Metalfacader og -tag fra AE Stålmontage er råmaterialer i cirkulation

Nyt Hospital Nordsjælland

I tidens overvejelser af materialer i et byggeri, er man hos entreprenørvirksomheden AE Stålmontage glade for, at tyndplademetaller allerede er en del af en vant genanvendelsescyklus.

- For ligesom vi har vænnet os til, at ens gamle cykel sendes til genbrugspladsen og bliver til skrot, så bliver bygningsmaterialer i metal det også. Langt de fleste af vores råvarer kommer fra denne genbrugscyklus, fortæller Per Mortensen, direktør i AE Stålmontage, som arbejder med lukningsentrepriser på tag- og facadekonstruktioner i tyndplademetal - både stål, zink, kobber eller aluminium, der skræddersys til bygningsdesignet.

Når jordens metaller er til låns, har genanvendelse altid været og vil være et grundvilkår for arbejdet med dem. Metalmaterialer i bygningen kan man senere bruge igen, uden at det mister sine egenskaber. Så selvom metaller umiddelbart er højt placeret i byggeriets materialepyramide, vil Per Mortensen ikke sende dem i skammekrogen:

- Det er vigtigt, at man ser holistisk på anvendelsen. Hvor nogle materialer kan ligge højt på CO2-udledning i produktionen, kan den samme råvare ligge højt på levetid og genanvendelighed.

 

Nærmest ubegrænset formbart

AE Stålmontage indgår i samarbejder allerede på tegnebrættet, hvor man rådgiver om, Det bedst udnyttelse af materialer i designet, forklarer Per Mortensen. Et igangværende projekt er tagkonstruktionen på Nordsjællands nye supersygehus. Bygningen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Herzog & de Meuron, og er et eksempel på de organiske former, der igen præger nutidig arkitektur:

- Vi gør designet bygbart, tegner det op i 3D projektering og beregner, hvordan hver enkel komponent skal bearbejdes.

Andre projekter er Aarhus’ vartegn Lighthouse samt Ørestads multiarena Bella Arena, hvis  beklædning af aluminiums facadeplader, delvis består af bygningens gamle, omsmeltede facadeplader.

Klimaændringer kalder på vind- og vejrtætte konstruktioner

Hvor store udhæng på bygninger tidligere beskyttede mod vind og nedbør, kan tag og facade i fremtiden blive udfordret af de mere ekstreme vind og vejrforhold.

- Med øje for de klimaændringer vi ser, bør man lave ekstra sikre løsninger, så huset er tørt og ikke får udfordringer med skimmel og fugt. Man skal derfor være noget mere påpasselig med detaljerne i sit design. Men uorganiske materialer er ikke følsomme overfor råd og svamp. og i forhold til fugt har metal den fordel, at det er formstabilt, siger Per Mortensen.

Man skal også tage i betragtning at de smukke kobber- og zinktage via regnvand kan afgive ioner, der i særlige tilfælde kan betyde, at regnvandet skal opsamles med henblik på rensning før udledning til omgivelserne. Et eksempel herpå er BIG’s Kampanilen i Aarhus, der er beklædt med kobber. Fordelen ved kobber er til gengæld den lange holdbarhed på 100-200 år.

 

Går mod CO2-neutral produktion

Lang levetid og genanvendelse er essentielt for byggeriet, og genanvendelsesprocenten i metalprodukterne bliver hele tiden højere. Samtidig bliver produktionen mere CO-2 neutral, uddyber Per Mortensen:

- Vi anvender leverandører som prioriterer at have genanvendt materiale i det metal, de producerer. Ved fremstilling af metal fra skrot, mindskes CO2-udledningen med 95 % til sammenligning med ny udvinding.

- Der er selvfølgelig forskel  på stål, kobber, aluminium og zink i forhold til beregning af CO2-aftryk. Der bruges forholdsvis meget energi til at producere aluminium, og derfor produceres det eksempelvis i Island, hvor der er adgang til billig og vedvarende energi, som kan udnyttes i produktionen. Men når det bliver genanvendt, skal der kun bruges 5% energi til smelte om. Derfor giver det rigtig god mening at smelte aluminium om og genanvende i nye materialer.