Byerne og det stigende havvand – Realdanias redningsprojekt

Tekst af Jonas Egholm

Problemet med den forventede havvandsstigning har Realdania (i partnerskab med Kystdirektoratet samt Miljø- og Fødevareministeriet) sat sig for at finde løsninger på. Dette har i første omgang udmøntet sig i økonomisk støtte til otte pilotprojekter i otte forskellige kommuner: Aabenrå, Assens, Dragør, Hvidovre, Juelsminde, København, Middelfart og Vejle. Urban vandhåndtering er imidlertid ikke et nyt indsatsområde for Realdania. Mikkel Suell Henriques, projektchef på ’Byerne og det stigende havvand’, fortæller:

 

- Realdania har arbejdet med klimatilpasning i byer siden 2011, bl.a. omkring håndtering af regnvand, som på nuværende tidspunkt er den største skadesvolder. Havvandsstigningerne vil dog på et tidspunkt blive en større kilde til oversvømmelser end regn. Især kystbyerne vil stå over for store udfordringer. Allerede nu ser vi, at byer er begyndt at investere i beskyttelse. Ifølge Cowis beregninger fra 2017 står vi i 2117 over for skader for 43 milliarder kroner om året, hvis vi ikke gør noget for at beskytte os.

 

Som eksempel på Realdanias erfaringer med regnvandshåndtering fremhæver Henriques Middelfart. Han beskriver her fordelene ved en horisontal vandledningsstrategi frem for den traditionelle vertikale:

 

- I stedet for at lede vandet ned i kloakker, som således skulle bygges meget store, håndteres det på overfladen, bl.a. på vejarealet og gennem nogle grønne områder. Dette giver en større fleksibilitet og mere plads til håndtering af de helt store hændelser, eksempelvis store regnskyl. En sådan løsningsform giver samtidig nogle kvaliteter i byen. I Middelfart løber vandet gennem et kuperet landskab ned mod Lillebælt. På vej dertil passerer det forskellige bytyper, bl.a. klassisk villabebyggelse. Endvidere er et tidligere ubenyttet grønt område i dag en aktivitetsgård med trampoliner, legepladser, boldspilsanlæg og diverse atletikfaciliteter. Vandet løber desuden gennem den historiske bykerne, men hvor det på vejarealet tidligere løb ud i vejkanten og ned i kloakken, løber det nu inde i midten af vejen og ender i Lillebælt. Middelfart et eksempel på, at klimasikring kan bruges som anledning til konstruktive ændringer. Hvis man tænker med vandet og med landskabet og bruger vandet i stedet for at prøve at kontrollere det nede i nogle kloakker, har det langt større kvalitativt potentiale.

 

Havvand: Kajkant kontra landskabsbånd

Den horisontale tilgang til vandledning er ifølge Henriques også at foretrække i forbindelse med havvandshåndtering:

 

- Ser man for eksempel på et igangværende planlægningsarbejde i Randers, støttet af Realdania, arbejdes der her på at bruge landskabsbånd til at beskytte sig. Landskabsbånd rummer mere fleksibilitet end en hævet kajkant, fordi de giver mere plads at gøre godt med. Man kan bedre optage en niveauforskel i vandstigningen, uden at det bliver til en barriere. Idéen om landskaber, som både kan fungere som rekreative arealer og som naturområder, er brugbar mange steder. Den kan give nye kvaliteter i byerne, hvis det planlægges tidligt nok. Timingen er vigtig. Når vi laver en byudvikling tæt på vandet, skal den tænkes ind i en fremtid, som vi ikke helt præcist ved hvad indebærer eller hvornår kommer – hvilket kræver fleksibilitet. Vi ved, at vandet stiger, men ikke, hvor hurtigt det går. Om det stiger mere eller mindre end en meter over de næste hundrede år betyder meget for opførelsen af en kajkant, men med et landskab kan man bedre håndtere den usikkerhed. Det samme kan man sige om et landskab, der kan håndtere store hændelser. Samtidig kan det fungere som et rekreativt område, når der ikke er store hændelser.

 

 

Projektets fire spor

Projekt ’Byerne og det stigende havvand’ deler sig i fire spor i alt, hvor det første spor handler om at skabe ny forskning. Styregruppen for netværket består af tre professorer fra hhv. KU, DTU og Arkitektskolen i Aarhus. En gruppe af forskellige fagfolk er blevet sammensat. Man har allerede afholdt et tværfagligt seminar, og flere er på vej. En tværfaglig tilgang er helt afgørende.

 

Det andet spor består af et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet, hvor Realdania har støttet de ovennævnte otte pilotprojekter. Herom fortæller Henriques:

 

- Disse projekter, valgt ud af i alt 27 ansøgninger, adskiller sig fra hinanden ved beliggenhed og særlige udfordringer. De viser nye måder at håndtere havvand på. I Aabenrå er der for eksempel et havneareal fuldstændig som i mange andre kystbyer. Udseendet af dette havneareal skal bestemmes ud fra, hvordan vandet vil opføre sig. Derfor starter de med at tegne nogle fremtidsscenarier for arealernes anvendelse og for skader og disses omkostninger. Man gør det så at sige i omvendt rækkefølge: I stedet for at bygge by først for dernæst at tænke på klimasikring træffes beslutningen om arealernes anvendelse med den formodede vandstigning for øje fra starten.

 

Det tredje spor består i støtte til Teknologirådet med henblik på at fremme debatten om denne problemstilling. Henriques forklarer nærmere:

 

- Én ting er den vidensbaserede tilgang til problemet, en anden er for eksempel det politiske aspekt. Ambitionen er at hjælpe politikerne med at forstå problemstillingen og få dem til at gå ind i de her diskussioner. Teknologirådet startede med forskernes input fra spor 1. Man har udarbejdet tre scenarier for tre forskellige byers måde at håndtere det her på over de næste 80 år. Disse tre scenarier er blevet præsenteret i en række kommunalpolitikeres workshops. Senere vil der blive arrangeret en ungdomsworkshop for højskoleelever samt to borgermøder med 300 repræsentativt udvalgt deltagere. Resultaterne af disse arrangementer skal bl.a. danne grundlag for en folketingshøring til efteråret.

 

Det fjerde spor er et forsøg på at samle de tre første spor i en syntese, som kan danne grundlag for et generelt kompetenceløft hos alle de involverede parter – dvs. både kommuner, rådgivere og borgere. Her har BOLIUS f.eks. iværksat en kampagne med formidling til boligejere om udfordringen.