Ny film på Louisiana Channel om johansen skovsted arkitekter
Louisiana Channel har netop publiceret en film om den uge danske tegnestue johansen skovsted arkitekter, der i de senere år har haft en markant tilstedeværelse på den nordeuropæiske arkitekturscene.
Filmen med titlen It’s all about simplifying things ligger frit tilgængelig, hvor du også kan læse mere om tegnestuen og arkitekterne.
johansen skovsted arkitekter blev grundlagt I 2014 af Søren Johansen (f.1981) og Sebastian Skovsted (f.1982), og de har modtaget adskillige priser og anerkendelser – blandt andre Häuser Award – Interior Prize 2020, AD Design Award 2018, et treårigt arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond i 2017, Kronprinsparrets Stjernedryspris 2016 og Bisballe Prize 2015 - samt nomineret til EU Mies Award 2017.
Alle film produceret af Louisiana Channel er frit tilgængelige på channel.louisiana.dk, og de må deles, linkes til og vises i embeddede versioner - i kanaler med fri tilgængelighed og betalingsfri adgang til filmen.
Om Louisiana Channel
Siden lanceringen i 2012 har engelsksprogede Louisiana Channel udsendt flere end 800 videoer med nogle af tidens største navne inden for kunst, arkitektur, design, litteratur og musik. Redaktionen på Louisiana Channel, der er tænkt som den digitale fløj på Louisiana Museum of Modern Art, udkommer med nyt gratis indhold to gange om ugen til et globalt publikum. Også i en tid, hvor de fleste museer rundt om på kloden er lukket for besøg. Antal abonnenter på kanalens Youtube-side har rundet magiske 150.000 abonnenter, og det totale antal visninger af videoer produceret i den lille danske by Humlebæk nord for København tælles i dag i mange millioner.
Læs også:
Udstilling på Louisiana med Anupama Kundoo : Opgør mod tidsoptimerende mainstream byggeri
Fakta om filmen
· Titel: It’s all about simplifying things
· Varighed: 34.07 minutter
· Dansk tale, engelske undertekster
· Optagelserne er gennemført i august 2020
· March-Christoph Wagner har interviewet de to arkitekter på deres tegnestue
· Kamera: Klaus Elmer og David Schweiger
· Producer: Marc-Christoph Wagner, redigering Klaus Elmer
· Copyright: Louisiana Museum of Modern Art, 2021
· Filmen er støttet af Dreyers Fond