TREDJE NATUR skaber klimaløsninger og Columbusæg til fremtidens byrum

For TREDJE NATUR handler det om – ja, at finde en tredje vej til at løse tidens største udfordringer i krydsfeltet mellem arkitektur og natur, mellem byggeri og klimahovedpiner. For tegnestuen er byen, bygninger og natur ikke hinandens modsætninger. De skal derimod indtænkes i sammenhæng og indgå i en gensidig berigelse af hinanden for at løse udfordringerne med klimaændringer, befolkningstilvækst, ressourcer og mobilitet. Og tingene skal ikke gemmes af vejen – tværtimod:

 

-Vi arbejder bevidst på at synliggøre dét, som klimaforandringerne medfører og nødvendiggør. Vi skal være vågne og agile og som land ikke føre fodnotepolitik, som man gjorde i årtier, hvilket betød, at vi ikke var beredt, da truslen stod for døren. Man må gerne kunne SE forandringerne. De er ikke bare tekniske løsninger, men sund fornuft og naturbaserede svar med ny værdi, og det skal formidles. Man skal kunne forstå nødvendigheden af tiltagene og opleve dem med egne øjne i ens hverdagsrum, siger Ole Schrøder, founding partner og arkitekt hos TREDJE NATUR.

 

 

Klods-Hans og Columbusægget
Hvad har H. C. Andersen og moderne klimaløsninger med hinanden at gøre? For Ole Schrøder og TREDJE NATUR er de to ting netop ikke hinandens antiteser:

 

-Vi har måske en Klods-Hansk tilgang, og vi arbejder med det umiddelbare, men også med begge hjernehalvdele. Vi forventer ikke det halve kongerige, men vi stiller de indlysende spørgsmål, da man godt både kan få det kreative og det tekniske integreret i en klimaløsning, så den både skaber menneskelig værdi og klimasikring. Det er ofte som udfordringen med et Columbusæg: At skabe en enkel løsning på et komplekst problem, fremfører Ole Schrøder.

 

 

Synliggørelsen af forandringer

Et eksempel på Columbusægget er den historiske Enghaveparken – Klimapark, som i dag er omdannet til Københavns største eksisterende klimaprojekt. En rekreativ park med et 22.600 m³ stort vandreservoir – både til håndtering af fremtidige udfordringer med vand og et sted, der danner ramme for nye opholds-, sanse- og bevægelsesmuligheder. Et projekt lavet i samarbejde med COWI og Plantant og som for nylig vandt arkitekturprisen Årets Arne 2021.

 

-Det er altid en balanceakt, når man både skal bevare områdets tradition og kulturarv – og samtidig tage hånd om fremtidens vand og skybrud. Men stillet over for klimaudfordringerne er kunstgrebet ikke – her som i andre projekter – bare at gemme sig bare høje mure. Vi tager i stedet udgangspunkt i at integrere anvendelse, funktionalitet, vand, træer, biodiversitet etc. samt det æstetiske, og vi synliggør tingene i menneskers hverdagsrum med en holistisk og naturbaseret tilgang.

 

 

 

Slaget på klimafronten

Historiens vingesus fornægter sig heller ikke, når det gælder Lynetteholm. I dag er det hverken briter eller svenskere, der tegner trusselsbilledet. Men samme sted som Slaget på Reden blev udkæmpet i 1801 mod den britiske flåde ud for Refshaleøen, skal fremtidens bæredygtige bydel i København nu vokse frem. Både som en central del af klima- og stormflodssikringen af hovedstaden og som et nyt leverum for 35.000 indbyggere med ny infrastruktur, arbejdspladser, strand, skov og overdrev.

 

-Lynetteholm udvikler vi for By & Havn i tæt samarbejde med COWI, hovedrådgiver, og Arkitema. Her har vi foreslået en mere naturbaseret tilgang, hvor vi med et lavere, men bredere og skrånende, naturligt kystlandskab både kan sikre os mod stigende havspejle og stormfloder, men samtidig også skabe meget mere biodiversitet over og under vandet og ikke mindst sikre menneskers og arters adgang til vandet. Det er et udviklingsarbejde, der foregår i tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. biologer og myndigheder, og det er på mange måder en kompleks, men også lavpraktisk, fleksibel og adaptiv løsning tænkt langt frem mod hhv. 2040, 2070 og år 2200, siger Ole Schrøder, og afrunder:

 

-Mens vandet andre steder såsom i Holland og i Hamborg omkring Elben opfattes som en trussel, har vi i Danmark tradition for at se adgangen til vand som en kæmpe værdi. Det gør vi i den grad også med Lynetteholm. Vi fastholder, at helhedstænkning er det rigtige, og at både blå og grønne byrum er essentielle for os som mennesker også om 100 år.