Södras Svanemærkede træfacader er fremtiden for miljø og byggeri
Det banebrydende ”Skråningen II”-byggeri bliver opført i miljøvenlige byggematerialer. ”Vi har valgt at beklæde husene med Svanemærket Thermofyr fra Södra, fordi thermo-behandlingen gør træet modstandsdygtigt overfor råd og svamp uden at brug af kemikalier”, forklarer projektleder og arkitekt MAA Casper Phillip Ebbesen fra tegnestuen Vandkunsten.
”Skråningen II”, det nye Eco-village byggeri i Lejre udenfor Roskilde, henvender sig til folk, der ønsker at belaste miljøet mindst muligt. De i alt 46 boliger, som Vandkunsten har tegnet, bliver alle opført i Svanemærkede byggematerialer. Samtlige huse facadebeklædes med Svanemærket Thermofyr fra Södra, der er helt uden indhold af farlige stoffer.
Thermo-behandlingen beskytter mod råd
- Vi har valgt det thermo-behandlede træ til beklædning af husene, fordi behandlingen giver træet en lang levetid uden brug af kemi. Det betyder derfor, at træet og det samlede byggeri kan Svanemærkes, hvilket har været et af kravene fra starten. Selve thermo-behandlingen gør træet modstandsdygtigt overfor svampeangreb, herunder råd, på en helt naturlig måde, så det passer rigtig fint ind i vores koncept, forklarer arkitekt og projektleder Casper Phillip Ebbesen fra Vandkunsten.
Markant længere holdbarhed
Thermo-behandlingen driver de næringsstoffer ud af træet, som svampe og bakterier normalt lever af. Det forlænger træets biologiske holdbarhed markant. Såvel arkitekt som bygherre kræver, at træet er Svanemærket, og for at få denne mærkning skal træet være helt fri for tungmetaller og biocider, som er giftige for miljø og mennesker. Derudover skal mindst 70% af træet stamme fra bæredygtig skovdrift, det skal være lovligt fældet, og det skal være sporbart.
Patinerer flot
En anden egenskab ved Thermofyr er, at det ikke er et statisk materiale, der ser ens ud år efter år, men derimod undergår en naturlig patinering. Umiddelbart efter monteringen har træbeklædningen en mørk farve, der minder om ceder eller teak.
- Med tiden ændrer træet udseende og får en smuk, grålig nuance. Det ændrer karakter og gør på den måde byggeriet langt mere levende og dynamisk, forklarer Casper Phillip Ebbesen.
Arbejder for et rent miljø
Södra arbejder målrettet for bæredygtighed, og Svanemærkningen af Thermofyr er blot et af virksomhedens mange miljøvenlige tiltag. Södra har allerede i mange år været leverandør af PEFC og FSC-certificeret træ, hvilket er nødvendigt, når man leverer materialer til blandt andet offentlige byggeprojekter, hvor der stilles specifikke krav til brug af certificeret træ.
Svanemærkning giver nye muligheder
Södra har mærket en stigende efterspørgsel på sit thermo-behandlede træ i de senere år, hvilket hovedsageligt skyldes, at behandlingen giver træet nogle egenskaber, som især gør det velegnet til facadebeklædning. Men at Thermofyr ligeledes har fået Svanemærket, åbner helt nye døre indenfor byggeri, hvor materialerne skal være rene, naturlige og miljøvenlige.