af ERIK arkitekter er en del af et socialt bæredygtigt byrum, hvor generationer bringes tættere på hinanden.
Primært skal det være et hjem
- Når vi går ind i sådan et projekt, kigger vi på, hvad der skaber værdi for beboerne. Et plejecenter er boliger og et hjem, som har støttefunktioner udenom. Men den primære funktion er, at det er et hjem, fortæller Sundhedschef og associeret partner i ERIK arkitekter Camilla Heering:
- Selvom du mister dine kognitive funktioner, er der stadig basale ting, du har brug for og sagtens kan opleve. Hvis du er dement, handler oplevelsen af et hjem om, at du er i nogle rammer, der kan associeres med et hjem. Og det at bo ved siden af andre, der har et hverdagsliv, er noget af det, man kan associere med et hjem.
Hvad er vigtigst i byggeri af plejecentre?
Man skal væk fra, at plejecentre placeres andre steder end der, hvor man ellers vil placere boliger, mener Camilla Heering:
- Det giver mest værdi at være en del af et område, hvor man kan bidrage og være en del af et hverdagsliv. Undersøgelser viser jo, hvordan forskellige generationer skaber værdi for hinanden. Man kan måle på, hvad det gør for trivsel, og hvad social kontakt og fællesskab betyder for det enkelte menneskes trivsel og sundhed.
- Der er stigende ensomhed, siger statistikkerne, og vi har nu 37 forskellige familiestrukturer. Her skal vi tænke over vores arkitektur ift. at opfylde menneskelige behov, så vi i sidste ende giver hinanden noget og lever sundere.
Diversitet i byområde skaber værdi
Betty III er formet som en åben, ringformet karrebygning med et gårdrum i midten. Den rummer 125 plejeboliger fordelt på de fem øverste etager og nederst fællesrum og træningsrum.
Bygningen skaber den ene side i et stort fælles byområde ved Betty Nansens Alle på Frederiksberg, og deler udeområder med to andre bebyggelser: Betty I, som er handicap- og ungdomsboliger og botilbuddet Betty II. Imellem de tre ligger en parklegeplads over mod Domus Vista, der danner den fjerde side. Tæt på området ligger også en skole og idrætshal samt Akaciegården plejeboliger.
- Vi har valgt at lave en karrebebyggelse for skabe kontakt til byrummet udenfor bygningen. Beboerens private bolig ligger ud mod det offentlige byrum, og en del af de fælles opholdsrum ligger også på bygningens yderside, siger Camilla Heering:
- Vi tager bygningsmæssigt højde for, at man måske ikke kommer så meget ud mere og har udformet åbninger og tilgængelighed til området, så det giver mulighed for at opleve livet udenfor.
- I stueetagen bryder vi karreen igennem med en gennembrydning i bygningen, hvor offentligheden gerne må gå igennem. En af forbindelsesstierne i helhedsplanen er trukket ind igennem bygningen. En institution er ofte lukket for omverden, og det, at man kan komme helt tæt på bygningen og oplever den som åben og tilgængelig, er et af de greb, vi har taget.
Trivsel og selvbestemmelse
ERIK arkitekter har haft et fokus på at skabe rumligheder i bygningen, så beboerne oplever en høj grad af selvbestemmelse i hverdagen, siger Camilla Heering:
- Når man har kognitive udfordringer, kan man over et længere forløb, eller fra den ene dag til den anden, opleve at kunne kapere forskellige grader af stimuli. Derfor handler det om at skabe mulighedsrum for at graduere stimuli, så man ikke bliver begrænset, når man bevæger sig rundt i bygningen.
- I det indre gårdrum får man færre stimuli, når man kommer ud af sin bolig. På etagerne har vi gjort meget ud af at skabe rum og rumforbindelser, men samtidig sørge for, at de kan adskilles. Når man går rundt på afdelingen, kommer man f.eks. ikke direkte igennem et opholdsrum. Derved kan man gå på gangen og opleve et fællesskab inden i et opholdsrum, selvom man ikke kan klare at være en del af det. Og de, som sidder sammen, bliver ikke forstyrret af gennemgang.
- Rumlighederne giver valgmuligheder, som at man ikke behøver at få fat i personalet for at komme ud, hvis man ikke kan blive væk der, hvor man går hen. Man møder ikke en lukket dør. I den sidste ende frigiver det også nogle personaleressourcer.
- En målsætning om trivsel og selvbestemmelse handler både om beboerne og personalet, men også om de pårørende. Vi kigger på effekten af, hvor meget selvbestemmelse en beboer har, og hvad det gør ved f.eks. udadreagerende adfærd og konfliktniveau.
Evidensbank af viden
Camilla Heering fortæller, at når det er en del af bygherreaftalen, evaluerer ERIK arkitekter et sundhedsbyggeri efter 6-12 måneder. I Betty III / Lindehaven er beboerne først flyttet ind i februar 2022, så området og livet i bygningen er ikke begyndt at leve endnu, og det er endnu for tidligt at evaluere.
- Når vi tager de her valg for bygningens arkitektur, bygger de på en ret stor bank af evidens, som vi bruger til at vælge, hvilke virkemidler vi tager i brug for at opnå forskellige mål og værdier for beboere og personale.
- Nogle af umiddelbare reaktioner, vi har fået fra personalet er, at det betyder noget at der er indarbejdet akustik, selvom der er højt til loftet, og der er behagelige materialer. At der er tænkt på, hvilket underlag man går på, når man går langt på en arbejdsdag.
I evalueringsprocessen indsamles både objektive og kvalitative data, som ERIK arkitekter sammenholder med evidensbanken.
- Når vi analyserer og evaluerer, laver vi altid en triangulering, hvor vi bygger på den viden, vi med tiden har samlet, men fylder på med resultaterne af evalueringer. Det skaber et grundlag til at analysere sig frem til, om der er noget, man skal justere, og hvad man skal tage videre til det næste projekt. Meget ofte bygger bygherre jo mere af sammen slags og har glæde af at tage den læring videre.
Camilla Heering mener, at man generelt ikke er god nok til at evaluere byggerier.
- Vi er startet med sundhedsbyggeri, men har også lavet evalueringer af skoleprojekter. Vi er i gang med at få det ud også på seniorboligprojekter.
Vi evaluerer helt hardcore på byggeprocessen og på koblingen mellem det byggede og de mere bløde målsætninger – ift. trivsel, sundhed, arbejdsmiljø og oplevelsen for slutbrugeren.
- Det er nemmere at få evalueringer igennem på projekter, hvor der er nogle tydelige menneske kvalitative målsætninger. Men grundlæggende er det relevant at evaluere på alle byggerier. Vi arbejder med forskellige metoder til indsamling af data og analyse, når vi evaluerer, som giver en bygherren eller driftsorganisationen et billede af, hvordan bygningen og adfærden i bygningen spiller sammen og også kan videreudvikles efter byggeriet er taget i brug.