Isolering med fokus på miljø og holdbarhed
Unilin Insulation er en veletableret virksomhed med 50 års erfaring i byggebranchen. Når man nu satser stærkere på det nordiske marked for isolering, er det med et klart fokus på miljø i sine produkter.
Erik Wåhlin, landechef i Norden for Unilin Insulation
Unilin koncernen blev grundlagt i Belgien og har mange års erfaring med PIR og fenol isolering til byggebranchen. På den nordiske marked har man været aktive i snart otte år.- Vi er i opstartsfasen, men har store vækstplaner, og det handler ikke kun om geografi. Vi har også et ønske om at udvide vores palette af løsninger. Da vi etablerede os i de nordiske lande, var det med fokus på tagløsninger, men nu tilbyder vi også løsninger til facade, præfabrikation og gulve, fortæller Erik Wåhlin, der er landechef i Norden for Unilin Insulation.
Klare ambitioner
Unilin Insulations bæredygtighedsstrategi ’One Home’ har tre ben - Your Home, Our Home og Planet Home. Med udgangspunkt her i har virksomheden opstillet klare rammer, når det kommer til ambitioner og målsætninger for fremtiden.
- Your Home handler om energieffektive løsninger for slutbrugeren, Our Home handler om at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Og sluttelig sætter Planet Home retningen for, hvordan vi arbejder med grønnere produktion og tager ansvar for planetens velbefindende, eksempelvis ved genbrug, forklarer Erik Wåhlin og tilføjer:
- Vi satser stærkt på miljø og holdbarhed og er aktive gennem det EU-projektet Circular Foam.
Unilin Insulation produktion
Stort udviklingspotentiale
- Vi ser en lys fremtiden for vores type af produkter. PIR-isolering har et stort udviklingspotentiale, ikke mindst når det kommer til genanvendelse. Mijøbevidsthed er central, og vi er overbeviste om, at efterspørgslen på energieffektive produkter vil stige, siger Erik Wåhlin.
TCI, Total Cost of Insulation, er et andet koncept som Unilin Insulation arbejder ud fra. Det indebærer, at man ser på helheden og ikke kun på de enkelte produkter.
- Vores produker er meget effektive og koster også mere per kvadratmeter. Men man kan eksempelvis spare 40 % af volumen og 80 % af vægten, så der kommer mange andre besparelser ind i billedet, eksempelvis på transport og arbejdstimer til installation, siger Erik Wåhlin og runder af:
- Flere og flere får øjnene op for TCI og PIR har mange fordele. Men det er vigtigt at huske, at PIR også kan kombineres med andre materialer for sammenlagt at opnå de bedst mulige egenskaber. Udviklingen går hurtigt, og det er meget spændende at være en del af vores ekspansionsfase her i Norden.