Tredje Natur designer visionsprojekt for Groningen i Holland
I projektet The Blue Ramparts viser Tredje Natur, hvordan man ved hjælp af naturbaserede løsninger kan arbejde med at løse udfordringer som fragmentation mellem områdets forskellige brugsformer, manglende infrastrukturel sammenhæng, oversvømmelser og over-asfaltering, der skaber ekstrem varme.
Projektet er lavet for City of Groningen og i forbindelse med udstillingen ‘Sponsland: a journey into Future Landscapes’, som netop er åbnet virtuelt. Udstillingen omhandler klimaadaptive løsninger på udfordringer i Groningen, Holland, og foregår virtuelt. Tredje Natur bidrager til udstillingen med visionen ’The Blue Ramparts’ for området Damsterdiepzone. Udstillingen er en del af Climate Adaptation Week Groningen, som er optakt til Climate Adaptation Summit i Holland.
Groningens landskab står overfor store udfordringer. Varmere somre, vådere vintre og havvandsstigninger. Som arrangørerne bag Climate Adaptation Week Groningen skriver: doing nothing is not an option. Tredje Natur har med projektet The Blue Ramparts taget del i at besvare, hvad der kan gøres for at gå de klimatiske ændringer i møde på en måde, der ikke kun ser de nye klimatiske forhold som ‘negativer’, men også bruger ændringerne som potentialer og ressourcer.
Vandets multiple værdier
Kanalen som går gennem Damsterdiepzone, Hunze, bliver i dag primært brugt til sejlads af tung industri, mens områdets infrastruktur er et eksempel på planlægning efter bilisme. I ’The Blue Ramparts’ bruger Tredje Natur vandets multiple værdier til at skabe et område med infrastrukturel sammenhæng. Med en gentænkning af historiske befæstnings-systemer skaber de et reservoir, der kan rumme 450.000 m3 vand, som skal afhjælpe de store mængder regnvand, som i øjeblikket hober sig op på asfalten om vinteren.
Ved at lægge 50.000 m2 af Klimaflisen, bliver det muligt at håndtere 7500 m3 vand i timen, som bliver ledt hen mod det nye reservoir. Det enorme reservoir skaber et smukt blå-grønt område, der giver bløde trafikanter en ny, rekreativ vej til centrum af Groningen. Samtidig bibeholdes kanalen som en infrastrukturel åre for industrien.
Urban Heat Islands
Damsterdiepzone har en høj procentdel af asfaltering, hvilket resulterer i høje vandstande i tilfælde af ekstremregn og, om sommeren, såkaldte ‘Urban Heat Islands’ (UHI). UHI opstår i bebyggede områder, når solens varme bliver absorberet og reflekteret af asfalt, og der samtidig ikke er tilstrækkeligt vand og beplantning til at give skygge og holde temperaturen nede. I Damsterdiepzone kan effekten af UHI give temperaturer, som er ni grader højere end et nærliggende ruralt område. Med Tredje Naturs vision vil UHI-effekten kun skabe et par graders temperaturforskel i sammenligning med nærliggende landlige områder.
Klimaflisen bidrager til biodiversitet
Damsterdiepzone er præget af asfaltering og begrænset beplantning. I Tredje Naturs vision foreslår man at etablere nye fortove med Klimaflisen - en konstruktion som kan modtage og opbevare enorme mængder regnvand. Vandet går gennem hullerne i flisernes øverste lag og bliver derefter ledt til enten kloakker, til det tilstødende vandreservoir eller til tilstødende plantebede. Dermed bliver ekstremregnen i Damsterdiepzone til en ressource, som vander træer, buske og græs og bidrager dermed til at booste områdets biodiversitet.
Biofaktor og grøn mobilitet
Damsterdiepzone har i øjeblikket en såkaldt ‘biofaktor’ på 0,5. Man måler et områdes biofaktor ved at undersøge kvaliteten og omfanget af et områdes biodiversitet. Med ’The Blue Ramparts’ har Tredje Natur skabt et infrastrukturelt sammenhængende område med 22% mindre asfalt. Det giver plads til en helt anden grad af biodiversitet og en biofaktor på 1,33.
I billedmaterialet ses en vision for området i henholdsvis 2025 og 2035, når området med den sparsomme beplantning etapevis er blevet til en hybrid mellem by og natur. De eksisterende bygninger er på den senere visualisering blevet transformeret, og i Tredje Naturs vision huser de nye træhuse virksomheder, som vil arbejde med grøn mobilitet og elbiler. Den øgede biodiversitet og beplantning samt klimaflisen afhjælper konsekvenser af ekstremregn, ligesom de nye stier og grønne områder har skabt nye måder at transportere og opholde sig. Dermed rummer visionen ikke blot løsninger på, hvordan vi afhjælper to af klimaforandringernes helt store udfordringer - ekstrem hede og ekstremregn - men også et bud på hvordan disse udfordringer kan være det, der sætter os i gang med at skabe holistiske løsninger med sanselige byområder, balance mellem by og natur og en indtænkning af den menneskelige skala.