Portræt af Martin Hedevang Andersen: Der er kun én jord

Jordens ressourcer er ikke ubegrænsede, og hvis vi fortsætter med at bruge Jordens ressourcer på den måde vi gør nu, skal vi have x-antal jordkloder mere, påpeger Martin Hedevang Andersen, som er formand for Danske Landskabsarkitekter og indehaver af virksomheden ORCA. Jorden er ikke en uudtømmelig kilde, og vi kan derfor ikke blive ved med at behandle den som vi gør nu.

 

- Genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi er et nødvendigt modsvar på at der ikke er alle de ressourcer som vi har gået og troet, eller har bildt hinanden ind at der ville være til at lave alle de ting vi gerne vil have bygget, understreger Martin Hedevang Andersen.

 

Ifølge formanden er det vigtigt for hele samfundet at tænke i genanvendelighed af materialer, men specifikt for landskabsarkitekturen er det i allerhøjeste grad vigtigt at tænke i de baner.

 

- Vi bruger tunge materialer, vi flytter meget jord og mange ting på store lastbiler, og det er forbundet med en vis forurening. Vi er nødt til at hjælpe til i den her udvikling, så vi kommer hen imod at vi alle sammen bruger færre ressourcer til de ting vi går og laver. Der er kun én jord og der er ikke mere at tage af.

 

 

Martin Hedevang Andersens passion for cirkulær landskabsarkitektur

Hedevang Andersens interesse for cirkulær økonomi og genanvendelse af materialer blev vakt allerede i studietiden. Han tog først en bacheloruddannelse i geografi og siden en kandidat i landskabsarkitektur, og lige fra starten havde han stor interesse for bæredygtighed. Da han nærmede sig afslutningen på sit uddannelsesforløb, kom der mere fokus på genbrugsmaterialer, og cirkulær økonomi begyndte at blive defineret som begreb.

 

Da han blev færdig, fik han mulighed for at blive en del af et projekt gennem Københavns Kommune, hvor han sammen med andre ”kreative sjæle” fik lov at hente materialer ud af containere på en genbrugsstation i Sydhavnen. Dét projekt vakte hans nysgerrighed for at undersøge potentialet for hvad genbrugsmaterialer kan i forhold til landskabsarkitekturen. Han fandt lynhurtigt ud af at potentialet var stort, men at der også fandtes nogle udfordringer og barrierer. Oplevelsen på Københavns Sydhavn ansporede Hedevang Andersen til at specialisere sig i landskabsprojekter, som fokuserer på genanvendelse af materialer. Hans vision er at være så skånsom mod klimaet som overhovedet muligt.

 

- Vi betragter os som bæredygtige helt ind i vores grundkerne som landskabsarkitekter, men det stopper bare ikke ved at vi laver grønne byer. Der er noget ved måden vi henter materialer på, som kan gøres mere bæredygtig, og som har stor indflydelse på den klimapåvirkning vi laver. Og det skridt vil jeg gerne være med til at vi tager, at vi bliver endnu bedre til at lave bæredygtige og cirkulære projekter.

 

Martin Hedevang Andersens lyst til at gøre landskabsarkitektur mere bæredygtig gjorde at han valgte at engagere sig i Danske Landskabsarkitekter, og at oprette udvalget for Cirkulær Økonomi. Med tiden kom han i bestyrelsen for Danske Landskabsarkitekter, og har nu været formand siden april 2021.

 

I den rolle er det vigtigste for ham at sikre de bedste mulige vilkår for at medlemmerne kan lave den bedst mulige bæredygtige landskabsarkitektur. Men som visionær landskabsarkitekt, er miljømæssig bæredygtighed ikke hans eneste fokuspunkt, social bæredygtighed er det også.

 

For Hedevang Andersen skal der nemlig mere til end genanvendelse af materialer og bæredygtighed for at skabe et godt landskabsprojekt. De projekter som landskabsarkitekturen skaber, påvirker rigtig mange menneskers liv.

 

- I Danmark har vi virkelig tradition for at lave store offentlige anlæg, og det er jo fællesskabet der betaler i mange af tilfældene. Derfor skal man også give tilbage til så mange som muligt, så folk kan se sig i de steder vi går og laver.

