Adam Kurdahl: - Jeg vil være der, hvor der virkelig er behov for det, arkitekter kan
Adam Kurdahl rejste til São Paulo for at lave bedre byer. I Brasilien er der et mere basalt behov for det, man kan som arkitekt, mener han. Her kan SPOL være med til at bygge en hel ny by eller redde byer, som ikke fungerer.
Arkitekt Adam Kurdahl, Spol Architects
Ser man ud i verden, popper Spol Architects op som en af de få skandinaviske tegnestuer, der har etableret sig i Brasilien, og på 10.000 km afstand taler vi med Adam Kurdahl over teams fra São Paulo:
– Det var meget lysten til at være et sted, hvor jeg synes, at der er mere behov for det, vi kan som arkitekter, som fik mig til Brasilien. Europa har bygget, hvad Europa behøver at bygge de næste mange år. I virkeligheden behøver vi ikke andet end at renovere vores bygninger.
For en ti år siden rejste han til Brasilien og åbnede tegnestuen der. Det var dengang, man talte om Brasilien som et BRIKS-land. Fra både Oslo og São Paulo arbejder Spol Architects med en bred vifte af projekter fra boligbyggerier, indretning, renovering og udvikling af bykvarterer og byer. Lige nu af en ny by tæt på Amazonasregnskoven.
Netop færdigbygget boligtårn med duplex lejligheder i Jardims, São Paulo, 2022, foto af Leonardo Finotti
Aarhus - Rotterdam – Oslo – Sao Paulo
Adam Kurdahl har som arkitekt søgt ud i verden, først som studerende, hvor han arbejdede hos Rem Kolhaas i Rotterdam, og efter studiet flyttede han i 2000 til Oslo, hvor byudviklingen boblede, og åbnede tegnestue sammen med kollegaer.
– Det var en øjenåbner at arbejde for Rem Kolhaas i Holland, hvor der var en helt andet opfattelse af arkitektur – det var før Bjarke (Ingels) og Julien (De Smedt) - kollegaer fra tiden hos Rem Koolhaas - flyttede til Danmark og startede PLOT. Alt lade sig gøre her. Man var mere pragmatisk og ville udvikle verden. Senere gav det også en stor udvikling at komme til Norge og være med til at lave byplaner og tegne Oslos Centralstation og andre store bygninger i byen, fortæller Adam Kurdahl:
– Brasilien er på mange måder en del år efter Europa og har et helt andet behov for at bygge – både boliger, skoler, kontorer og infrastruktur på grund af den store befolkningsvækst og udvikling fra fattigdom til middelklasse. Der skal bygges en hel ny by, eller der er behov for at redde og omskabe byer, som ikke fungerer.
I Brasilien har arkitekten mindre ’fast form’ end i Danmark, og man er nødt til at både at skabe og presse på for at udvikle et projekt, samt påtage sig et større socialt engagement for at skabe projekterne og overbevise bygherre. Der er også mindre tid. Pengene er dyrere pga. af høje renter og inflationen, siger Adam Kurdahl:
– Brasilianerne har en kortere tidshorisont, så når du først går i gang, skal alting gå utrolig hurtigt. Hvis du i Danmark har to måneder til at lave et koncept, har du i Brasilien to dage. Som tegnestue hernede er vi atypiske, da vi udarbejder flere forslag, hvor brasilianske arkitekter måske kun laver ét alternativ.
– Et af vores første projekter var renoveringen og nyindretningen af hotellet Fera Palace Hotel i Salvador de Bahia – der er Brasiliens første hovedstad. Det er et gammelt hotel, som er en del af de UNESCO fredede bygninger i Salvador. En art deco bygning fra 1930erne inspireret af Flatiron-bygningen i New York.
Læs også:
København er arkitekturhovedstad i 2023
Masterplan for ombygningen af São Paulo kvarteret Largo da Batata, SPOL
Skaber det, som ingen leder efter
For Adam Kurdahl er det vigtigste at skabe rum for det uventede møde:
– Vi vil altid gerne skabe det, som ingen leder efter – rum for møder mellem mennesker – et socialt rum. I et boligtårn kan det f.eks. være at lave ankomsten, så folk mødes. I en byplan er det at skabe rum for overraskelser, hvor folk kan mødes.
