PFAS i byggevarer skal kortlægges i nyt projekt

PFAS er allerede fundet i en række byggevarer, men der mangler fortsat et samlet billede af, hvor de svært nedbrydelige fluorstoffer forekommer i byggeriets materialer. Det gør det vanskeligt for bygherrer, arkitekter og rådgivere at fravælge PFAS i projekteringen – og kan samtidig skabe problemer, når byggematerialer senere skal genbruges eller genanvendes.

Det skal projektet Fra kortlægning til handling: PFAS i byggevarer forsøge at ændre. Her går Rådet for Grøn Omstilling, Henning Larsen Architects, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og TRE – Trap, Rose & Ekblad sammen om en bredere kortlægning af PFAS i byggevarer. Projektet skal både undersøge, hvilke PFAS-forbindelser der forekommer i materialerne og i hvilke koncentrationer, samt udvikle viden og anbefalinger, der kan anvendes i byggeriets praksis.

Den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond har tilsammen bevilget 2,4 mio. kr. til projektet, der løber frem til november 2027.

PFAS kan være skjult i produktinformationen 

PFAS dækker over en meget stor gruppe kemiske forbindelser, som blandt andet er problematiske på grund af deres persistens i miljøet. I byggeriet er problemstillingen særlig relevant, fordi stofferne både kan indgå i nye materialer og senere følge materialerne videre ind i affalds- og ressourcestrømme.

Projektet bygger videre på en tidligere kortlægning, hvor PFAS blev fundet i flere typer byggevarer – i nogle tilfælde uden at forekomsten fremgik af den tilgængelige produktinformation. Det efterlader de projekterende med en konkret udfordring, når materialers kemiske indhold skal indgå som parameter i projektering og materialevalg.

Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen Architects, siger:

– Byggevarer er i dag ikke omfattet af krav om fuld deklaration af kemisk indhold. Derfor kan PFAS være til stede i produkter, uden at det fremgår af datablade eller produktinformation. Dette skaber store udfordringer ift. at vælge de mest fornuftige materialer i sit byggeri.

Lone Hjorth Mikkelsen, ph.d. og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, peger samtidig på forbindelsen mellem kemikalier i byggevarer og ambitionerne om at holde materialerne i kredsløb:

– Vi har allerede enorme udfordringer med skadelige kemikalier i bygninger og byggeaffald fra fortidens materialevalg og mangelfulde regulering. Så længe vi tillader PFAS i nye byggevarer, efterlader vi os endnu et uoverskueligt kemikalieproblem i vores byggeri. Hvis vi skal lykkes med en cirkulær omstilling, er vi nødt til at vide, hvor stofferne findes, og få dem udfaset, før problemet vokser sig endnu større.

Materialevalg kræver bedre dokumentation

En væsentlig del af projektet bliver derfor at omsætte kortlægningen til viden, der kan bruges ved konkrete materialevalg. Ifølge Anna-Mette Monnelly, bæredygtighedsspecialist hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, oplever rådgivervirksomheden allerede en øget interesse blandt bygherrer for at begrænse problematiske kemikalier i byggeriet.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra bygherrer, der ønsker at undgå problematiske kemikalier i deres byggerier. Men det er svært at træffe de rigtige valg, når PFAS sjældent fremgår af produktinformationen. Projektet skal gøre det lettere at omsætte ambitioner til konkrete materialevalg, siger Anna-Mette Monnelly.

Ud over laboratorieanalyser skal projektet gennem interviews og cases undersøge de barrierer, som virksomheder møder, når de forsøger at undgå PFAS. Erfaringerne skal danne grundlag for anbefalinger, der kan anvendes af byggeriets forskellige aktører. Dermed handler projektet ikke alene om at lokalisere PFAS, men også om, hvordan viden om kemisk indhold kan bringes ind i projekterings- og beslutningsprocesserne.

Analysemetoder skal undersøges 

En anden udfordring er selve dokumentationen af PFAS. Gruppen omfatter op mod 12.000 forskellige stoffer, som ikke nødvendigvis kan identificeres med samme analysemetode.

Projektet skal derfor afdække de tilgængelige metoder og undersøge en bred vifte af byggevarer for både PFAS-forbindelser og koncentrationer.

Maria Ekblad, partner i TRE – Trap, Rose & Ekblad, siger:

– PFAS er ikke ét stof, men en stor gruppe af tusindvis af forskellige kemikalier. Hvis byggeriet skal kunne udfase PFAS, skal vi først kunne dokumentere, hvor stofferne findes. Projektet vil derfor undersøge en bred vifte af byggevarer for at kortlægge, hvilke PFAS-forbindelser der findes i byggevarerne, og i hvilke koncentrationer. Samtidig vil projektet afdække de tilgængelige PFAS-analysemetoder og muligheder.

Cirkulært byggeri udfordres af problematiske stoffer 

Kortlægningen har også betydning for arbejdet med genbrug og genanvendelse. Hvis materialernes kemiske indhold er ukendt, bliver det vanskeligere at vurdere, om de kan indgå sikkert i nye byggerier og materialekredsløb. PFAS-problematikken kobler sig dermed til en bredere udfordring for cirkulært byggeri. Materialernes tekniske egenskaber, restlevetid og æstetiske kvaliteter er ikke tilstrækkelige parametre, hvis indholdet af problematiske kemikalier ikke samtidig er kendt.

På EU-niveau arbejdes der på en omfattende begrænsning af PFAS, hvor byggevarer forventes at være blandt de produktområder, der kan blive omfattet. Tidshorisonten er imidlertid lang, og det endelige udfald er fortsat uvist.

Projektets resultater skal derfor give både myndigheder, producenter, bygherrer, arkitekter, rådgivere og entreprenører et bedre vidensgrundlag for at identificere PFAS og vælge alternativer. Resultaterne offentliggøres løbende. Blandt andet skal den såkaldte PFAS-cirkel fra det tidligere kortlægningsprojekt opdateres og formidles.

 

Læs flere artikler om helhedstænkning for bygningen