Silestone HybriQ er et nyt og mere bæredygtigt Silestone fra Cosentino
Som en international, strategisk satsning lancerer Cosentino nu en ny, innovativ generation af de højtydende Silestone-overflader, baseret på den nyudviklede, patenterede produktionsteknologi, HybriQ, og en ny, avanceret formel af selektivt valgte mineraler, kvarts og minimum 20% genbrugsmaterialer.
Silestone HybriQ er virksomhedens fremtidsorienterede respons i et marked, der i stigende grad ikke blot kræver bæredygtige produkter, men også stiller krav til producenter og brands om gennemsigtighed samt om at drive udviklingen mod en mere ansvarlig industri med afsæt i hele værdikæden.
Afsættet for udviklingen af HybriQ-teknologien er således både målrettet slutbrugeren, der er engageret i at vælge et miljøvenligt produkt – baseret på grøn produktion og genanvendelse – og virksomhedens professionelle kunder, stenproducenter og stenhuggere med et mål om at imødekomme selv den mest restriktive, fremtidige lovgivning gennem en målrettet transformation af Silestones formel.
I udviklingen af den nye teknologi har Cosentinos interne R&D afdeling således haft fokus på cirkulær økonomi og interne processer, men også på at reducere produktets indhold af krystallinsk silica, der er på forskellige niveauer en naturlig basisbestanddel af jord, sand, granit, marmor og mange andre mineralske overflader – og således også i Silestone, som er en højtydende kompositoverflade.
Krystallinsk silica repræsenterer nemlig en sundhedsmæssig risiko ved håndtering og bearbejdning af produkterne, der kræver såvel kollektive tiltag i produktionen, som personligt sikkerhedsudstyr. En transformation af Silestones formel reducerer dermed ikke blot produktets miljøpåvirkning, men også arbejdsmiljøet for stenhuggere og stenproducenter, der verden over og under mindre kontrollerede forhold end i Danmark håndterer produktet.
Hvad er HybriQ?
HybriQ er et resultat af en langsigtet indsats for at optimere produktionen af Silestone. Parallelt med videreudviklingen af den komposition, der bærer Silestone, har Cosentinos interne R&D afdeling trin for trin omsat de grønne, miljøvenlige tanker i en omlægning af de interne produktionsprocesser.
Fokus har naturligt været på vand og energi – og med HybriQ kan Cosentino nu dokumentere, at indarbejdelse af forbedringer i produktionen og en mere avanceret bæredygtighedshåndtering samt forbedret cirkulær økonomi omkring virksomhedens fabrik sikrer, at produktionen kører udelukkende på vedvarende energi og 98% genanvendt vand fra egen produktion.
I starten af 2022 cementeres engagementet i en bæredygtig fremtid yderligere, når Cosentino påbegynder etableringen af et af Europas største solcelleanlæg med næsten 37.000 solpaneler, der over kort tid vil sikre, at ca. 25% af virksomhedens totale energiforbrug løftes af egenproduktion af vedvarende energi. En satsning, der markant reducerer Cosentinos samlede CO2-belastning.
Den nye Silestone
Silestone anvendes i høj grad til bordplader i køkken og bad samt som beklædning i badeværelser, og det bliver nu muligt at vælge en ny generation af hybridoverflader produceret 100% med vedvarende energi, 98% genbrugt vand og med en ny high-performance formel baseret på af mineraler, kvarts og glas, hvoraf mindst 20% er genanvendte materialer.
Den nye komposition bærer kompromisløst Silestones holdbarhed, performance og egenskaber videre. Produktet opretholder alle internationale certificeringer, herunder Greenguard og NSF – og leveres fortsat med 25 års garanti. At den nye komposition af mineraler samtidig åbner for helt nye effekter i farvernes karakter, dybde, finish og nuancer betyder samtidig, at Silestone har potentiale til visuelt og designmæssigt at sætte nye standarder for kreativ indretning.
Silestone Ethereal
En af de første nye kollektioner produceret med HybriQ-teknologien lanceres lige nu på det danske marked under navnet Ethereal. Kollektionen består af 4 nedtonede, elegante marmorfarver – hvide baggrunde med varierende åretegninger i en smuk grå & sort farveskala med et strejf af blåt og gyldent under navnene Etereal Glow, Ethereal Haze, Ethereal Dusk og Ethereal Noctis.Oplev Silestone HybriQ på Building Green
Verden forandrer sig, forbrugeren forandrer sig – og bæredygtighed og ansvarlighed er i fremtiden både et krav, et tegn på engagement og en ubetinget nødvendighed. Og når Cosentino med HybriQ løfter Silestone ind i en ny æra er det naturligt med et mål om at fremtidssikre og redefinere brandet – og gøre det relevant i forhold til tidssvarende og krævende arkitektur og design.
I den kommende uge kan virksomhedens grønne dagsorden, nytænkende produktionsteknologi og nye produkter opleves som en del af relevante badeværelsesmiljøer på den aktuelle Building Green i Forum. Parallelt præsenterer Cosentinos danske projektteam virksomhedens ultrakompakte, CO2-neutrale overflader til arkitektur og byggeri, Dekton – og virksomhedens omfattende muligheder for at bidrage til bæredygtigt byggeri med materialemæssig og økonomisk optimering med afsæt i erfaring fra et væld af internationale projekter.
Mød Cosentino på stand 23 på Building Green d. 3.-4. november.