 

- Du kan lave et nok så fint landskabsprojekt med genbrugsmaterialer, men det er jo ikke et godt projekt, hvis der ikke er nogle mennesker der vil bruge det. Det er nødt til at give mening, vi kan ikke bare kaste genbrugsmaterialer ind i et projekt for at få det til at se godt ud på papiret. Du kan også lave et landskabsprojekt som rigtig mange godt kan lide at bruge, men som ikke er bæredygtigt og ikke kan holde, fordi du har valgt de forkerte materialer.

 

 

   

Byrum skal være for alle og for den enkelte

Denne tankegang er godt i tråd med hvorfor Hedevang Andersen i det hele taget blev landskabsarkitekt. Hans visioner er at give noget tilbage til samfundet og skabe noget der betyder noget for folks liv. Og man kan faktisk gøre en stor forskel med relativt få midler. Han interesserer sig meget for de sociale elementer i den måde vi indretter vores byer på, og den betydning det har for hvor rart det er at være et sted.

 

Ifølge den visionære landskabsarkitekt, er meget vigtige kriterier for at et landskabsprojekt er vellykket, nemlig at det kan holde og at mange mennesker kan lide at være der.

 

- Et vellykket projekt er et der har stået i rigtig mange år og hvor man stadigvæk kan se at det holder, at det ikke er gået i stykker. Og at man kan se at der er folk der bruger det, at der er mange mennesker som godt kan lide at være det sted man har bygget op.

 

For Hedevang Andersen er det essentielt at det konkrete sted har plads til alle, og at man ser forskellige aldersgrupper og stor diversitet i etnicitet og køn. Landskabsarkitekterne skaber byrum til vores fælles gode, og det er til fællesskabet de bygger. Byrummene har nemlig stor betydning for borgernes trivsel og er også med til at gøre København kendt, påpeger Hedevang Andersen.

 

- Visit Copenhagen havde på et tidspunkt 7 af deres top-10 sights, det var landskabsprojekter. Det var Kongens Have, Fælledparken, Nyhavn, det var Københavns Havn osv. Det har været med til at gøre København kendt, det kan man ikke komme uden om.

 

- København er verdens mest ”liveable city”. Det handler rigtig meget om tryghed, og den tryghed opstår jo også i vores fælles uderum. Den opstår af en ambition om at lave tingene på en måde så der er rart at være der, så der er mennesker der har lyst til at være på gaderne. Et sted bliver også trygt af at der er andre mennesker. Af at man ved at hvis man kommer i problemer, så kan der komme nogen og hjælpe en.

 

De grønne parker og andre grønne områder er også enormt vigtige, forklarer Hedevang Andersen, som påpeger at corona-pandemien har været med til at understrege betydningen af at have åbne rum som byens borgere kan søge henimod, især fordi vi bor så tæt som man typisk gør i en storby.

 

- Jeg tror i høj grad at dét at vi lige pludselig ikke kunne gå på restaurant, ikke kunne gå på café eller gøre mange af de ting som vi har været vant til, har gjort at vi har søgt hen til de åbne rum, hvor smitten var lavere. Og lige pludselig så vi et enormt tryk på de kendte uderum. Dét viser vigtigheden af at hvis vi skal bo tæt, så er det virkelig nødvendigt at der er noget grøn infrastruktur som kan gøre at vi kan komme ud og få et frisk pust, sociale interaktioner og det rekreative input som det giver at få indtryk fra naturen.

 

En problemstilling for de byrum der skabes, kan dog være at de ikke altid dækker alle de behov som borgerne måtte have. Byrum skal så at sige være for alle, men også for den enkelte. Ifølge Hedevang Andersen, har der været et paradigme om at man bør designe byrum efter det brede gennemsnit, men den tankegang giver udfordringer for visse grupper. Man skal passe på med at ensrette byrum for meget, og bør ikke overse minoriteterne.

 

- Man er nødt til at kigge på det brede gennemsnit, og på den måde finde nogle gode metoder. Men vi er alle sammen individer og er alle sammen forskellige. Vi kan godt finde nogle fællesmængder, men der er også noget vi må være opmærksomme på, f.eks. i vores fysik. Men det kan også være vores ønsker til aktivitet.