– Det er rigtig vigtigt i São Paulo, der er en kæmpe by med en ældre bygningsmasse bestående af bygninger i to til tre etager. Ofte sker der det, at projektudviklere opkøber 5 til 20 af de her to-etagers boliger. River dem ned og bygger et tårn midt på grunden med en 3-4 meter høj betonmur rundt om, hvor man kører ind i sin bil og ned i kælderen. Det dræber fuldstændig byrummet. Men det er derimod noget, vi i Skandinavien er gode til.
Alt det Jan Gehl har gjort Danmark kendt for. I vores projekter i São Paulo arbejder vi på at undgå mure og gøre en del af bygningen i gadeplan offentlig – også når det er private grunde – så alle kan gå ind eller på tværs af dem.
Fera Palace Hotel, Salvador Bahia, restaurant og lobby, Foto af Xico Diniz
Fera Palace Hotel, Salvador Bahia med ny rooftop, Foto af Xico Diniz
Sikre og trygge byrum
Der er brug for at skabe byer med bedre offentlig transport og tilgængelighed, siger Adam Kurdahl:
– Vi arbejder med et stort område, Largo da Batata, i São Paulo, hvor kunden har opkøbt næsten alle grundene, der består af 3-etagers bygninger fulde af barer, gallerier, restauranter og små butikker. Oprindelig havde han tænkt sig at rive dem ned, men vi har overbevist ham om at lade det hele stå og slå området sammen. Midt i kvarteret kan han så bygge et boligtårn, men hele den historiske bydel bliver stående, og vi åbner kvartererne op og laver offentlige gader og pladser. Da området ligger lige over en metrostation, har vi også overbevist ham om ikke at bygge parkering.
– Det kan lyde meget banalt i en dansk tankegang, for vi er vant til sikkerhed i Danmark, men det er man ikke i Brasilien. Vores mål er at lave sikre offentlige byrum og bringe projekterne ud i gaderne og skabe byrum med beplantning og bænke, træer, skygge og sol. Hvis vi laver byrum, der er behagelige og sikre at opholde sig i, kan vi få folk til at gå i stedet for at bruge bil.
Presser på for at bevare
Et andet projekt er Cidade Matarazzo, et stort renoveringsprojekt af et tidligere hospital, hvor første fase er åben og har involveret bl.a. Jean Nouvel, Philippe Starck og Triptyque. Her er Spol ansvarlig for anden fase, der omfatter restauranter, museum, hotel og teatre, som bygges under de gamle, fredede bygninger.
Oversigtsbillede af Cidade Matarazzo, 2022 SPOL
– Det er en grund på 30.000 kvm lige midt i São Paulo, bag Paulista Avenue og Lina Bo Bardis museum, São Paulo Museum of Modern Art (MASP), hvor der skal være en park med flere tusind træer. Det er et projekt med både renovering og bevaring af naturen, der kan vise Brasiliens befolkning, at naturen er vigtig, og den største ressource, de har, er regnskoven,
Landets største ressource er regnskoven
Et nyt projekt er i Nordbrasilien i en eksisterende by tæt på Amazonas, der skal fordoble sit indbyggerantal.
– Det er en gammel del af regnskoven, og vi stillede som krav, at vi kun ville tage projektet, hvis vi kan genskabe en del af regnskoven. Det troede vi aldrig, at kunden ville acceptere. Men det første kunden sagde: - I står midt i Amazonas, og I kan ikke få øje på en eneste træ. Det er en katastrofe.
Så vi var enige om at udvikle byen og genskabe den naturlige vegetation. Genåbne kanaler for at lave rindende vand og biologiske mangfold og genplante træer i de kæmpe store gader sammen med skolebørnene. Det er et superspændende projekt. Nu må vi se, om det lykkes.
