<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> På sporet af en ghettoløsning
annonce

På sporet af en ghettoløsning

Gentager vi fortidens ghetto-synder? Forsker og antropolog Marie Stender fra Statens Byggeforskningsinstitut er medforfatter til bogen ”Fra Ghetto til blandet by” og giver her bud på, hvordan vi – måske – skaber mere vellykkede transformationer af de udsatte boligområder.

 

Tekst af Rune H. Jensen

 

Hvad skal der især til for at skabe også på længere sigt vellykkede omdannelser af ghettoer?

 

- Først og fremmest vil jeg understrege, at det vi ser i de udsatte bebyggelser nok snarere er symptom på en række af vores store aktuelle samfundsudfordringer: Global ulighed og migration, segregering på boligmarkedet og sociale problemer, som videreføres fra generation til generation. Problemerne skyldes ikke nødvendigvis ghetto-områderne, men de koncentreres dér, siger Marie Stender.

 

- Løsningerne findes ikke kun inde i områderne, og det er baggrunden for, at vi i vores forskningsprojekt, som er udført i tilknytning til Realdanias ”By i balance”-kampagne, og i bogen ”Fra Ghetto til blandet by” ser på de bredere bystrategiske omdannelser, hvor man forsøger at flette områderne bedre sammen med omgivelserne både fysisk og socialt. Men det er stadig IKKE et quick fix, der bare uden videre fjerner problemerne.

 

- Gennemgående er, at det kræver langsigtede investeringer med både fysiske og sociale indsatser, hvor mange parter spiller sammen ikke kun inde i de udsatte områder, men i et større perspektiv. Hvis vi f.eks. etablerer blandede boligformer i et udsat område ved at omdanne nogle tagboliger til attraktive penthouses målrettet middelklassen, så skal der stadig bygges nogle nye mindre boliger til de mindrebemidlede et andet sted. Det duer ikke, at vi kun blander inde i de udsatte områder.

 

Læs mere om Byrum

 

 

Det større perspektiv

Hvordan undgår vi blot at flytte problemerne et andet sted hen?

 

- Det nye ghettoudspil giver mulighed for at forstærke de gennemgribende fysiske omdannelser, og det kan der være ræson i, fordi det kan være en måde at fremme sammenhæng med byen på. Men jeg er bekymret for, at man med de andre samtidige tiltag omkring dobbeltstraf osv. modarbejder den strategi. I vores bog skriver vi, at uanset hvor meget man renoverer, så vil de sociale problemer koncentreres i områderne, så længe de er nederst i boligmarkedets hierarki.

 

- Faren for at flytte problemerne rundt er også en helt central risiko ved de store omdannelser. Erfaringerne fra udlandet viser, at man godt kan ændre et område fra udsat til attraktivt, men at det ofte handler om, at man samtidig har skubbet de sociale problemer til et andet område. Det er derfor, man ikke må tænke områderne isoleret set, men skal arbejde i et større by- og regionalt perspektiv. Der er ingen universel løsning, og det ER helt kontekstafhængigt, hvad der kan lade sig gøre. Hvert område har sine egne problemer og potentialer, som må analyses. Desuden kan vi nok ikke undgå, at nogle områder vil være lavest i hierarkiet. Men vi kan arbejde for, at der ikke bliver for store spring i hierarkiet, og at både de udsatte boligområder og andre boligområder bliver mere socialt blandede.

 

På tværs af faglige siloer

Er de fysiske forandringer og den nye bystrategiske tilgang, der finder sted i dag, i din optik tegn på en mere overlevelsesdygtig strategi, der bl.a. kan løfte områderne op i bolighierarkiet?

 

- Ja forhåbentlig, men det afhænger af mange andre ting også. F.eks. om vi fortsat ser en stigende segregering på boligmarkedet og en polarisering mellem ’os’ og ’dem’ i forhold til etniske minoriteter. Desuden er de bystrategiske tiltag jo ikke kun fysiske, men også helt afhængige af, at man sætter ind på mere overordnede niveauer – kommunalt f.eks. med boligpolitik, men også skole, infrastruktur osv. – altså går på tværs af faglige siloer og forvaltninger og helst også på tværs af kommuner og boligforeninger m.v.

 

Læs mere om Boligprojekter

 

 

Arkitekterne bærer et ansvar

Hvilket ansvar bærer arkitekterne i nutidens transformation af udsatte boligområder?

 

- Det er nok begrænset, hvor meget magt arkitekterne har i dag, ofte har de et snævert opdrag og et ret begrænset budget. Men jeg synes, de bærer et ansvar for ikke at påstå, at vi uden videre kan bygge os ud af problemerne, selv om det jo vil give opgaver til dem. De dygtigste i det her felt er meget bevidste om, hvordan man indtænker det sociale liv og får beboere og andre lokale aktører i spil. Brugerinddragelse handler jo ikke bare om at give folk det, de selv forestiller sig, men at svare på behov, de ikke vidste, de selv havde. Man skal tage folk alvorligt, men ikke nødvendigvis bogstaveligt.

 

Læs også: Den fortættede by – EFFEKT Arkitekter om Gellerup

 

Lær af erfaringerne og følg op

Hvad kan/bør vi lære af fortidens synder og de nyere erfaringer med forbedringer af udsatte boligområder?

 

- Først og fremmest skal vi huske, at de danske områder i et internationalt perspektiv er forholdsvist gode. Men det skal selvfølgelig ikke være en sovepude. Vi skal blive ved at investere i at løfte områderne, huske at det koster penge, tager tid og ikke kan løses inde i de enkelte områder, men kræver, at vi arbejder mere på tværs.

 

- Og så skal vi huske, at det her ikke er et nyt eller dansk problem, men at der findes masser af erfaring både i Danmark og internationalt, som vi med fordel kan tage ved lære af og bygge videre på. F.eks. når vi vil etablere blandede ejerformer i udsatte boligområder, så er der en del at lære fra Holland, Frankrig, England i forhold til hvilke målgrupper, det er realistisk at tiltrække, og hvordan de kan komme til at spille positivt sammen med de eksisterende beboergrupper. Og så er det jo supervigtigt, at vi følger de danske erfaringer tæt og løbende evaluerer på, hvad der virker hvordan, så vi hele tiden bliver klogere til at håndtere de her udfordringer, som næppe bliver mindre i fremtiden.

 

Læs mere om Offentlige byggeprojekter