WE Architecture: Gennemtænkte fællesskaber løser udfordringer

Hvis der er noget, der kendetegner københavnertegnestuen WE Architecture, er det troen på menneskelige fællesskaber som løsningen på mange af tidens store udfordringer. Og meget tyder på, at tegnestuen har godt fat i tidsånden.

 

I hvert fald har WE Architecture siden grundlæggelsen i 2009 sat sit markante præg på masser af byggerier i både ind- og udland, ligesom tegnestuen to gange er kåret som gazelle-virksomhed.

 

WE frem for ME

Spørger man partner, Julie Schmidt-Nielsen, kan succesen i høj grad forklares ud fra helt aktuelle problemstillinger:

 

- Vi tror på, at det kun er i fællesskab, vi kan løse de klimaudfordringer, vi står overfor. Hvis man skal sige det lidt højtideligt, kan man sige, at tiden med fokus på ”ME” er ved at være ovre. Det er ”WE” der skal bygge vores bæredygtige fremtid, siger hun og peger på en anden af tegnestuens grundlæggende præmisser:

 

- Samtidig er vi overbeviste om, at vi alle vinder, hvis vi bliver bedre til at dele. Og det gælder i princippet alt fra naturressourcer og fysiske goder som bilen og haven, - til forbrugsvarer som værktøj og børnetøj og for den sags skyld fødevarer. Deler vi, får vi hver især adgang til mere, end vi ville have haft hver for sig. Og samtidig er der en gevinst for miljøet.

 

 

Alle skal dele

For WE Architecture handler fællesskaber derfor om andet og mere end den arkitektur, de skaber.

Fællesskabet er f.eks. også det helt central omdrejningspunkt, når det gælder faglige diskussioner og tegnestuens kreative processer.

 

-Derfor er det også vores ønske, at vi på tværs af industrier og fagligheder bliver langt bedre til at udvikle ting i nye fællesskaber, og samtidig dele ny viden og nye erfaringer. På den måde går fællesskab, bæredygtighed og god arkitektur hånd i hånd hos WE Architecture, siger Julie Schmidt-Nielsen.

 

Fællesskabet skal være synligt!

Men WE Architectures fremgang har ikke kun noget med tendenser i tiden at gøre. Det handler også om en anden tilgang til det at være fælles om noget:

 

- Vi tror på, at mennesker gerne vil fællesskabet, hvis bare fællesskabet har den rette størrelse, og er tilpas synligt. Dermed bliver konsekvenserne af vores handlinger nemlig tydelige, forklarer Julie Schmidt-Nielsen og nævner, at tegnestuen for tiden er optaget af Nobelprismodtageren Elinor Ostrom. Hun har forsket i, hvordan mennesker agerer omkring det at skulle dele.

 

 - Essensen i Ostroms teori er, at vi mennesker grundlæggende gerne vil dele med hinanden, så længe det er synligt, hvem vi deler med.

 

 

Arkitektur som værktøj

Julie Schmidt-Nielsen peger på helhedsplanen for Gjellerup Parken ved Aarhus, og på et kommende boligkarre-byggeri i Hvidovre som to eksempler, hvor synlige fællesskaber spiller en afgørende rolle for arkitekturens udformning.

 

Til det 7.000 m2 store Hvidovre-byggeri, der stadig er på tegnebrættet, arbejder tegnestuen lige nu på at knytte udformningen af hele byggeriet op på en social mobil-app. Forventningen er, at appen vil gøre det lettere for de fremtidige beboere at lære hinanden at kende og dermed at deles om ressourcerne.

 

- Det er en del af vores mål om at gøre fortidens naboskaber til fremtidens ressourcefællesskaber. På den måde ser vi arkitektur som et værktøj, der kan understøtte og fremtidssikre bæredygtige fællesskaber, forklarer Julie Schmidt-Nielsen og fortsætter:

 

- Men det hele starter altså med at synliggøre fællesskabet – eller det, der er ”fælles”. I de aktuelle opgange i Hvidovre, har vi derfor placeret bl.a. fælleskøkkener og fælleslokaler, så man skal forbi dem for at komme op i sin lejlighed. Når det kombineres med, at beboerne kender hinanden fra den social app, giver det en tydeligere reference til ”det fælles” og dermed også en større ansvarlighed, lyder det fra Julie Schmidt-Nielsen.