Sneglehusene
’Sneglehuse’ vinder Aarhus Kommunes arkitekturpris
Hvert år hylder Aarhus Kommune arkitekter og ejere af byggeri, der udmærker sig ved arkitektonisk kvalitet ud over det sædvanlige. I år modtager BIG’s sneglehuse i Nye prisen som et robust eksempel på bæredygtig boligarkitektur.
Sneglehusene i bydelen Nye nord for Aarhus er udnævnt som vinder af Aarhus Kommunes anerkendte arkitekturpris, som tildeles bygninger, der udmærker sig ved arkitektonisk kvalitet ud over det sædvanlige. Sneglehusene er en videreudvikling af BIGs modulære boligkoncept, der forbinder byliv, fællesskab og trækker naturen helt hen til hoveddøren.
Sneglehusene er BIGs bidrag til den ambitiøse udviklingsplan for bydelen Nye, der ønsker at skabe positive rammer for folks liv med fællesskabet i centrum. Projektet startede i 2018, hvor ejendomsudvikleren Tækker Group indgik et samarbejde med BIG og Cj Group med henblik på at gennemføre 93 boliger til indflytning i sommeren 2021.
- Vi er meget taknemmelige for at modtage Aarhus Arkitekturpris. Med Sneglehusene har vi fået skabt et projekt, der kombinerer mange af de elementer, vi ønsker for Nye som helhed – en bydel, der inspirerer til fællesskab, lokalt engagement og godt naboskab. Modtagelsen fra Sneglehusenes første beboere har været utrolig positiv, og dette skulderklap fra Aarhus Kommune bidrager til den glæde det er at se Nye tage form i disse år, Idémand og Ejer, Tækker Group, Jørn Tækker.
Sneglehusene omfatter seks træbeklædte bygninger, der er placeret i forlængelse af hinanden og udgør en sneglelignende spiralform. Bygningerne veksler mellem én til fire etager i højden og inkluderer lejligheder og rækkehuse, der varierer 50-150m² i størrelsen. Tilsammen definerer de et kvarter, der understøtter et tæt naboskab, men også åbner sig op overfor sine omgivelser og inviterer resten af byen indenfor.
Læs også:
Et blik på AarhusSneglehusene, Fotos af Rasmus Hjortshøj
Sneglehusene, Fotos af Rasmus Hjortshøj
Sneglehusene, Fotos af Rasmus Hjortshøj
Fortætning af bydelen
Sneglehusene består af to slags træbeklædte moduler, der er stablet og skaber en reliefvirkning med et skakternet ydre.
Stablingen af boksmodulerne beror på et fleksibelt system, som gør, at huset kan følge det kuperede landskab ved at trappe op og ned.
På denne vis formes der trygge uderum og sikres udsigter udover det grønne fra samtlige boliger.
Imellem bygningerne er der gjort op med den traditionelle skelnen mellem private og offentlige rum. I stedet er landskabet trukket helt hen til hoveddøren og formet, så det markerer en gradvis overgang fra det private til det offentlige.
Således gives beboere muligheden for at vælge samværet til og fra i haven og rummet mellem husene.
Boligkonceptet består i stablingen af to typer boksmoduler, der har hhv. en 2,5 og 3,5 meters loftshøjde.
Stablingen udstyrer samtlige boliger med en ekstraordinær rummelighed og varierende niveauer inde i boligerne.
Modulerne tillader yderligere udvikling af en bred vifte boligtyper- og størrelser, så der tages hensyn til menneskers omskiftelige boligbehov.
Videreudvikling af modulært boligkoncept
Sneglehusene er BIGs andet samarbejde med entreprenøren Cj Group A/S, der første gang arbejdede sammen om et alment boligprojekt på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.
Til Sneglehusene i Nye fik de to parter en sjælden mulighed for at arbejde videre med konceptet og tilpasse det til nye omgivelser.
