Materialeinnovation: Keramisk gravsten udfordrer granittraditionen

Granit har været omdrejningspunktet for Nikolaj Tymm-Andersens arbejdsliv, siden han som 16-årig begyndte at arbejde med sten. Derfor var det heller ikke et ønske om at gøre op med stenhuggerfaget, der satte udviklingen af en ny type gravsten i gang. Inspirationen kom i stedet fra et springvand hos en kammerat. Overfladen lignede granit så overbevisende, at stenhuggeren først ved nærmere eftersyn opdagede, at materialet var plast.

– Jeg skulle helt hen og banke på springvandet for at finde ud af, at det ikke var lavet af granit. Så det var dybt pinligt, at stenhuggeren ikke kunne kende forskel på granit og plastik, fortæller Nikolaj Tymm-Andersen.

Oplevelsen rejste et mere grundlæggende spørgsmål om materialevalget: Hvis andre materialer kunne gengive nogle af granittens visuelle kvaliteter, behøvede en gravsten så nødvendigvis at være udført i natursten?

Det blev afsættet for Timestone, en gravsten i keramik, som siden har opnået både dansk og international anerkendelse og blandt andet modtaget Red Dot Design Award.

Tværfaglig udvikling ændrede projektet 

Den første idé var at finde et alternativ til den traditionelle granitgravsten. Men projektet fik en bredere karakter, da Nikolaj Tymm-Andersen flyttede ind i kontorfællesskabet Elværket i Skive og senere deltog i udviklingsforløbet Rethink Business.

Her blev stenhuggerens materialefaglighed koblet med andre discipliner. Designere arbejdede med formgivning og det visuelle udtryk, ingeniører udfordrede materialevalg og konstruktion, mens en antropolog og en præst bidrog med perspektiver på kirkegårdens ritualer, traditioner og følelsesmæssige betydning.

Det tværfaglige samarbejde fik samtidig Nikolaj Tymm-Andersen til at se anderledes på sit eget fag og på de materialestrømme, som den traditionelle produktion er en del af. 

– Det gjorde jo, at jeg begyndte at tænke grønnere og tænke mere over det der med at importere sten fra Indien. Måske skulle vi prøve at vende den rundt og bruge de ressourcer, vi havde, siger han. 

Dermed udviklede projektet sig fra at være et spørgsmål om at erstatte ét materiale med et andet til også at handle om ressourceforbrug, produktion og design. 
 

Keramik skulle kunne holde til årtiers udeliv 

At omsætte idéen til et færdigt produkt krævede et længere udviklingsforløb. Materialer blev fravalgt, prototyper ændret og konstruktive løsninger justeret, før den keramiske gravsten kunne leve op til kravene til et element, der skal stå udendørs året rundt og bevare sit udtryk gennem årtier.

Keramikken giver samtidig andre muligheder for formgivning end den klassiske, bearbejdede granit. Hvor naturstenen traditionelt tager udgangspunkt i massive emner, åbner det keramiske materiale for en anden bearbejdning af overflade, geometri og detaljering.

Timestone er blandt andet blevet udviklet med bidrag fra designere og ingeniører, hvilket har gjort samspillet mellem materialeteknik, holdbarhed og æstetik til en central del af produktudviklingen.

Gravstenen har siden modtaget flere priser i ind- og udland, herunder Red Dot Design Award.

Fra prototype til marked 

Udviklingsfasen er nu afløst af arbejdet med at etablere den keramiske gravsten som et reelt alternativ på markedet. Timestone forhandles flere steder i Danmark og sælges desuden online. For Nikolaj Tymm-Andersen er udfordringen derfor ikke længere først og fremmest at dokumentere, om løsningen kan fremstilles og fungere i praksis. Den handler i højere grad om at ændre forestillingen om, hvilke materialer en gravsten kan udføres i. 

Det kan være en langsom proces i en branche og en bygningskulturel sammenhæng, hvor granit og andre natursten gennem mange år har været tæt forbundet med kirkegårdens arkitektur og gravmindets typologi. 

Timestone peger dermed på en anden tilgang til gravmindet: Ikke som et opgør med stenhuggertraditionen, men som en undersøgelse af, hvordan nye materialer, industriel produktion og design kan supplere et fag, der historisk har været knyttet tæt til naturstenen.