Ny terrasse i haven? Læg én med sandsten
Ønsker du at lægge en flot terrasse, så kan du gøre det med sandsten. Sandsten har ofte er ret råt look, hvor der ikke er to, der er ens. Du kan finde dem i forskellige farver og størrelser, hvilket også betyder, at du kan lægge dem i sindrige mønstre, så du får en terrasse eller en havesti, der i sandhed er unik. Deres visuelle fortrin til side er der også andre gode grunde til at erhverve sandsten til haven.
Sandsten er natursten med høj slidstyrke
Bl.a. har sandsten høj slidstyrke, så du får mange gode år med dem, før deres overflade bliver slidt ned af sandaltramp eller får blivende ridser af, at du trækker havemøbler hen over dem. Og selvom alle sten selvfølgelig forgår på grund af erosion til sidst, så er det næppe noget, du vil mærke til i din levetid. Ønsker du at lægge en terrasse med sandsten forsvarligt, skal du følge en læggevejledning.
Sæt dine sandsten fast i aftrækningslaget
Bl.a. skal du ved lægning af sandsten lave et normalt aftrækningslag, hvor du river de øverste 5 mm løs. Det er vigtigt, at du får den rette fugebredde mellem dine sandsten, så de ikke ligger lige op ad hinanden – ca. 5-15 mm fuger er en god idé. Hvis stenene ikke sidder helt fast i sandet, kan du duppe dem med en gummihammer. Nå, men hvad skal du så gøre, når at du skal til at sprede dit fugesand?
Hvordan fylder du fugerne op med fugesand?
Slet og ret tømmer du bare en spand med fugesand ud over fliserne og fejer det ned i dem. Derefter vander du fugerne, så sandet komprimeres, og luftlommer kommes til livs. Er der plads til mere sand i fugerne, så tilføj mere. Skyl så fliserne rene. Er du i tvivl om noget? Find og følg en læggevejledning.