Restaureringen af Universitetsbiblioteket: Københavns mest magiske rum

Med sin helt særlige arkitektur og historie er biblioteket et af byens mest bemærkelsesværdige steder. Den imponerende skønhed og detaljerigdom indbyder til studier og stille refleksion. Universitetsbiblioteket var et rent akademisk ressourcecenter indtil 2009, hvorefter dets funktioner blev overført til nye faciliteter. For nyligt blev bygningen genåbnet for offentligheden med det formål at formidle universitetets forskning og historie samt fungere som et offentligt kulturelt mødested. Således kan alle besøge biblioteket i dag, og der er dagligt gratis rundvisninger.

Udover den magiske stemning og de godt 300.000 bøger er biblioteket kendt for sin neo-gotiske arkitektur, hvor arkitekten Johan Daniel Herholdt lod sig inspirere af vestlige europæiske katedraler, anvendte røde mursten og Danmarks første bærende konstruktion af støbejern. I 1861 kunne man indvie bygningen som også er resultatet af Danmarks første arkitektkonkurrence for et stort offentligt projekt.

Herholdt er kendt for at gøre murværket til en ekstra ærefuld del af dansk arkitektur. Hans arbejde med Universitetsbiblioteket, Grøns Pakhus og Polyteknisk Læreanstalt i Østre Anlæg står som vidnesbyrd om en stor arkitekt, der formåede at kombinere klassiske mursten med datidens nye materiale; støbejern. Hans kærlighed til detaljer og håndværk skinner tydeligt igennem i Universitetsbibliotekets design.

 

Nøjsom og rationel bygningsomsorg

Det kan virke nærmest overvældende eksklusivt, men de eventyrlige omgivelser er i virkeligheden resultatet af en dybt rationel bygningsomsorg:

- Selvom Universitetsbiblioteket kan virke som et overdådigt og eksklusivt rum, har Københavns Universitet prioriteret en nøjsom, økonomisk forsvarlig, og nøgtern tilgang til både restaureringen og driften af bygningen. Ved at værne om de oprindelige materialer og detaljer tilbyder universitetet ikke kun smukke omgivelser, men også funktionelle rammer for medborgere, studerende og forskere, siger Agnes Johannsen, arkitekt hos Rørbæk og Møller Arkitekter.

Rørbæk og Møller Arkitekter har, udover vedligeholdelsen af alle indvendige overflader, stået for restaureringen af glasvinduerne og energirenoveringen af de majestætiske støbejernsvinduer. Desuden har Rørbæk og Møller Arkitekter tilbageført interiøret til dets oprindelige udtryk ved at fjerne elementer fra 90'erne, og der er implementeret akustikforanstaltninger som giver et bedre studiemiljø.

- Vores arbejde med vedligeholdelse og restaurering af Universitetsbiblioteket i Fiolstræde handler om at kombinere kulturarven med moderne drift og funktioner og en rationel tilgang til projekterne. Det er, for eksempel, ikke nødvendigt at male om og om igen, når man kan bevare og beskytte det eksisterende, forklarer Agnes Johannsen.

 

 

Hemmelige trapper og omhu

Elegant placeret mellem reolerne er flere af bibliotekets trapper næsten hemmelige, men når man opdager dem, er det som at finde en skjult passage til en verden af endnu flere bøger. De enkle trapper komplementerer de smukke søjler. Trinene er slidte af århundreders brug, men de er stadig solide og indbydende.

For foden af trapperne spejler de ferniserede gulve lyset fra de store støbejernsvinduer og det farverige cirkelvindue lige under loftet. Vinduet er en af de mest betagende detaljer i det uendelige og basilikaagtige bibliotek. Med mønstre og klare farver, kaster vinduet et blødt, farvestrålende lys ind i biblioteket, og skaber en sakral stemning.

Rørbæk og Møller Arkitekter har sammen med konservator Line Bregnhøi fra Nationalmuseet restaureret glasmalerierne på vinduerne i Universitetsbiblioteket. De er udsmykket med en imitation af glasmosaik, tegnet af dekorationsmaleren Georg Christian Hilker og malet med den pompejanske 1800-tals farvepalet, som han oprindeligt farvesatte hele bygningen med.

De eksisterende dekorationer var med tiden blevet nedbrudte af lyset, men nu står de igen som i 1800-tallet. Under restaureringen har Nationalmuseet nemlig udarbejdet og anvendt en farvepalet baseret på Hilkers farvenuancer. Konservator Line Bregnhøi har brugt de kulører, der er anvendt i bygningens øvrige udsmykning plus de farver, hun kender fra Hilkers palet i øvrigt.

I kombination med de sirlige støbejernssøjler og de høje, hvælvede lofter, er cirkelvinduet, et relativt simpelt glas med linoliemaling, med til at skabe en atmosfære som minder os om den omhu, der er blevet, og fortsat bliver, lagt i bygningen.

 

En bygherre som sikrer vores kulturarv

Københavns Universitet er et af de ældste universiteter i Nordeuropa. Universitetet råder over flere af Københavns fineste fredede bygninger som for eksempel Konsistoriebygningen, en af byens ældste bygninger, Festsalen, Hovedbygningen ved Frue Plads og Museumsbygningen.

Festsalen er central for universitetets ceremonielle liv, som omfatter dimissioner og officielle arrangementer. Vedligeholdelsen her sikrer, at traditioner og kulturel arv bevares. Ligeledes er Hovedbygningen ved Frue Plads et symbol på universitetets historiske rødder og samtidig universitetets administrative centrum. Modernisering af denne bygning er vigtig for at bevare dens repræsentative funktion. Museumsbygningen er blevet restaureret for at genskabe dens historiske skønhed og sikre dens fremtidige brug. Dette arbejde beskytter også universitetets arkitektoniske arv og tilpasser endnu en bygning til moderne akademiske behov.

Rørbæk og Møller Arkitekter har siden 2003 samarbejdet med Københavns Universitet om vedligeholdelse, restaurering, ombygning og nybyggeri.

- Københavns Universitet har en bemærkelsesværdig evne til at værne om vores fælles bygningsarv. Universitetets engagement i at bevare og vedligeholde disse historiske bygninger er en essentiel del af at sikre, at fremtidige generationer kan nyde godt af disse kulturelle skatte, siger Nicolai Overgaard, arkitekt og administrerende direktør hos Rørbæk og Møller Arkitekter.