 

- Nu har vi lavet basketballbaner og skateboardbaner i rigtig mange år, men hvis vi analyserer på hvem der bruger dem, er det ofte unge mænd der er de primære brugere af de her steder. Det er ikke for at kritisere at vi har gjort det, men det er måske også på tide at vi siger ”hvad kan vi så også bygge”, for at det også bliver interessant at være i et byrum for ældre kvinder, unge kvinder eller ældre mænd.

 

Også økonomisk formåen bør ifølge den visionære landskabsarkitekt spille ind på byplanlægningen.

 

- Forskellige indretninger appellerer til forskellige økonomier. Det er jo klart at hvis der kun er enormt dyre kaffebarer rundt om en plads, så er det ikke sikkert at man synes at det er det fedeste at sidde med sin hjemmebryggede kaffe midt på pladsen. At kunne skabe en plads på tværs af økonomiske skel, det mangler jeg stadig at se. Men jeg er overbevist om at det kommer til at være et fokus i fremtidens byrumsdesign.

 

 

              

Fremtiden for bæredygtig landskabsarkitektur ser lys ud

Afslutningsvis kommer Martin Hedevang Andersen med den opmuntrende betragtning, at fremtiden ser lys ud for bæredygtig landskabsarkitektur.

 

- Det er en virkelig fed tid at være landskabsarkitekt i. Der er et øget fokus på klimaforandringer og klimatilpasning, og det har gjort at det er gået op for flere at mange af løsningerne kan ligge i landskabsarkitekturen og byrummene. Det fine ved vores arbejde er at give rum til det gode liv man kan have uden for sit eget hjem. Efterspørgslen er enorm i de her år. Det er tydeligt at se når der er proppet i byens parker og langs havnen, at der er et behov og et ønske om at komme ud.

 

- Om 5-10 år tror jeg vi har bedre styr på logistikken omkring de materialer og ressourcer som cirkulerer i vores byer. Jeg tror at efterspørgslen vil være så stor allerede om 5-10 år at tingene ikke bare bliver kørt væk og deponeret. Jeg tror at om 10 år har vi gjort os de allermest nødvendige erfaringer i forhold til at genanvende allerede brugte materialer og ressourcer.

 

Dog er der stadig et stykke vej endnu for den bæredygtige landskabsarkitektur.

 

- Bæredygtighed er blevet så indgroet i den måde som vi bygger på. Man skal forholde sig til bæredygtighed i alt hvad vi laver. Men jeg kan være skeptisk over for graden af det og nogle af løsningerne. Det der kan svært lige nu er at få genbruget med ind i projekterne. Der er så mange barrierer som til sidst kan gøre at man er nødt til at gribe til konventionelle materialer for at komme i mål med et givent projekt.

 

- Der er en grad af vanetænkning og innovation som bliver nødt til at ske. Vi skal kunne se at det virker og turde tro at det godt kan lade sig gøre. Branchen skal turde tage den risiko, og det er en risiko som jeg ikke mener er særlig stor. Men man skal turde at gøre tingene anderledes end man har været vant til, og nogle bliver nødt til at være de første som gør en forskel. Som landskabsarkitekter kan vi selv gøre meget, men det kræver også at bygherrerne kan se potentialet.

 

Hedevang Andersen ser det også i et større perspektiv, og påpeger at det er vigtigt at forskellige brancher bidrager til bæredygtigheden.

 

- Vi kan ikke kun som landskabsarkitekter løse det her. Vi har brug for at samarbejde for at nå frem til de bedst mulige resultater. Vi har også brug for anlægsgartnerens konkrete viden ude fra byggepladsen. Vi har brug for at ingeniørerne knuser tallene for os. Vi skulle nødig ende med at forurene mere ved at bruge genbrugsmaterialer. Men jeg tror vi står med nogle gode kort som landskabsarkitekter i forhold til at skubbe på udviklingen.

 

Cirkulær landskabsarkitektur er altså nået langt, og i bestræbelserne på at nå endnu længere, står Martin Hedevang Andersen helt i frontlinjen - ”for der er kun én jord og ikke mere at tage af.”