- Sansefødestuen med den orange lysindstilling
Ny forskning fra AAU påviser fysiologiske effekter af belysning
Nyt studie fra Aalborg Universitet undersøger fysiologiske og adfærdsmæssige effekter af lysdesign i sundhedsmiljøer og præsenterer overraskende nye iagttagelser.
Antropolog Stine Louring Nielsen har over ti års erfaring med at forske i, hvordan det byggede miljø påvirker vores oplevelser, adfærd og sundhed. I den forbindelse fik hun i 2017 mulighed for at udføre et Ph.d.-studie på Aalborg Universitet om effekten af belysning i sundhedsmiljøer.
Når der laves lysdesign på hospitaler, er det primære mål, at man skal kunne se, hvad man laver. Derfor er rummene ofte domineret af hvid belysning og høje luxniveauer. Denne tendens er til gengæld begyndt at blive udfordret. Nye eksempler på lysinstallationer, som direkte påvirker behandlingsforløbet, er nemlig dukket op.
Fokus for Nielsens studie er de såkaldte sansefødestuer, hvor det er muligt at afspille naturvideoer og beroligende musik, og hvor lyset kan indstilles i forskellige farvespektre.
Rigshospitalets konventionelle fødestue før og efter jordemoderen har ændret belysningen.
Studier af lys
For at få en bedre forståelse for brugen af lys på sansefødestuer har Nielsen både udført kvalitative og kvantitative studier.
Det første studie foregik på Den Frie Udstillingsbygning i København, hvor Nielsen undersøgte, hvordan lys opleves, når den visuelle sans fjernes. Studiets 55 deltagere fik bind for øjnene og blev interviewet, mens farven på lyset ændredes. Her kom Nielsen frem til en overraskende iagttagelse:
- Jeg begyndte at kunne se, at der var et mønster – at selvom deltagerne havde bind for øjnene, oplevede de deres krop på sammenlignelige måder. I blålig belysning italesatte flere, at de oplevede at svæve i et stort, uendeligt rum, og i rødlig belysning følte de sig ofte presset ned mod gulvet.
For bedre at forstå dette resultat, foretog hun efterfølgende et neurologisk studie på Aalborg Universitet sammen med sine kolleger Mads Deibjerg Lind og Andreas Wulff-Abramsson, hvor deltagere igen fik bind for øjnene, men hvor effekten af de forskellige lysspektre blev målt ved hjælp af EEG-elektroder. Igennem denne metode påviste Nielsen, at områder i hjernen, som er forbundet med temperatur og berøring, stadig reagerer på lys, selvom lyset ikke kan ses.
Derefter gik Nielsen videre til afhandlingens primære studie. Over en periode på fire måneder var hun tilknyttet jordemødre på arbejde på Rigshospitalet. I alt deltog hun i 62 fødselsforløb og blev herigennem opmærksom på nye mønstre:
- Jeg observerede bl.a. at jordemødrene primært brugte den varme belysning på sansefødestuerne, og at de ofte hackede institutionslyset på de konventionelle fødestuer ved at slukke loftsbelysningen, tænde lys under skabe, eller tænde en operationslampe og vende den ind mod væggen. Som jordemødrene selv italesatte, handlede det grundlæggende om at få den fødende til at føle sig tryg, hvilket fremmer produktionen af det ve-stimulerende hormon oxytocin.
Ud over at have en konkret fysiologisk effekt, som jordemødrene aktivt forholdt sig til, påviste Nielsens studie også mere ubevidste adfærdsmæssige ændringer hos personalet i det dæmpede, varme lys. Deres bevægelser blev blødere og langsommere, og deres toneleje blev roligere og dybere.
Afslutningsvist udførte Nielsen et eksperiment i lyslaboratoriet på Aalborg Universitet, hvor tendenserne fra de foregående studier viste sig at være statistisk signifikante.
Sansefødestuen i brug
Den multisensoriske krop
For mange arkitekter og designere virker det måske indlysende, at lys har en effekt på, hvordan rum opleves. Det sanselige aspekt af lys er ofte et af de primære fokus, når der tegnes nye bygninger, og, som Nielsen også påpeger, noget vi generelt er gode til at forholde os til derhjemme:
- Vi tænder stearinlys og små lamper, når vi skal hygge os. Men når vi skal designe sundhedsbyggerier, begrænser lysstandarterne arkitektens mulighed for at forholde sig til kroppen som multisensorisk.
Nielsens studie er derfor også en appel til at genoverveje, hvordan vi opstiller krav til lysforhold i sundhedsbyggerier. For når brugerne aktivt bliver nødt til at hacke belysningen, er det et tegn på, at standarterne måske er for ufleksible.
- Selvfølgelig skal sundhedspersonalet kunne se, hvad de laver, men et sundhedsmiljø er også meget mere end en klinisk arbejdsplads. Det er også et sted, hvor mennesker interagerer, og hvor vi skal få kroppen i balance. Det her Ph.d.-studie giver incitament til at forholde sig til belysning som noget, der ikke kun skal understøtte visuelle behov, men også som noget, der påvirker kropslige oplevelser og adfærd i en mere holistisk forstand.
Selvom Ph.d.-studiet blev afsluttet i december 2021, arbejder Nielsen videre med denne tilgang til kroppen i sit nye arbejde i Bevica Fondens Universal Design Hub. Her er Nielsen med til at formidle og fremme viden om universelt design, der forholder sig til kroppen og menneskers varierende funktionsevner ud fra en holistisk og tværfaglig tilgang.