Kan blockchain styrke den cirkulære økonomi?

Når nye materialer er umulige at skaffe, kan genbrug af eksempelvis vinduer være en oplagt mulighed for byggebranchen. Men blandt andet manglende garanti gør genbrug til en usikker vej at gå, og det har bremset mulighederne for genbrug af materialer.

 

- Den måde, vi forbruger på i øjeblikket, er så voldsom og hurtig, at Jorden ikke kan nå at skabe alle de såkaldte jomfruelige ressourcer som råstoffer, mineraler og vand, som vi forbruger. Der er begyndt at blive mangel på råvarer. Virksomhederne oplevede bl.a. konsekvensen af råvaremangel i forbindelse med COVID-19, hvor man ikke kunne få råvarer frem. Men fremover vil manglen ikke kun skyldes, at råvarerne har svært ved at nå frem.

Der vil simpelthen være færre råvarer. Det bliver dyrere og sværere for virksomhederne at få de råmaterialer, som de skal bruge i deres produktion. Cirkulær økonomi handler om at få eksisterende råvarer til at cirkulere, altså blive brugt igen og igen, i stedet for at blive smidt ud eller forbrændt efter endt brug. Og det kan være en rigtig god ide at kigge mere på mulighederne, siger Trine Plambech, der er leder af forretningsområdet Digital Grøn Omstilling ved Alexandra Instituttet.

 

Ifølge Trine Plambech skal vi gennem data få mere viden om de genbrugelige materialer, hvis vi skal have cirkulær økonomi til at fungere. Skal du genanvende fx vinduer, der har siddet i 20 år – og det er måske stadig gode vinduer, men de skal renoveres – så mangler du viden og garanti for kvaliteten af dem, fordi de ikke længere er nye.

- Kort sagt handler vores vision for cirkulær økonomi om at skaffe mere og bedre datakvalitet over materialer. Vi skal gøre det nemt at finde ud af, hvilke ressourcer der er tilgængelige og hvor, og hvad kan vi sige om dem, forklarer hun.

 

Men der mangler både en proces, en teknik og det datagrundlag, der fungerer så tilfredsstillende, at producenter kan få gamle materialer retur, skille dem ad, pille ædelmetal eller træ ud og bruge dem på ny.

Gode kernetræsvinduer bliver skiftet ud og smidt væk, og det er en dårlig løsning for miljø og mennesker. Skal visionen lykkes, får vi behov for at tracke og identificere de her vinduer. Blockchain kunne måske være en mulighed, ifølge eksperterne fra Alexandra Instituttet Trine Plambech og Jonas Lindstrøm.

Datagrundlaget mangler

Trine Plambech taler om at give materialet en identitet og har en vision om, at blockchain kan være en brugbar teknologi, fordi det ikke er muligt at pille ved data om materialerne i ”den digitale kæde”.

 

- Gode kernetræsvinduer bliver skiftet ud og smidt væk, og det er en dårlig løsning for miljø og mennesker. Skal visionen lykkes, får vi behov for at tracke og identificere de her vinduer, siger Trine.

 

Hun nævner også en opladervirksomhed, der gerne vil holde styr på, hvor mange procent grøn strøm bilerne er ladet med. Blockchain giver mulighed for at følge med i sammensætningen af den strøm, elbilen er ladet med – dvs. hvor meget strøm der kommer fra hhv. fossile eller vedvarende energikilder.

 

Så selvom tankerne her er så meget på forkant, og man ikke har mange erfaringer endnu, er det ifølge Trine med den forestillingsevne, vi skal kigge på blockchain og cirkulær økonomi.

 

- Vi kan se potentialerne, og forskellige brancher efterspørger løsninger til den cirkulære økonomi, så nu skal vi I gang med den fase, hvor vi begynder at virkeliggøre ideerne og høste erfaringerne med det. Hvis vi bruger vinduerne fra før som eksempel igen, skal vi udvikle det system, der gør det nemt at cirkulere vinduer, der ellers skulle have været smidt ud. Hvis en bygning fx skal rives ned, så skal de gamle vinduer pilles ned og hvis muligt renoveres, så de kan bruges på ny – eller pilles ned og skilles ad, så de forskellige ressourcer, et vindue består af, kan bruges i nye sammenhænge. Det kræver viden om materialerne og en transparens, så aftageren af de cirkulerede ressourcer ved, hvad det er, man har at gøre med. Der kunne blockchain være en mulighed, hvis man kan indsamle data om tilgængelighed, karakteristika og kvalitet, siger hun.

 

Find fælles incitament

Trine Plambech lægger vægt på, at der er brug for at få materialeeksperter ombord. Nogen skal vide noget om, hvilke data det er vigtigt at putte ind i materialers identitet. Og så er der teknologierne. De er der ikke helt endnu, men Trine Plambechs kollega fra Alexandra Instituttet, blockchaineksperten  Jonas Lindstrøm (Senior Data Privacy Engineer) er bestemt ikke afvisende over for visionen, selvom han stadig ser flere udfordringer, som det jo ofte er tilfældet, når nye digitale løsninger er i sin spæde start.

