Vega Landskab arbejder med helhederne
VEGA Landskab arbejder i både Danmarks store byer og i provinsen, hvor de blandt andet har givet vestjyske Lemvig et løft. Det kræver både fokus og forståelse for byernes kvaliteter, siger partner
De fleste tænker nok storbybaggårde og lommeparker, når ordet områdefornyelse dukker op. Men landets mindre byer kan også have stor gavn af både helhedsplaner og områdefornyelsespuljer.
Det fortæller Anne Dorthe Vestergaard, der er arkitekt maa og stiftende partner i VEGA Landskab og leder tegnestuens Aarhus-kontor, mens partner Anne Galmar der er landskabsarkitekt maa mdl, leder kontoret i København.
- Uanset hvilket projekt, man laver, er en helhedsplan, der trækker linjer i et tiårs perspektiv, en god ide. Det sikrer, at de forskellige projekter når sammen på midten, siger landskabsarkitekten, der peger på vestjyske Lemvig som et eksempel. Her har VEGA Landskab stået for en håndfuld projekter med udgangspunkt i en helhedsplan og med penge hentet i områdefornyelsespuljer.
Vega Landskab har en bred profil, der omfatter både områdefornyelsesprojekter i København, som byrummet med en ny indgang til Bispebjerg Kirkegård ved Skoleholdervej, udendørs historieformidling ved Øhavsmuseet i Faaborg, skoler og kulturarvsprojekter.
Anne Dorthe Vestergaard ser store perspektiver i arbejdet med provinsen.
- Der er mange smukke byer, som lige så stille mister deres særpræg, når huse rives ned. I Lemvig har man i stedet forsøgt at løfte byen, så der kommer en bedre funktionalitet.
En anden skala
Mens by- og områdefornyelse i storbyer ofte har været meget indgribende, bør man operere på en anden skala i provinsbyerne – både på grund af økonomi og lokale interesser, påpeger Anne Dorthe Vestergaard.Anne Dorthe Vestergaard nævner blandt andet et lille Torv, der nærmest var usynligt på grund af trafik og parkerede biler. Det er blevet genoprettet som et opholdsrum, nye granitkanter er skåret, så de hindrer parkering, og kommunen har sat blomsterkasser op, som naboer passer. Samtidig har man genbrugt chaussesten fra havnen til ny gadebelægning.
- Vi kan se, at folk i området faktisk er begyndt at sætte deres huse i stand, fordi omgivelserne er blevet løftet, siger hun.
Ud over det lille Torv er byens musikskoles uderum blevet løftet fra at være en asfalteret p-plads og til at have en udescene, der også kan bruges til ophold. Også her er chaussesten kommet i brug til at tegne en ring i asfalten. Her er også indsat ”nodepapir”, hvor eleverne kan tegne noder på. Desuden er der arbejdet med passager og genveje i byen.
- Det giver en positiv spiral i stedet for den negative, når man finder ind til grund-dna'en og arbejder ud fra den. Der skal ikke bruges store armbevægelser. Så vi sørger for at skrue op for stedlæsningen og ned for vores ego, siger hun.