Kooi er navnet der får tyven til at vende om
Kooi Security Scandinavia står for kvalitetsudstyr til overvågning af byggepladser – og sparer de dyre dage hvor arbejdet går i stå på grund af tyveri
Mike Hulstrøm, salgschef hos Kooi Kameraovervågning
- En af vores kunder med hovedkontor i Silkeborg og byggeplads i Odense havde været udsat for omkring 10 indbrud, inden vi blev kontaktet. Gulve, hårde hvidevarer og andre materialer var blevet stjålet umiddelbart efter levering på pladsen. Så satte vi vores banner med Kooi navnet op på hegnet og stillede mobile overvågningskameraer op. Det skræmte tyvene væk, fortæller Mike Hulstrøm.
Kooi er størst i Europa inden for midlertidig kameraovervågning af byggepladser, solcelleanlæg og vindmøller. Virksomheden har over 250 medarbejdere.
De mobile kameraer ses på flere og flere byggepladser i Danmark, hvor løsningen foretrækkes på grund af høj kvalitet, fleksibilitet og en gennemsigtig prisstruktur.
- Noget af det værste, en projektleder kan komme ud for, er, at de materialer, der skulle arbejdes med fra morgenstunden, er forsvundet i løbet af natten. Det koster mandetimer og forsinker hele processen, siger Mike Hulstrøm.
Men når banneret er sat op på hegnet og det mobile kamera er på plads med direkte overvågning af materialerne, tænker tyven sig om to gange og lusker formentlig af.
Er der tale om en af de virkelig hårdkogte tyve, kaster han sig ud i ”kampen” mod kameraet – men den vinder han næppe.
Lynhurtig reaktion i kontrolcentral
For det første kan tyven være sikker på, at overvågningen virker. Med meget stor batterikapacitet og ekstra SIM-kort plus ultra HD kamera er banen kridtet op!Hertil kommer, at kontrolcentralen reagerer inden for få sekunder, hvis kameraet fanger en bevægelse. Og mens en vægter er på vej mod stedet, bliver tyven udsat for en hylende sirene og over højttaleren bedt om at forlade området.
Alt imens projektlederen eller den ansvarlige for byggepladsen kan få sin nattesøvn. Vedkommende har dog altid mulighed for at følge med på sin egen 247Kooi app.
Her kan han/hun også ændre arbejdstiderne, hvis eksempelvis en montør har behov for at tage nogle timers overarbejde.
- Et mobilt sikkerhedskamera kan bruges stort set overalt, og fordelen er, at løsningen hurtigt kan tilpasses ændringer på pladsen, siger Mike Hulstrøm.
Omkostningsmæssigt er kunden også på sikker grund: Man betaler en ugentlig lejepris, og eventuelle vagtudrykninger er med i prisen.
Stor batterikapacitet, ”grøn” diesel og flere solceller
De såkaldte Unit for Observation (UFO) kameraer fra Kooi kan bruges på pladser uden strøm. Et fuldt opladet batteri holder i op til fire døgn, hvorefter det lades op af en generator, solceller eller alminelig 230 volt.
Generatoren har kun behov for at køre i få timer på en uge, og Kooi er i gang med at introducere HVO100 diesel, som reducerer CO2 emissionerne med 90 procent. HVO står for Hydrotreated Vegetable Oil.
Det bedste og nemmeste er naturligvis at tilslutte enheden til el-nettet, men en stærk batteri/”grøn” diesel løsning understøtter muligheden for at overvåge overalt. Og det er netop løsningens DNA.