Fra venstre: Alexandra Wedderkopp Emelianov, Peter Albrechtsen, Christian Friedländer, Josephine Michau, David Garcia, Anna Aslaug Lund, Ellen Leer.
Naturbaseret design som bidrag til løsningen på de globale klimaudfordringer ved kysterne
Venedig slår i maj portene op for den 18. Arkitekturbiennale, og kurator på det danske bidrag er Josephine Michau, der i samarbejde med Landskabsarkitekterne Schønherr, førende forskere, arkitekter og kunstnere som Anna Aslaug Lund, David Garcia, Peter Albrechtsen og Christian Friedländer i en sanselig oplevelse sætter fokus på naturbaserede designløsninger i kampen mod globale udfordringer som stigende havvand og stormflod.
Josephine Michau, kurator på den danske pavillon. Foto: Agnete Schlichtkrull
”The Laboratory of the Future” er hovedtemaet for Arkitekturbiennalen i 2023, og for Josephine Michau skal det danske bidrag Coastal Imaginaries minde os om, hvordan arkitekturen som kunstart kan bibringe følelser, der kan føre til en mere bevidst ageren i forhold til klimaet.
– Gennem flere virkemidler vil vi i udstillingen engagere de besøgende på en måde, hvor de bliver ramt både i maven og i hovedet. Udstillingen består af en forskningsbaseret og en praksisbaseret del, hvor man som besøgende får indblik i, hvordan forskellige naturbaserede designprincipper udspiller sig rundt omkring i verden i forhold til vores kystlandskaber, herunder også bygningstypologier fra forskellige steder i verden, der kan inspirere i forhold til det at bygge, bo og være i relation til vand og kyster. Venedig er selvfølgelig et ekstremt godt eksempel her, fortæller hun.
– Arkitekturbiennalen i Venedig er noget særligt, fordi den er så velkendt og velbesøgt samt er et internationalt referencepunkt i arkitektverdenen, hvor man orienterer sig. Samtidig har Venedig en skønhed og ro, fordi der ikke er nogen biler. Indenfor de sidste 15 år har jeg besøgt biennalen årligt og siden barnsben ofte været i Venedig, så byen har en stor plads i mit liv og hjerte, siger Josephine Michau, der hele sin karriere har arbejdet med formidling af billedkunst, arkitektur og dokumentarfilm – og som grundlægger og direktør for Copenhagen Architecture Festival har hun formidlet arkitektur og byrum til professionelle og lægfolk fra både ind- og udland siden 2014.
Diorama. Foto: Christian Friedländer
Den følelsesmæssige forbindelse
– Arkitektur formår at samle både beslutningstagere, lægmand og praktikere i diskussioner på tværs af fagligheder, agendaer og ideologier. Det er interessant, fordi det gør det til et uudtømmeligt fag. Samtidig kan man med udstillinger skabe noget, der rør publikum og skaber refleksion. Det er fint med et informativt lag, men en god udstilling stimulerer netop både hoved og mave ud fra en idé om, at den følelsesmæssige forbindelse mellem verden og menneske også er den, der kan skabe en mere mærkbar indvirkning, der kan bane vejen for andre handlemåder. Hvis man kan det på en raffineret måde, hvor det ikke bliver et didaktisk projekt, hvor man skal stoppe en eller anden pointe ned i halsen på folk, så synes jeg, at det er meget godt, forklarer Josephine Michau, og fortsætter:
- Alle kender til klimakrisen. Vi læser om oversvømmelser i Pakistan og Bangladesh, men det er ikke ensbetydende med, at vi ved, hvordan det er at være i det og at miste sit hus til vandmasserne. I det øjeblik, man oplever det tættere på, er det noget andet. Det er dét, kunsten og de æstetiske virkemidler kan formidle.
Barrier Islands Venice. Foto: Anna Aslaug Lund
Kombinationen af forskning og kunstnerisk forførelse
Udstillingen i den danske pavillon er en forestilling om kysterne og et fremtidigt København, der demonstrerer hvordan byen og resten af verden kan komme til at se ud, hvis man benytter sig af naturbaserede designprincipper. Samtidig er det også en forestilling i betydningen forestilling; en teaterforestilling af et fremtidigt kystlandskab, hvor der tages alle effekter med lys, lyd og røg m.m. i brug.
