Corona er en game changer for bolig- og byudviklingen
Flere vil søge ud af byerne og bruge sommerhuset eller landstedet som deres primære base i fremtiden. Og samtidig skal boligen indrettes så hele familien kan være hjemme samtidig og dyrke motion, hobbyer eller arbejde. Det var to af pointerne da en lang række branchefolk diskuterede fremtidens bolig og byudvikling efter corona.
Hvilket aftryk kommer corona-krisen til at sætte på bolig- og byudviklingen i fremtiden? Og hvad kommer krisen til at betyde for vores forestillinger om den gode bolig, det gode udeområde og den gode by? Det var emnet for online-branchemødet ’Stayathome’ arrangereret af Rambøll, hvor deltagerne tæller Lise Groes fra It is a Bird, Martin Wagner fra Tetris, Mette Wagner fra Domea, Tina Saaby fra Gladsaxe Kommune, Signe Kongebro fra Henning Larsen og Ofri Earon fra Rambøll.
Multifunktionelt hjem til hele familien
En af de tendenser, som paneldeltagerne peger på, er, at der er opstået et større behov for at boligen er indrettet, så hele familien er hjemme samtidig og kan arbejde, motionere, dyrke hobbyer eller undervise på samme tid. Det betyder helt konkret, at boligen skal bestå af flere mindre rum, som gør det muligt at udfolde sig individuelt uden at forstyrre andre.
- Man kan også opfylde behovet for multifunktionalitet ved at indrette værelserne i flere domæner eller områder. Et domæne kan for eksempel være en sofa under trappen, hvor man kan slappe af, eller et legerum i nichen under skråvæggen, der giver børnene et område, som er deres. Ved at arbejde med domæner gør man det enkelte rum mere fleksibelt, så det kan opfylde modsatrettede behov, og i mindre boliger kan et domæne desuden fungere som et alternativ til et separat værelse, siger paneldeltager og arrangør Ofri Earon, som er arkitekt og markedschef hos Rambøll.
Onlinemøder stiller nye krav til dit hjem
Også ud fra en sociologisk betragtning påvirker corona vores tilgang til boligen. Det gælder ikke mindst hjemmets emotionelle og identitetsmæssige betydninger, som de seneste måneders hjemmeophold både har forstærket og forandret. En af pointerne i paneldebatten er, at hjemmet nu er draget helt i ind i vores arbejdssfære ved blandt andet at fungere som baggrundstæppe for de onlinemøder, vi holder. Hjemmet ’spilder over’ i vores sociale og arbejdsmæssige relationer, og fortæller kollegaer og samarbejdspartnere noget om, hvem vi er, og hvordan vi bor. Som en identitetsmarkør er hjemmet derfor stærkere end nogensinde.
Hjemmets betydning er ikke kun blevet forstærket, den har også ændret sig. På kort tid har vores oplevelse af, hvad hjemlighed er, bevæget sig fra at handle om privatliv til at handle om kontrol. Hvor hjemmet før har udgjort vores ’private space’, ses det nu i højere grad som vores ’safe space’ – det sted, hvor vi føler os sikre og i kontrol i forhold til smittefarer. Det stiller nye krav til hjemmet som et sted, hvor hygiejnen skal være i top, og hvor materialer og overflader skal være lette at rengøre.
Altaner til alle
Corona-krisen har også sat boligens udearealer i fokus. Udearealerne har vist sig at være afgørende for vores mentale og sociale trivsel og har både fungeret som rekreative åndehuller og vigtige sociale kontaktzoner. Boligens kvalitet skal derfor ikke kun måles på dens indre indretning og antal kvadratmeter, men også på dens sammenhæng med omgivelserne. Én af de ting, som panelet fremhæver, er, at udeområder som altaner og gårdhaver fremover vil skifte status, så de i højere grad bliver et standardkrav og ikke et luksuriøst tilvalg.
- Vi vil måske se, at altanen går hen og bliver en menneskeret, siger Ofri Earon, der også mener, at forholdet mellem gården og hjemmet skal gentænkes.
- Er gården en del af éns hjem, når man bor i lejlighed? Det er et relevant spørgsmål, der er vigtigt at tage op, fordi fællesarealer giver mulighed for både at få frisk luft og at skabe lokale fællesskaber, der styrker tilknytningen til dér, hvor man bor, siger hun.
Det har været særligt tydeligt under lockdown, hvor nye nabofællesskaber og -initiativer er blomstret op. Efterspørgslen på lokale fællesskaber og mødesteder er ifølge paneldebattørerne kommet for at blive, men den skal balanceres med en respekt for beboernes privatliv. Det kan ske ved at udforme udearealerne og kantzonerne mellem bolig og fællesområder, så de også tilgodeser mere intime og private behov – for eksempel ved at lave lukkede gårdmiljøer og ved at skærme mod indkig til lejligheder i de nederste etager.
Flytter vi væk fra storbyen?
Den tætte storby har længe været fremhævet, som den både bæredygtige og ’livable’ model, men vil det også være tilfældet fremover? Eller vil byens randområder og livet på landet tilbyde andre, og på nogle punkter, bedre løsninger? Det er der delte meninger om i panelet.
- Risikoen for at blive smittet har rykket ved vores opfattelse af ’tæthed’ og ’afstand’. De kompakte storbyer er med deres høje koncentration af indbyggere blevet pandemiens epicentre. Det har gjort det tydeligt, at der er en grænse for, hvor tæt vi kan bo, og skabt en potentiel konflikt mellem den bæredygtige, tætte by og den sunde, åbne by, siger Ofri Earon.
Vi har i Danmark set at mange søger ud af byerne og bruger sommerhuset eller landstedet som deres primære base. Her er der adgang til luft og natur, samtidig med at vi kan arbejde og studere på distancen. Flere i panelet mener, at det er en tendens, der vil fortsætte. Vi er blevet mere fleksible i vores tilgang til hjemmet og pendler ubesværet mellem forskellige boligmiljøer for at få adgang til både byliv og landidyl. På længere sigt vil vi måske se, at forholdet mellem lejligheden og sommerhuset ændrer sig, så sommerhuset bliver førstevalget, og lejligheden et tilvalg, der gør det muligt at bevare en kontakt til byen. Man kan også spekulere i, om vi vil opleve en rand- og de-urbanisering, hvor byens yderområder bliver mere udviklede og provinsen får en renæssance.
Samtidig understreger flere i panelet, at den tætte by stadig er den foretrukne og mest bæredygtige model. Men hvis den kompakte bystruktur medfører, at vi tager på landet på daglig eller ugentlig basis, kan man måske begynde at stille spørgsmål ved, om den tætte by er så bæredygtig endda.
Historisk set har store kriser, som epidemier, krige og katastrofer, været med til at forandre og udvikle den måde vi bygger byer og boliger på, og covid-19 er ingen undtagelse. De seneste uger har givet anledning til nye erkendelser og til en gentænkning af arkitektur og planlægning. Hvordan det vil materialisere sig i fremtidens boliger, uderum og byer, er stadig uvist. Men Rambølls webinar peger på, at faktorer, som fleksibilitet, kontrol, hjemlighed, robusthed, fællesskab, privatliv, kantzoner, bæredygtighed og rand-urbanisering, fremover vil blive vigtigere.