Villa Hotel
Mobilvægge sikrer bredde i ny event hall
Grundfos har opført en event hall på 3000 kvadratmeter - mobilvægge fra erfaren leverandør sikrer bredere anvendelsesmuligheder, der er tilpsset æstetikken i de nye bygninger.
Med en ny event hall ved hovedkvarteret i Bjerringbro har den internationalt kendte producent af pumper Grundfos sikret, at kunder, medarbejdere og gæster fra hele verden kan mødes til konferencer, udstillinger og andre begivenheder. For at sikre den bedst mulige fleksibilitet, kan hallen deles op i tre lige store dele ved hjælp af mobilvægge.
Virksomheden bag mobilvæggene er Flexi Foldedøre, der næste år kan fejre 50 års jubilæum som en af landets førende leverandører af foldevægge, mobilvægge og andre løsninger, der sikrer, at lokaler i alt fra boliger og til store hoteller og konferencecentre kan anvendes efter skiftende behov.
Noget er hyldevarer – og andet tilpasses specielt til byggeriet. De cirka syv meter høje og cirka 24 meter brede vægge i den ny event hall hører til i den sidste kategori.
- De er blevet til i et tæt samarbejde med kunden, for det er en unik løsning. Den ene side er beklædt med sort akustisk lydfilt fra 2,3 meters højde og til toppen, og på den anden side er der monteret egetræslameller, der passer til den øvrige vægbeklædning, fortæller Flexi Foldedøres sales manager Kennet Fjeldsted.
Det meste er muligt
Væggene har en lyddæmpning på 53 decibel, og det betyder, at der kan foregå forskellige begivenheder i de tre rum. Når væggene ikke er brug, rulles de ind i fire parkeringer, der også er beklædt med lameller – så reelt er mobilvæggene usynlige, når de ikke er i brug.Flexi Foldedøre har haft travlt med specialløsninger til hoteller og konference. Foruden den ny event hall har virksomheden leveret fire mobilvægge på cirka 7,5 X 27 meter til det ny Comfort Hotel ved Københavns Lufthavn og til det eksklusive Hotel Villa i det gamle hovedpostkontor ved Københavns Hovedbanegård har virksomheden leveret seks mobilvægge, hvor den største er omkring 4 X 18 meter.
- Vi er glade for at være med på projekter af den kaliber, og vi tilbyder naturligvis også at finde løsninger ved renoveringer. Vi kan opfylde de fleste ønsker, vi hedder jo Flexi, fordi vi er fleksible, siger Kennet Fjeldsted.