Store brancheforandringer og nye rammebetingelser
Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI , mener, at der generelt skal fokus på at begrænse tilbudsomkostninger, ligesom der er behov for at få fastlagt en ny praksis om, at de nye AB-dokumenter skal anvendes uden fravigelser.
Indlæg af Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Med det byggede miljø tænker jeg ikke kun på de rådgiver-, ingeniør- og arkitektvirksomheder, hvis hverdag jeg følger tæt i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Jeg tænker på samtlige de virksomheder, som skaber vores byer og byrum, vores boliger og bygninger.
Tæt på er det forhold som at sikre en ensartet brug, uden fravigelser, af det nye AB-system (ABR 18, AB 18 og ABT 18), det er BR18 og de dertilhørende certificeringsordninger, det er udbudsloven og arbejdet for at reducere tilbudsomkostninger i hele byggeriets værdikæde.
Brancheforandringer og trends
På den lidt større bane er der internationalisering af byggeriets virksomheder og krav om nye kompetencer. For rådgiverne handler det bl.a. om at forholde sig til, hvordan der skabes mest værdi for kunderne, når værdikæden forandres. Hvordan sikres de rigtige arkitektkompetencer i et projekt bedst? Hvem sikrer bedst, at de rigtige styringskompetencer under udførelsen af anlæg og byggeri er til stede? Er det fortsat de traditionelle aktører, eller er det andre aktører som bedst skaber værdi for kunderne? De spørgsmål er ikke kun relevante for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, det er naturligt de spørgsmål alle aktører i byggeriets værdikæde bør stille sig selv.
Og spørgsmålene er relevante, for lige nu påvirkes vi af en række helt store trends: teknologi, demografi og urbanisering – samt ikke mindst klimaforandringer, både håndtering og forebyggelse. Og lige netop klimaforandringer og grøn omstilling er et centralt tværgående tema, ikke kun for de virksomheder der arbejder med byggeri og byplanlægning, men for samtlige FRI’s medlemsvirksomheder. Ja, reelt for alle i samfundet, både borgere, virksomheder og myndigheder.
Den grønne omstilling er den vigtigste dagsorden i 2019. Og vil være det i mange år frem. Den grønne omstilling er en gamechanger.
Der er kort sagt rigtig mange forhold, som påvirker byggeriet i øjeblikket, og det hele kan ikke behandles samtidigt i ét debatindlæg. Jeg vil derfor i det videre, fokusere på én af de centrale udfordringer, der er helt tæt på: Tilbudsomkostninger og behovet for at få fastlagt en ny praksis om at de nye AB-dokumenter skal anvendes uden fravigelser.
Fravigelser til AB- aftalerne
Byggeriets parter har brugt 3 år og 70 heldagsmåder på at nå til enighed om nye fælles aftaledokumenter. Alle de største bygherrer var repræsenteret: KL, Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet og Bygherreforeningen. Hensigten var at stramme op, så bygherrerne undgår overskridelse af økonomi og tid. Men det var også hensigten at sænke konfliktniveauet og begrænse transaktionsomkostningerne. Alene de rådgiver- og ingeniørvirksomheder som er medlem af FRI, har de sidste år brugt ca. en halv milliard kroner årligt, på at afgive tilbud. Det beløb skal begrænses – ikke mindst ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt – for tænk hvad de penge kunne bruges til. Ikke mindst når der oven i rådgivernes tilbudsomkostninger også kommer tilbudsomkostninger hos bygherrer og hos udførende…
Konfliktniveauet er også eskaleret de seneste år, hvilket ingen kan være tjent med. Så alle de gode intentioner var til stede, og en del af AB-forhandlingerne. Man skærpede krav til kvalitetskontrol, økonomi og risikostyring. Og der blev indgået kompromisser, fra FRI’s side valgte vi at måtte leve med skærpelser der i sig selv gjorde ondt på rådgiver- og ingeniørvirksomheder, men vi var med på det, så længe vi kunne sikre dokumenter uden fravigelser. For individuelle formuleringer skal prissættes, og det koster penge og ressourcer for begge parter.
Alligevel ser vi allerede nu mange fravigelser – særligt i kommuner og hos forsyningsvirksomheder. Det er som om, der ikke er taget ejerskab til de nye fælles AB-dokumenter. Fravigelserne medfører altid, at der flyttes mere risiko over på leverandørerne i forhold til det aftalte, hvilket medfører højere priser, end hvis man fulgte aftaledokumenterne uden fravigelser. Fravigelserne medfører desværre også et øget konfliktniveau, for hvis man arbejder med en kniv for struben, så bliver samarbejdsklimaet derefter.
”That is a nice vending – let us use it in the contract”
Det værste er, at fravigelserne i mange tilfælde er helt unødvendige. Bygherrerne gør, som de plejede med de gamle aftaler, uden at tænke over, at det forrykker balancen. Bygherrerne burde i stedet afvente og se, hvordan erfaringerne bliver med de nye aftaler, før de evt. begynder at fravige. Det er det mindste man kan forlange, efter et fælles aftaleforløb og et sæt nye agreed documents.
Statens vel nok største bygherrer: Bygningsstyrelsen er gået foran med en bygherrevejledning, hvor man anbefaler et ”Følg eller forklar princip”. Dvs. at fravigelser skal være begrundet i det konkrete projekt, og ikke bare fordi man – som den der skriver aftalen – kan optimere sin egen aftaleposition på bekostning af den fælles ABR-aftale. Det er et godt udgangspunkt, som bygherrer burde følge generelt.