Vognsbølhaverne i Esbjerg blander generationer

Med både en 14 etagers bygning med kontorer, hotellejligheder samt etageboliger, rækkehuse, bofællesskab og meget mere skal projektet Vognsbølhaverne i Esbjerg forandre et gammelt højskoleområde til et nyt og levende bykvarter.

 

Området er 50.000 m2 og ligger tæt på Esbjerg centrum og grænser op til Vognsbølparken, som er en del af Esbjergs grønne ring. Formålet er, at Vognsbølhaverne med forskellige boligformer, grønne områder, fællesfunktioner, erhverv og bymæssige rum skal skabe rammerne for et levende kvarter på tværs af generationer og livsformer.

 

Det fortæller Mikkel Wienberg, der er partner og kreativ chef i Friis og Moltke Architects, der har bistået Claus Sørensen Ejendomme med udviklingen af projektet. Mikkel Wienberg fortæller, at der i alt skal bygges fem forskellige boligtyper over fem etaper. Arkitekterne har blandt andet arbejdet med at genbruge nogle af de eksisterende bygninger fra højskolen til et fælles- og aktivitetshus.

– Med hele projektet vil vi gerne blande generationer med hinanden, så der er forskellige lejlighedstyper og forskellige boformer repræsenteret. Det er en bred vifte af forskellige boligtyper, som også gør, at vi på sigt får forskellige mennesketyper og aldersklasser repræsenteret, siger Mikkel Wienberg.

 

 

Han uddyber, at bykvarteret ligger i en del af Esbjerg, hvor beboerne er tæt på både by og natur. Arkitekterne har blandt andet har arbejdet med en grøn kile, der skal gå gennem hele bydelen. Dertil arbejder arkitekterne også med, at der skal være erhverv, dagligvarebutik og fællesområder.

– Området skal ikke kun blive et sted, man bor, men også et sted, hvor man mødes, arbejder, handler og opholder sig. Vi har ikke arbejdet ud fra én bestemt boligtype eller én bestemt målgruppe. Projektets grundidé er ikke blot at skabe et generationsblandet boligområde. Det handler i højere grad om at skabe et sted, hvor forskellige mennesker og funktioner kan krydse hinanden i hverdagen, siger Mikkel Wienberg.

Den første etape i byggeriet, der kaldes Firkløveret, er allerede realiseret, og de første er flyttet ind. Husene er en genopførelse og en moderne fortolkning af fire eksisterende punkthuse, som var en del af den gamle højskole. Men flere etaper venter, for Friis og Moltke Architects har mange planer for det nye byområde.

 

En moderne fortolkning

Da den første etape skulle bygges, blev det tydeligt for Mikkel Wienberg og hans kollegaer, at det ikke var muligt at renovere de fire eksisterende punkthuse, da husene var i for dårlig forfatning. Derfor har arkitektfirmaet genopført husene i en stil, der henviser til den eksisterende arkitektur, men i en mere moderne udgave, fortæller Mikkel Wienberg.

 

Midt i bykvarteret ligger det, der skal kaldes Landsbyen, hvor rækkehuse og lejligheder organiseres omkring mindre, semiprivate gårdrum. Det er ifølge Mikkel Wienberg det mere urbane område af bydelen og skal fungere som en slags hovedgade igennem projektet.

– Her er ambitionen at kombinere noget af landsbyens sociale nærhed med moderne boligformer. Det er et eksempel på en gennemgående idé i Vognsbølhaverne: at fællesskab ikke nødvendigvis skal organiseres gennem faste aktiviteter. Det kan også opstå gennem den måde, som bygningerne og udearealerne er placeret på. Vi kalder det for en sivegade, siger Mikkel Wienberg.

 

Den næste etape kaldes Terrassehusene. Mikkel Wienberg beskriver, at de ligger som en beskyttende ryg ud mod den gade, der grænser op til bydelen, som er en smule befærdet.

 

 

Fællesskabet er en mulighed, der er bygget ind i arkitekturen

For enden af bydelen skal der etableres et bofællesskab. Ifølge Mikkel Wienberg er tanken bag bofællesskabet at etablere en række forskellige lejlighedstyper, som henvender sig til en bred aldersgruppe.

– Her arbejdes der med boliger, fællesarealer og et stort fælles gårdrum, hvor beboerne naturligt kommer til at møde hinanden. Men ambitionen er ikke at skabe et traditionelt bofællesskab, hvor fællesskabet er en forudsætning for at bo i området. Vi forsøger at skabe rammer, hvor man kan vælge fællesskabet til og fra. Man skal ikke være tvunget ind i det sociale, men arkitekturen skal give den enkelte mulighed for at møde sine naboer på uformel vis, siger Mikkel Wienberg.

Han uddyber, at altangange, terrasser og opholdsarealer er placeret, så de bliver en del af det fælles rum, så beboerne naturligt kan møde deres naboer på vej hjem, slå sig ned et øjeblik eller blot hilse på hinanden.

– Så de uformelle mødesteder bliver pludselig synlige i det store fællesrum. På den måde bliver fællesskabet en mulighed, der er bygget ind i arkitekturen.

 

Den seneste udvikling i projektet er Parkhuset. Ifølge Mikkel Wienberg er planen, at Parkhuset bliver et pejlemærke i området, da det bliver et højhus på 14 etager. Højhuset skal primært indeholde kontorarealer.

Borgen skal åbne kvarteret mod resten af Esbjerg

Mikkel Wienberg påpeger, at en vigtig del af visionen er, at Vognsbølhaverne ikke skal lukke sig om sig selv. De eksisterende hovedbygninger fra den tidligere højskolegrund skal kaldes Borgen. Bygningen skal spille en central rolle og bliver en slags hovedindgang til bykvarteret.

 

Den tidligere hovedbygning skal fungere som et samlingspunkt for både beboerne i Vognsbølhaverne og mennesker fra resten af byen. Mikkel Wienberg fortæller, at ambitionen er at skabe fælles funktioner som for eksempel café-, møde- og arbejdsfaciliteter. Borgen skal med andre ord fungere som et sted, hvor man kan arbejde, mødes, tage en pause eller deltage i aktiviteter.

– Det er også her, at projektets idé om at skabe forbindelser på tværs af de forskellige boligtyper bliver tydelig. Hvis man for eksempel arbejder i Parkhuset, skal man kunne mødes med andre i Borgens café. Beboere skal kunne bruge faciliteterne, mens mennesker udefra også skal have mulighed for at besøge området, siger Mikkel Wienberg og fortsætter:

– Vi vil gerne skabe et kvarter, der ikke kun er interessant for dem, der bor der. Hvis Borgen bliver et sted, hvor mennesker fra resten af Esbjerg også kommer, så opstår der en anden form for liv og krydsbestøvning. Som jeg ser det, bliver Borgen en katalysator for det fællesskab og det liv, der skal være i området.

For Mikkel Wienberg er succeskriteriet ikke alene, hvordan bygningerne ser ud. Han peger på, at boligprojektet er lykkedes, når de mennesker, der bor i og omkring Vognsbølhaverne, oplever, at deres hverdag fungerer bedre.

– Hvis de oplever, at området giver dem mere livskvalitet, så har vi opnået det, vi gerne ville. For Vognsbølhaverne handler det i sidste ende om noget så enkelt – og så vanskeligt – som at skabe et godt sted at leve, afslutter han.