Populær Renault Trafic er blevet 100% elektrisk
Den nye Renault Trafic E-Tech 100% electric indeholder alle de velkendte features fra den populære Trafic. Med 52 kWh batteri har den alsidige varebil en rækkevidde på op til 294 km.
Elektriske varebiler er over de senere år blevet stærkere og kan tilpasses virksomhedernes forskelligartede hverdag og opgaver. Med Renaults nye Trafic E-Tech 100% electric kan bilproducenten tilbyde elektriske varebiler i flere størrelser. Det gør det endnu nemmere at skifte til at køre elektrisk, for nu kan man vælge mellem flere biler afhængigt af ens behov.
I den rummelige varevogn finder man alle de velfungerende features fra den velkendte Trafic model. I den benzin- og dieseldrevne model er Trafic den tredje bedst sælgende varevogn i Europa, og en af grundene til, at den er blevet så populær, er kombinationen af komfort, størrelse og funktionaliteter.
Ubesværet køreoplevelse
Trafic E-Tech 100% electric kommer med et 52 kWh batteri, der giver varebilen en rigtig god rækkevidde op til 294 km. Det giver mulighed for at køre 100% på eldrift også i en mellemstor varebil.
Trafic E-Tech 100% electric tilbyder en ubesværet køreoplevelse, da den er designet til at lette hverdagen ved at optimere indretningen, så man får fleksible muligheder for opbevaring og last.
Flere elektriske modeller
Hver dag ruller der 600 Renault Trafic ud af fabrikken i Frankrig. Det svarer til, at en ny Renault Trafic forlader samlebåndet hver 80. sekund. Siden sin debut i 1980erne er det altså blevet til over 2,4 millioner eksemplarer af Renault Trafic, der er kørt ud til kunder.Tilføjelsen af Trafic E-Tech 100% electric udvider Renaults spektre af varebiler, der kører 100% elektrisk. Senere på året kommer den store Master E-Tech 100% electric.
Trafic E-Tech 100% electric bliver produceret på den samme fabrik, hvor Trafic-produktionen startede tilbage i 2014, og hvor man også producerer Renault Trucks (Trafic Red Edition).
Renault Trafic E-Tech 100% electric kommer i flere størrelser:
- To længder (5,08 og 5,48 meter) og to højder (1,967 og 2,498 meter)
- 5,8 m3 til 8,9 m3 lastrum.
- Op til 4,15 meter længde på lasten (i L2 versionen)
- Op til 920 kg anhængervægt og 1.100 kg lastvægt
Rummelig kabine
Indretningen af kabinen er nøje gennemtænkt og der er masser af opbevaringsplads.
Her får man 88 liters opbevaringsplads (19,7 liter i centerkonsollen, 14,6 liter i dørene og 54 liter under sædet).
Er det ikke nok, kan man tilvælge en "Easy Life" skuffe i handskerummeter tilføjer 6,6 liters opbevaringsmulighed.
8 års garanti
Den elektriske Trafic er udstyret med et 52 kWh Batteri, der leverer op til 294 km rækkevidde og har 8 års garanti eller 160.000 km på batteriet. Motoren yder 122 hk og har et moment på 245 Nm.
Med Eco mode kan man køre længere
Når man aktiverer Eco mode, kan man øge rækkevidden op til 322 km ved at begrænse topfarten til 90 km/t. Rækkevidden er derudover optimeret, idet det konventionelle hydrauliske bremsesystem nu inkluderer et regenerativt system, der maksimerer rækkevidden ved at lagre bremseenergi.
Renault Trafic E-Tech 100% electric bliver i Danmark leveret med en 7,4 kW AC-lader, men der er også mulighed for en 50 kW DC-lader. Renault har tre versioner på det danske marked: L1H1 (5,8 m3), L2H1 (6,7 m3) og L2H2 (8,9 m3).