OndFanget (Conceived Maliciously) by Henrik Agerkvist and Signify. Foto:Kim Matthai Leland
Dansk Center for Lys: Hvorfor lysfestival?
Copenhagen Light Festival er med til at skærpe opmærksomheden om lys som medium – det er lyset, der er bestemmende for, hvad borgerne i det hele taget kan se – og mørket, der skjuler det, som ikke behøver at ses. Lyset skaber den visuelle fortolkning af den nattemørke by. Det er ikke uden grund, at lyset ofte kaldes arkitekturens fjerde dimension.
Indlæg af Anne Bay, adm. direktør i Dansk Center for Lys
Lysfestivaler kan noget – også selvom jeg er helt enig med arkitekturjournalisten Karsten Ifversen, Politiken, om, at byens smukkeste lys er det, som kommer inde fra bygningerne. I de gader og på de pladser, som vi bedst kan lide, opstår stemningen og aftenoplevelsen af byen ofte på grund af det lys, som strømmer ud ad butiksvinduer og boliger.
Det gælder på steder som f.eks. de små gader og stræder i det centrale Odense, som Højbro Plads, og som det lille Pustervig Torv i latinerkvarteret i Århus. Byen er ikke bare en gade, et vandret stykke asfalt, men en oplevelse af facader og træer i det vertikale plan. Den svage oplysning af facader og bevoksning, som er nødvendig for oplevelsen af byens rum, kan man være heldig kommer fra en nænsom gadebelysning. Men smukt er det, når lyset kommer indefra, ligesom lyset fra boligerne og bliver en slags ”stemnings-ur”: Når byen går til ro, slukkes facaderne stille og roligt, og byen bliver relativt mørk.
A Light Garden by Hans E Madsen. Foto: Kim Matthai Leland
Læs også: Indlæg af Anne Bay, Dansk Center for Lys: Farvet vinduesglas – en arkitektonisk svinestreg
Lys og mørke
At arbejde med mørket i samspil med lyset er den delikat sag. Men i Danmark har vi faktisk nogle rigtig gode forudsætninger: Siden energikrisen i begyndelsen af halvfjerdserne har vi her i landet arbejdet med relativt lave belysningsniveauer, men på den danske måde: Vi kan lide at kombinere det med skrappere blændingsgrænser og lavere lyspunkthøjder end i andre lande. Traditionelt har vi altså haft relativt mørke byer, som skaber mulighed for præcis at sanse det lys, som strømmer ud ad vinduerne. I det senere år synes denne sanselige belysningsform og de danske traditioner dog desværre noget udfordret af LED-revolutionen: Energieffektivitet, indkøbspris og driftsforhold synes at veje langt tungere i de nye belysningsplaner, end om der kommer fornuftig belysning og god stemning ud af løsningerne. Med til historien hører også, at mange LED-produkter kommer fra lande med helt andre traditioner end vores. I mange af vores småkommuner melder medarbejderne ud, at de mangler interne kompetencer til at navigere uden om mangelfulde løsninger.
The Orb by Camilla Brix Andersen. Foto: Palle Vedel
Lysfestival
En lysfestival giver os mulighed for at eksperimentere. Eksperimentere med midlertidige lyssætninger, som, hvis det fungerer rigtig godt, kan gøres permanente. Eksperimentere med helt nye teknologier og dynamik. Og fremfor alt at eksperimentere med borgernes oplevelse af byen. Vise hvad vores lyskunstere og -designere kan i dansk kontekst. Kalde på opmærksomhed om oversete pletter, særlige byrum og fælles arvegods. Det gælder f.eks. den midlertidige belysning af Christiansborgs Tårn og af Børsen, hvor det blå lys i øvrigt præcis får lov til at strømme ud ad vinduerne. Så en lysfestival skærper opmærksomheden om lys som medium – det er lyset, der er bestemmende for, hvad borgerne i det hele taget kan se – og mørket, der skjuler det, som ikke behøver at ses. Lyset skaber den visuelle fortolkning af den nattemørke by. Det er ikke uden grund, at lyset ofte kaldes arkitekturens fjerde dimension.
Læs også: Interview med lysdesigner Jesper Kongshaug: Lyset er bygningens åndedræt
I udvikling
Hos Dansk Center for Lys er det præcis det, som er væsentligt: Hvordan kan vi tage de oplevelser og den læring, som Copenhagen Light Festival giver, med os i det daglige? Alle er enige om, at vi selvfølgelig ikke skal have lysfestival året rundt. Og enige om, at farvet lys skal anvendes med måde og omtanke. Men for Dansk Center for Lys er festivalen en oplagt chance for at formidle historien om den kraft, som lyset har til at skabe synet af byen, men også synet af indvendige rum i boliger og kontorer. At fejre dagslysets genkomst i starten af februar med en lysmesse er en tradition, som kan spores over 1500 år tilbage tiden. Det er nu, vi savner dagslyset så meget, at det kan mærkes fysiologisk og psykisk på oplagthed, arbejdsevne og humør. Derfor bliver lysfestivalen et strålende afsæt for diskussion af lysets betydning for os i det hele taget, og om hvordan vi kan påvirke det lys, som vi omgiver os med på arbejdspladsen og derhjemme.
Synthetic Icicles by Chaos Engine. Foto: Malene Nelting