Da Josephine Michau vandt kurator-konkurrencen, spurgte hun på baggrund af deres allerede eksisterende visionspapir for stormflodssikring af kommunerne København, Hvidovre, Taarnby og Dragør, som de kalder Fingerplanens blå-grønne armbånd, Landskabsarkitekterne Schønherr, om de ville arbejde sammen om udstillingen ud fra principperne om naturbaserede designløsninger.
– Vi ser et scenarie både nu og i meget nær fremtid: Stigende havvand og hyppigere stormflod, hvilket kommer til at definere vores kyster både i Danmark, København og Venedig. Hvordan forholder arkitekter sig til det? Dette tema bød jeg ind med, fordi vi lever med vandet konstant som en trussel, men selvfølgelig er det også en stor del af vores identitet og livskvalitet. Det er ikke kun noget, vi deler med Venedig, men også med 900 millioner andre mennesker rundt omkring i verden, siger hun.
Udstillingens faglige indhold er udviklet som et samarbejde med Schønherr og førende forskere, heriblandt arkitekt og landskabsarkitekt Anna Aslaug Lund, som er repræsentant for forskningsprojektet ”Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum”, der er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Københavns Universitet samt lektor David Garcia og studerende fra kandidatprogrammet ”Architecture and Extreme Environments” på Det Kongelige Akademi.
Den sanselige og rumlige oplevelse, man erfarer i udstillingen, der gør fremtidens kystlandskaber mere konkrete for de besøgende, er dernæst overført fra dele af forskningen af scenograf Christian Friedländer og lyddesigner Peter Albrechtsen, begge internationalt anerkendte kunstnere, der ifølge Josephine Michau kan iscenesætte og forføre sit publikums sind og sanser i en fænomenologisk oplevelse af et kystlandskab.
Fra venstre med uret: Christian Friedländer, Peter Albrechtsen, David Garcia, Anna Aslaug Lund, Alexandra Wedderkopp Emelianov, Ellen Leer, Josephine Michau. Foto: Rasmus Hjortshøj
Er der håb for fremtidens kystlandskaber?
For Josephine Michau har målet været at skabe en oplevelse, der både er globalt og lokalt relevant i både Venedig og København, men som også peger på nogle løsninger.
– Jeg vil gerne holde fast i håbet om en lysere fremtid og give nogle redskaber til nogle løsninger på vores udfordringer – og jeg tror på de naturbaserede designløsninger som en model for en mere bæredygtig fremtid for både mennesker, dyr og planter. Det bygger på en grundfilosofi om at mennesket er en del af et større økosystem – vi er ikke ”masters of the universe”, og derfor er det klart, at resten af planeten skal trives for at vi kan trives, og omvendt. Det handler om at have en lidt større ydmyghed overfor den organiske sammenhæng, vi som mennesker indgår i, siger hun og fremhæver, at landskabsarkitekterne i udstillingen illustrerer det, når de sætter et tidsmæssigt perspektiv på den nuværende globale udvikling:
– Som landskabsarkitekter visualiserer Schønherr, hvordan et fremtidigt København kan se ud, hvor vi planlægger i sync med naturen. Hvis ikke landskabsarkitekter og biologer allerede er det, så bliver de snart vor tids rockstjerner – det er dem, vi kommer til at dyrke, da de kan læse et landskab som ingen andre – og det er vi nødt til at kunne for at planlægge, hvordan vi skal bebygge og bo i det, og ikke bare manipulere det til vores egne behov. I stedet for bliver vi nødt til at tilpasse os den topografi og geologi, som et givent sted har.
Om den danske pavillon
Kulturministeriet har udpeget Dansk Arkitektur Center som kommissær for det officielle danske bidrag til den 18. arkitekturbiennale i Venedig. Projektet er udviklet i samarbejde med Realdania, Kulturministeriet og Statens Kunstfond.
Årets Arkitekturbiennale i Venedig finder sted i perioden 18. maj – 26. november 2023 og er verdens største arkitekturbegivenhed og finder sted hvert andet år i Venedig. Mere end 60 lande deltager med udstillinger i de historiske pavilloner i Giardini-området, på Arsenale og rundt i hele byen. Den danske pavillon er en af de mest besøgte pavilloner ved biennalen.