Guide: Indretning på begrænset plads
Bor du et sted, hvor pladsen er begrænset? Så kan det være en rigtig god idé at anskaffe sig en sovesofa. På den måde løser du på en gang flere forskellige mulige problemer, i og med at du får en seng samt en sofa, så der både er komfort til dig, når du skal sove, men at du også kan have plads til gæster, som kan sidde om et sofabord.
Det kan specielt være praktisk, hvis du for eksempel bor i en lille lejlighed, eller hvis du skal have en ny seng ind på teenageværelset. Samtidig har du ofte mulighed for at pakke sengetøjet væk i forskellige opbevaringsløsninger, så man i løbet af dagen slet ikke vil fornemme, at det er en sovesofa, du har stående fremme. Find verdens bedste sovesofa ved at læse videre herunder.
Sovesofa til børneværelset
Har du brug for en seng, der er niveauet over en almindelig juniorseng? Hello Home S-Bed er en seng til børn fra fire år og op. Den har målene 190 x 90 cm og er altså dermed en smule mindre end en almindelig seng. Sikkerheden er helt i top og gennemtestet, hvilket er enormt vigtigt, når det har med børn at gøre. Desuden er den konstrueret i stål, som er et meget robust materiale, så selv ved lidt voldsom leg omkring sengen behøver du ikke frygte, at den går i stykker. Der er to ryglæn på sengen, som kan drejes, så de i stedet får funktion af hovedgærde eller armlæn. Det er praktisk, så man hurtigt kan ændre formålet af sengen fra soveplads til sofa, så børnene også kan bruges sengen til at sidde i, når der skal læses højt eller hvis de sidder med en iPad eller lignende. Sengen fylder ikke meget, så den er perfekt på et smalt børneværelse, hvor der også er brug for god plads til legetøj, tøj og meget andet, samtidig med der er gulvplads, så der er plads til legen. Du kan uden problemer have bed rollers under sengen.
Stilrent design til små lejligheder
Måske er det i stedet dig selv, der skal have opgraderet soveværelset. Bor du småt er det med at finde en simpel sovesofa, der ikke fylder alverden, så du forhåbentlig kan udnytte pladsen bedst muligt. Unfurl er en temmelig speciel sovesofa – eller en daybed, som den betegnes. Hele sofaen er håndsyet i Danmark, så du kan være sikker på, at du får kvalitet ud over det sædvanlige. Desuden er designet helt i top, og du vil se på din sovesofa som en moderne designklassiker nærmere end en egentlig seng – men det gør ikke hverken funktionen eller komforten dårligere. Sengen er simpel at slå ud, og i udslået version fylder den 120 x 200 centimeter – så alene har du god plads, og kan I lide hinanden, kan man godt mase to ned i sengen en gang eller to. Desuden kan ryglænet justeres, så alt efter hvordan du sidder bedst, kan sofaen udnyttes til fulde. Sovesofaen findes både i meget neutrale farver – grå og sort – men hvis du vil spice dit soveværelse eller stuen op, kan du også vælge et sennepsgult betræk.
Oldschool når det er bedst
Er du fan af retro, læder og gamle møbler? Så læs med her. Innovation har fremstillet en oldschool-sovesofa i læderlook, der kan give dit soveværelse et helt klassisk look, samtidig med den er yderst praktisk. Madrassen er håndsyet og indeholder pocketfjedre, som er det helt perfekte valg, hvis du vil have en sovesofa, der tilpasser sig din vægt og dine behov. Desuden er det en fed detalje, at sengen er 210 x 115 centimeter – det betyder, at selvom du er lidt høj, eller godt kan lide at strække dig godt i løbet af natten, så vil dine fødder ikke stikke ud over fodenden. Har du lyst til at indrette soveværelset i helt klassisk stil, kan du supplere med en lænestol i samme design. Idet du har en sovesofa, der er meget pladsbesparende, kan du nemlig gøre dit soveværelse til en stue, hvor det er rart at bruge tid, uden man tænker over, at det er et rum med flere funktioner. Sofaens ryglæn kan hæves og sænkes, og derved vil sengefunktionen komme frem – helt simpelt.