Vi skal fokusere på CO2-udledning på projektniveau

Anna Mistry Bergbom og Tove Sjöberg fra ACAN

Architects Climate Action Network (ACAN) skrev i 2023 et brev til den svenske regering for at tilbyde deres hjælp til at udarbejde den kommende klimahandlingsplan. Som arkitekter og bygningskonstruktører er man vant til at anskue tingene i et længere perspektiv og skabe miljøer for mennesker. Og med en række punkter pegede netværket på, hvor det ville være hensigtsmæssigt at sætte ind for at nå en ambitiøs handlingsplan. Et af brevets punkter er klimabudgetter og grænser for byggeprojekters CO2-udledning.

Siden 1. januar 2022 har bygherrer i Sverige skulle opgive klimadeklarationer på  byggerier og det svenske arkitektnetværk har med en offentlig tilgængelig platform Bygutsläppslistan taget initiativ til at samle bygherres egne data fra byggeprojekter, der siden 2022 er opgivet til det svenske Boverket. Listen tæller løbende op på nyere byggeriers CO2-udledning.

Tove Sjöberg og Anna Mistry Bergbom fra ACAN fortæller, at arkitektnetværket er aktive i den offentlige debat for at understøtte arkitekter og bygningskonstruktører i at kunne skubbe til mere bæredygtigt byggeri:

- I 2018 opstod en række forskellige netværk med klimademonstrationerne, hermed også ACAN hvor vi er en lille aktiv gruppe i Sverige, som samarbejder med andre europæiske – endnu ikke i Danmark. ACAN er også en del af et internationalt netværk, der arbejder for at kunne indfri Paris-aftalens mål.

- Vi samledes i netværket, fordi det er lettere at løfte en debat i et fællesskab uafhængigt at den virksomhed, man er ansat i. Vi arbejder med flere temaer, også nedrivning, men i ACAN Sverige har vi haft et stort fokus på spørgsmålet om CO2-udledning, forklarer Anna Mistry Bergbom.

Opråb, viden og værktøjer til dialog om byggeriets CO2-udledning

Målet med Bygutsläppslistan er at få mere viden om byggeriets samlede CO2-udledning i Sverige.

-  Hvis vi kan præsentere de her tal, så har vi et helt andet grundlag for at gå i politisk dialog med kommuner og politikere for at sænke grænseværdier for byggeriets CO2-udledning, siger Tove Sjöberg, og Anna Misty Bergbom fortsætter:

- Blandt vores kollegaer hører vi fra flere, at listen er et værdifuldt værktøj, og det gør det nemmere at tage spørgsmålet op i dialogen med bygherren, når man har informationer at gå ud fra. Det er dog ikke alle udledninger, der indgår i klimatallene. Eksempelvis er anlægsarbejde, installationer og inventar ikke inkluderet. Så emissionerne er i virkeligheden endnu større.

Listen har eksisteret siden marts, og vi har data fra to år. Den dækker ikke alle byggerier siden 2022, da nogle af dem endnu ikke er rapporteret ind til Boverket.

- Bygutsläppslistan handler ikke om at pege fingre ad hinanden, men om at lære af hinanden. Det vigtigste med listen er næsten at vi har kunne bidrage til en debat.  Jeg oplever, at der er mere debat i Danmark med for eksempel Reduction Roadmap. Her i Sverige er spørgsmålet ikke rigtig blevet grebet af politikere. Grænseværdier er på vej, men de er alt for høje, siger Tove Sjöberg.

- For os har det også været vigtigt at italesætte kompleksiteten i det her. Det handler ikke kun om at tale om udslip per m2, men om det totale størrelse på udledningen fra byggeriet. Vi skal også se på, hvordan prioriterer vi i byggeriet og på anvendelse af de rette materiale og løsninger i byggerierne, siger Anna Mistry Bergbom og Tove Sjöberg runder af med et spørgsmål til videre overvejelse:

-  Det er lige så vigtigt at kigge nærmere på, hvad er det vi bygger? Er det bare storcentre eller hvilke typer af byggerier opfører vi?

Hver anden måned bliver der lagt nye data for byggeprojekter ind på listen. Lige nu indeholder listen 1.556 projekter, som har fået bevilget byggetilladelse i Sverige efter 1. januar 2022.