Pro Montage transformerer maskinværksted: Den effektive montage
Pro Montage A/S er i gang med renovering af et tidligere maskinværksted, som skal transformeres til en Harald Nyborg, der får et nyt, stilfuldt udtryk.
Pro Montage beklæder bygningen med et sandwichpanel i en tykkelse af 240 mm, med en profilering i Mico 25 Ral 9005. Sandwichpanelerne er leveret af ArcelorMittal Construction, og de er monteret på hatteprofiler, som igen er monteret direkte på linjebetonelementer. Hatteprofiler bukker og leverer Pro Montage selv.
Ibrugtagninger er ca. uge 32 i 2019
Bygherre er Harald Nyborg
Totalentreprenør er Lyngby Entreprise
Om Pro Montage
Pro Montage er en professionel og moderne virksomhed med fokus på nybyggeri og renovering. Pr Montage har et team af professionelle medarbejdere, ledet af folk med mange års erfaring i alle typer byggerier, hvor stål og aluminium indgår som væsentlige materialer i konstruktioner og klimaskærme. Siden 2002, hvor virksomheden blev etableret, har de håndteret både små og store opgaver over hele landet. De har bl.a. stået for facadebeklædningen af VUC Næstved og Ejner Hessel Tilst.