Der bygges i Danmark, men inflationen og den højere rente har sat byggeriet lidt i stå. Det er en skam, for der er stadig brug for byggeri. Det er der mange grunde til, blot den voksende befolkning er en væsentlig grund.

Vi skal naturligvis være klimabevidste. Klodens opvarmning på grund af menneskeskabte aktiviteter er en uafviselig sandhed, der kræver handling både nationalt, men især internationalt, da vi allerede er i gang med at reducere udledning væsentligt i Danmark, mens det stiger internationalt.

Byggeriet skal også blive mere bæredygtig og reducere udledning fra byggeri væsentligt. Men det er stadigvæk sådan, at byggeriet samlede udledning på omkring 30 % af den samlede udledning udgår fra 10 % fra byggeri under opførsel og 20 % fra driften af bygninger.

Nye bygninger har et energiforbrug der er langt lavere end bestående bygninger. Det betyder, at en ny bygning, der erstatter en gammel, over dens levetid på ca. 100 år vil udlede betydeligt mindre samlet end den gamle bygning ville i fortsat drift. Bygninger bliver for gamle, blot langsommere end biler og computere.

 

Hvorfor skal vi bygge mere?

Befolkningen vokser, og bare på ti år bliver vi 130.000 flere ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Den er i øvrigt ofte for lav på indvandring. Når vi kommer frem til 2035 er befolkningen sandsynligvis vokset med 200-250.000 personer.

Det betyder behov for flere boliger. Fra 6.500 til 12.500 om året for at følge med. Samtidig vokser vores boligforbrug. I dag er det på ca. 53,8 m2 pr. person, og er vokset med over 2 m2 siden 2010. Det eneste sted i landet, hvor kvadratmeterforbruget ikke vokser, er i Hovedstadskommunerne. Generelt bor man dyrt og også småt i Hovedstaden.

Vi skal også fortætte vores byer. For nogle år siden var jeg til et møde i Gentofte, hvor jeg fik fortalt, at Gentofte var bygget færdig. Der var ikke plads til flere boliger i kommunen. Jeg spurgte, om de havde overvejet at bygge i højden, men det mente de sørme ikke passede til Gentofte. For at fortætte de store byer i landet er vi nødt til at bygge i højden. Det betyder nybyggeri og nedrivning af bestående byggeri.

Samtidig får vi behov for nye og bedre bygninger til kontor, handel og industri. Gamle lagerbygninger er ofte for lave til installation af lagerrobotter og automatiske anlæg til at samle reservedele og andre varer. Produktion som hos Novo og Vestas kræver nye anlæg. Det er ikke altid, at gamle bygninger kan genbruges.

Men den cirkulære tankegang og genbrug af bygninger og bygningsmaterialer er fint. Det skal vi fortsat gøre, men det kan blot ikke erstatte alle materialer og alt nybyggeri. En genbrugs-mursten koster fire gange mere end en ny.

 

Skal vi ikke bare stoppe?

Skal vi ikke bare stoppe nu og leve med det vi har. Det har vi set før i 1970erne med et opgør med forbrugersamfundet og krav om et ligevægtssamfund. Det var en del af tankesættet tilbage omkring 1. verdenskrig. Det er en del af Klimabevægelsen og ByggestopBevægelsen. Vi behøver ikke mere, vi har nok.

En romantisk tidsånd kunne man kalde det. Det peger bagud i en tid, hvor vi har svært ved at forstå en kompliceret og truende fremtid. Mange finder fremtiden truende. Så går vi mod det romantiske i fortiden – gamle bygninger, gamle dyrkningsmetoder, gamle værdier. I byggeriet går rådgivere ofte den samme vej uden at reflektere over, om retningen er rigtig.

Det er den ikke. Vi skal bygge i og til fremtiden. Tænk hvis vi boede i de gamle bygninger fra 1800-tallet eller baggårdsbyggeriet fra slutningen af 1800-tallet? Sygdomme, utætte, kolde og fugtige boliger med meget lidt plads.

 

Vejen frem – byg med hensyn

Reduktionerne i udslip skal fortsætte. Det er allerede på vej gennem dette års skærpelse af BR18 – også kaldet BR25. Vi er nu nede på en samlet belastning fra nybyggeri på 7,1 kg CO2 ækvivalenter og 1,5 kg CO2 fra selve byggeprocessen.

Det gælder nu for alle bygninger og ikke kun for store bygninger. Det er en fortsat proces, der gennem mange år har gjort nybyggeriet mere energivenligt og også mere bæredygtigt end tidligere tiders byggeri. Den betyder et stort klimahensyn i nybyggeriet og også end højere opførselspris pr. kvadratmeter. Det koster penge at tage hensyn.

Vi kan fortsætte af den vej og gøre byggeriet endnu mindre belastende. Det er den rigtige vej og betyder, at vi opnår det vi gerne vil med klimaet uden at ødelægge samfundet og gøre os ude af stand til at udvikle os. Vi er ikke færdige med at bygge i Danmark!