Søren Meyer
Blinde vinkler i CO2 regnskabet
Vi skal huske alle mellemregninger, når vi sammenligner det samlede CO2regnskab for energioptimeret ældre ejendom med en nyopført ejendom, pointerer Søren Meyer, udviklingschef i GI. Renovering sparer emission sammenlignet med nybyg, men den renoverede bygning vil normalt ikke være lige så tidssvarende som en nybygget.
Indlæg af Søren Meyer, udviklingschef i GI, Grundejernes Investeringsfond
Det er ikke rimeligt at benchmarke to typer bygninger. Nybyg og renoveret. Når alt kommer til alt, er de ikke sammenlignelige. Selvom en ældre ejendom er energioptimeret efter alle kunstens regler, er indsatsen for at forbedre f.eks. indeklimaet i langt de fleste renoveringer begrænset til mindre støjreduktion. Øvrige del af bygningens konstruktioner, f.eks. etageadskillelser, vægge til nabo og ventilation, vil heller ikke være tidssvarende, hvis der sammenlignes med udgangspunkt i Bygningsreglementet.
De eksisterende bygningers rolle i optimering af fremtidige CO2 emissioner er vigtig. Der er bred enighed om, at skal vi nå vores ambitiøse klimamål, skal de eksisterende bygninger have fremtrædende placering. Flere nye analyser peger på, at der er mange gode argumenter for at bevare den eksisterende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt.
Meget tyder på, at vi også kan få de gamle bygninger fra det forrige århundredeskifte, nogenlunde op på et anstændigt energimæssigt BR-niveau. Men hovedparten de ældre ejendomme, der gennemgår større energirenoveringer, er stadig langt fra at være tidssvarende målt på indeklima (luft og lyd).
En fair sammenligning på CO2 kan vel kun forsvares, når de hårde fakta kan sammenlignes én til én. Når de to typer bygninger klarer sig lige godt på de krav, der stilles af Bygningsreglementet til et nyt byggeri.
Indeklima er en udfordring, selv efter store renoveringsprojekter
Dette er ikke en diskussion om hvorvidt, vores eksisterende bygningsmasse skal bevares eller ej. For selvfølgelig skal den det. De gamle smukke ejendomme kan noget, som nye ejendomme ikke kan. Og rigtig mange af os, vil helst bo i en ejendom, med højt til loftet, patinerede gulve, smuk stuk og høje paneler.
Men de fine ældre ejendomme er stadig udfordret på indeklima, selv efter ganske store renoveringer. Kun ganske få beboelsesejendomme vil blive forsynet med mekanisk ventilation, og de vil stadig være massivt udfordret på støj fra naboer og by. Og noget så simpelt som en fornuftig emhætte med aftræk til det fri, vil stadig være en uopnåelig drøm. Det er forhold, man som beboer vælger at leve med, fordi den følelsesmæssige værdi ved at bo i en ældre ejendom er unik, men på det strengt byggetekniske plan bør CO2-emissionsberegningerne være ens.
Først når man sammenligner to bygninger på de samme beregningstekniske krav, giver det mening at sammenligne CO2-reduktionen. Og her mangler der for mange af de gamle bygninger stadig en stor renoveringsindsats, før den er klar til at blive sammenlignet med en nyopført beboelsesejendom.