 

- I en klassisk blockchain, der handler om penge (f.eks. Bitcoin), så er det hele digitalt. Men hvis man tilføjer et fysisk element som f.eks. et vindue, så skal man sikre sig, at det element registreres korrekt, så den digitale virkelighed afspejler den fysiske. Samtidig skal de andre i kæden stole på, at der ikke er snydt med data. Man kan ikke snyde med at sige, at man har penge i Bitcoin, for alle kan se og verificere alle transaktioner. Men det gør sig ikke gældende på samme måde, hvis det er en fysisk ting, forklarer Jonas Lindstrøm.

 

Blockchain tager tid

En anden udfordring ifølge Jonas Lindstrøm er, at blockchain er tungt og bøvlet. Til gengæld er fordelen ved blockchain, at den kan agere som den betroede tredjepart, der muliggør samarbejde og deling af data. Derfor er Jonas’ pointe, at første skridt er at digitalisere og dermed indsamle og forbedre datagrundlaget.

 

- Maersk har eksempelvis brugt blockchain til dokumenthåndtering til fragt. Det foregik analogt tidligere, fordi de ikke har haft en oplagt digital løsning, og der var mange parter involveret. Maersk kunne ikke drive den digitale løsning, for det ville deres konkurrenter ikke synes om. Så der gav blockchain mening. Men i bund og grund var den primære værdi at digitalisere sektoren, siger han.

Maersk har haft svært ved at få konkurrenterne ombord, selvom de lavede en blockchain-løsning. Konkurrenterne behøver ikke være utrygge ved, om Maersk nu misbruger sin position. Det signalerer, at det er en peer-to-peer setting. Men samtidig gik en konkurrent i gang med at lave en tilsvarende løsning, og hvis der er flere løsninger, så har man ikke fået den gevinst ved det, som man ville, da styrken ligger i, at alle bruger den samme løsning.

 

- Umiddelbart siger fortalerne: Forestil dig, at alle bruger denne blockchain, så er værdien åbenlys. Men sådan er det jo ikke nødvendigvis til at starte med, og så har det ikke værdi. Der er en udfordring i at gå fra at få nogle brugere ombord til, at alle bruger det. I starten har blockchainen næsten ingen data, eller data er af dårlig kvalitet, men når mange kobler sig på, så er det, at blockchainen kan løfte visionen.

 

 

Sammen om en blockchain-løsning

På den anden side viser Maersk-initiativet, at det har et kæmpe potentiale at digitalisere sektoren. Og der var store aktører, der kunne sætte det i gang, der var penge, som kunne investeres, men der er en del udviklingsarbejde i det stadigvæk. Det er dog meget nemmere nu end for 5 år siden.

 

 - Hele pointen er at kunne dele data. Men det er svært, fordi der udvikles løsninger mange steder over hele verden. Det problem kan delvist adresseres med standarder, som f.eks. Dansk Standard er med til at udarbejde, så forskellige løsninger kan tale sammen, forklarer Jonas Lindstrøm.

 Maersk skal have folk til at være med på deres ide. Vestas og Arla er også ved at lave en løsning, og så er deres værdikæde nødt til at være med.

 

Trine Plambech arbejder netop med at forstå de forskellige behov i værdikæden og deraf aktørernes lyst til at bidrage:

 

- Det er hele adfærdsideen, som jeg synes er interessant: Hvor er incitamenterne til at bidrage? Pantsystemet kender vi, og vi forstår, hvorfor de forskellige aktører oplever et incitament til at bidrage til systemet. Den samme forståelse skal vi have af, hvad der driver de aktører, der skal indgå i en cirkulær værdikæde. Med denne forståelse kan vi udforme systemet, så flest muligt føler sig motiveret til at bidrage med data og dermed være med til at virkeliggøre den cirkulære økonomi, understreger hun.

 

Jonas Lindstrøm er enig i den betragtning:

 

- Hvis der ikke er den store spiller, der siger, at man SKAL, så skal der være en stor økonomisk gevinst. For cirkulær økonomi kunne incitamentet være at forbedre kvaliteten af data, så man eksempelvis bedre kan prissætte og garantere værdi, og folk er mere trygge ved at bruge produkter igen. Hos Maersk var det en digitalisering, der ikke eksisterede før. Hos Vestas handler det om produktsikkerhed. Cirkulær økonomi skal finde sit ben, og det kan være datakvalitet, der giver mulighed for genbrug. Hypen i blockchain-teknologien kan også sparke døre ind. Det er værd at få undersøgt, nu hvor der er stor interesse for blockchain. Men hypen er ikke noget værd, hvis det viser sig at være en dårlig løsning. Det er det, vi skal i gang med at undersøge, siger han.