Sneglehusene, Fotos af Rasmus Hjortshøj
Sneglehusene, Fotos af Rasmus Hjortshøj
- Normalt får man som arkitekt kun lov til at tegne et hus én gang, men med Sneglehusene fik vi mulighed for at videreudvikle vores boligkoncept fra et tidligere projekt, samtidig med at Sneglehusene har dets helt egen idé og identitet.
Vores modulære koncept har givet os mulighed for at bevare en enkelthed i udførelsen trods byggeriets kompleksitet, og vi har kunnet gøre byggeriet endnu bedre med alle vores tidligere erfaringer.
Det er berigende at opleve, hvorledes Sneglehusene er blevet taget imod og fyldt med liv. Vi er stolte af at have bidraget til Nyes udvikling, og glæden er vokset tifoldigt med Aarhus Kommunes anerkendelse, Partner, BIG, Finn Nørkjær.
Sneglehusets ydre enkelthed er videreført inden døre. Hver bolig, uafhængig af type og kvadratmeter, tilføres lys fra begge ender af modulet, hvor brede vinduer giver kig ud til Nye. Skillevægge er fjernet for at tilføre en større fleksibilitet, og ventilation samt varmerør er lagt ned i gulvet, hvilket giver rene, ubrudte flader i boligerne.
Gennemgående er Sneglehusenes materialer næsten ikke behandlet for at kunne henvende sig til alle, give boligerne karakter og facilitere et nemt vedligehold. Inden døre er lofterne i beton og holdt rå. Gulve samt de indbyggede møbler er holdt i hhv. bart og malet træ.
Klimasikring som rekreativt aktiv
BIG Landscape har skabt grønne stier og mødesteder igennem området, der udgør en behagelig ramme for snak og leg naboer imellem. Landskabsarkitekterne har derudover arbejdet med at integrere visuelle forbindelser til Nyes andre byggerier, der bl.a. tæller bidrag fra C.F. Møller og Dorte Mandrup.
Sneglehusenes kerne er markeret af en kunstligt anlagt sø, der med sin form centrerer fællesskabet og markerer et rekreativt helle. Samtidigt fungerer søen som et opsamlingsbassin for regnvand, der løber til via overfladiske kanaler integreret i grunden. Søen er koblet op på et særskilt rørsystem til sekundavand, etableret og drevet af Aarhus Vand. Systemet genanvender opsamlet vand fra hele Nye, renser og leder det i en separat ledningsvej ud til brug i toiletskyl, tøjskyl mv. i områdets boliger.
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
Diagrammer af Bjarke Ingels Group
PROJEKTINFO
Størrelse: 9.500 m2
Lokation: Nye, Aarhus
Kunde: Tækker Group
Samarbejdspartnere: Mads Gjesing, Cj Group, Spangenberg & Madsen, COWI
BIG TEAM
Ansvarlig Partner: Bjarke Ingels, Finn Nørkjær, David Zahle
Project Manager: Joos Jerne
Design Lead: Nanna Gyldholm Møller, Høgni Laksafoss
BIG Landscape: Alexa Haraga, Anders Fønss, Camille Inès Sophie Breuil, Giulia Genovese, Lasse Ryberg Hansen, Ulla Hornsyld
BIG Engineering: Andrea Hektor, Andreas Bak, Andrew Robert Coward, Bjarke Koch-Ørvad, Cecilie Søs Brandt-Olsen, Duncan Horswill, Ewa Zapiec, Ivaylo Ignatov, Jesper Kanstrup Petersen, Jonathan Otis Navntoft Russell, Kaoan Hengles De Lima, Kristoffer Negendahl, Mikki Seidenschnur, Peter Andres Ehvert, Timo Harboe Nielsen, Tristan Robert Harvey
Team: Norbert Nadudvari, Wiktor Kacprzak, Axelle Bosman, Liliane Wenner, Christine Mulvad, Joanna Jakubowska, Johanna Schneider, Richard Garth Howis, Xinying Zhang, Mikkel M. R. Stubgaard, Katarina Mácková, Sean Edmund Deering, Søren Aagaard, Pawel Bussold, Mantas Povilaika, Espen Vik, Lucian Tofan, Jesper Bo Jensen