Kåre Stokholm Poulsgaard: Adfærd og arkitektur hænger tæt sammen

Mødet mellem mennesker og arkitektur er temaet, når Dansk Arkitektur Center 21. marts slår dørene op for udstillingen Aware. Her fortæller en række installationer om relationen mellem krop og rum, følelser og bygninger – og de principper, der gør, at bygninger og arkitektur har evnen til at påvirke os.

 

Drivkraften bag udstillingen er tegnestuen 3XN og dens selvstændige research- og udviklingsafdeling GXN, der siden 2007 har arbejdet med at sætte ord, tal og mål på både bæredygtighed og menneskelig adfærd i byggeriet.

I dag har GXN omkring 20 ansatte – nogle sidder i London, mens andre holder til i de tidligere kanonbådsskure på Holmen i København. En af dem, der har plads i storrumskontoret i den historiske bygning er Kåre Stokholm Poulsgaard. Den 41-årige antropolog er partner og head of innovation i GXN, hvor han både beskæftiger sig med cirkulær økonomi og menneskelig adfærd – foruden naturligvis de administrative opgaver, der følger med stillingen som partner og chef.

Samspillet med 3XN og GXN begyndte allerede i studietiden på Oxford University – og det fortsatte, da han i 2015 kastede sig over en ph.d. Selv om antropologer ofte rejser ud i fjernere dele af verden for at forske, var der jordnære årsager til, at Kåre Stokholm Poulsgaard valgte arkitektvirksomheden på Holmen.

 

- Jeg lavede mit feltarbejde i 3XN. Da jeg nåede min Ph.D., havde jeg en kæreste i København, så det var en fordel at finde en balance mellem England og Danmark, siger Kåre Stokholm Poulsgaard, der understreger, at det naturligvis også gav fagligt mening.

Tankevirksomhed sidder i kroppen

Hans feltarbejde fokuserede på, hvordan en digital tilgang ændrer vores måde at leve og arbejde på. Og her var arkitektbranchen specielt interessant takket være de mange nyere digitale redskaber, som har ændret arbejdsgangen på mange tegnestuer.

- Vores tankevirksomhed sidder også ude i kroppen, det er for eksempel anderledes at skrive eller tegne i hånden end på en computer, og i mit feltarbejde kiggede jeg på, hvordan digitaliseringen ændrede vores måder at handle og arbejde på. En tegnestue er samtidig meget kompleks. Det er et sted, hvor der skal genereres mange nye ideer, og hvor der hele tiden arbejdes med risikovurderinger, der skal understøttes af systemer. Det giver et miljø, hvor samspillet mellem mennesket og det digitale er meget mærkbart.

I dag er researchfeltet udvidet til at omfatte sam- og modspil mellem bygninger og mennesker – og hvordan bæredygtighed kan indtænkes i bygningerne.

 

- Vi undersøger, hvordan bygninger kan performe bedst muligt for de mennesker, der bruger dem. Det er både når det handler om sundhed, indeklima, akustik og sociale møder. Samtidig hjælper vi bygherrer med at få strategiske overblik over de forskellige udfordringer, siger han.

 

- Den type research foregår selvfølgelig også rundt omkring på tegnestuerne, men i GXN gør vi det, som arkitekterne ikke får lov til. Ved hjælp af forskningsmidler og fondsstøtte kan vi gennemføre større undersøgelser, der ikke er mulige i dagligdagen på tegnestuerne.

Tværfagligt

GXN beskæftiger flere forskellige faggrupper, der hver bringer viden og synsvinkler til bordet. Tilgangen er empirisk – og adfærdsforskningen bliver ofte gennemført ved at kigge på 3XNs egne bygninger og hvordan de bliver brugt.

 

- Grundlæggende handler det om, hvordan vi møder hinanden, og hvordan bygningerne former rammen for vores møder. Det er den slags, vores adfærds- og designafdeling kan dykke ned i.

Et eksempel er en erhvervs-ph.d. I miljøpsykologi, som Mille Sylvest færdiggjorde i 2016. Hun analyserede tre af 3XNs byggerier for at se, hvordan hverdagslivet udspillede sig.

 

- Hun fandt blandt andet ud af, at trapperne i endnu højere grad end forventet var et mødested. På Ørestad Gymnasium klarlagde hun, hvor mange forskellige sociale aktiviteter, trappen dannede ramme om. Den var både en catwalk, et mødested og et opholdssted. Men hun opdagede også, at de tilfældige møder på trappen endte, når den mødte etagedækkene. Den viden kan bruges til at forme bygninger, så der er naturlige steder at fortsætte samtalerne i etageadskillelserne, siger han.

 

Et andet bygningsrum, der har GXNs interesse, er lobbyer, der ofte står tomme eller næsten tomme i kontorbygninger.

 

- Men en tom lobby er ikke et sted, man føler sig velkommen, og den lukker samtidig en bygning af mod omgivelserne. Ved et projekt i London har vi arbejdet målrettet med at aktivere lobbyen som et socialt rum, så vi har en bygning, der allerede ved ankomsten føles som et levende sted, siger han.

Før det blev en realitet, lagde GXN en solid indsats i at klarlægge, hvordan lobbyer bruges i dag – og hvordan de ideelt kan levendegøres.

 

- En af de ting, holdet kiggede på, var folks forskellige behov igennem dagen. I en lobby skal folk selvfølgelig først og fremmest kunne orientere sig og finde vej. Men det er også vigtigt, at man får et udadvendt, offentligt rum, der skal fungere som et ekstra uformelt møderum for lejerne og samtidig forholde sig til byen.

 

Netop de undersøgelser er et af de steder, hvor Kåre Stokholm Poulsgaards uddannelse som antropolog kommer til sin ret.

 

- Vi bruger i stigende grad workshops og interviews med både bygherrer og de mennesker, der skal bruge bygningerne. Det giver os tit nye erkendelser, og det hjælper os med at skabe nye måder at opleve bygningerne på.

 

Børneriget

Jo mere kompleks en bygning er, desto større bliver kravene til indretningen – både når det handler om bygningens kernefunktioner og om at skabe behagelige rum for brugerne. Et børnehospital må nok siges at være et af de potentielt mest stressfyldte miljøer. Derfor måtte der udvises stor omtanke, da 3XN fik opgaven med at opføre Børneriget ved Rigshospitalet.

 

- Det interessante ved bygningen er, at den skal være helt vildt effektiv, samtidig med at dele af den ikke skal føles som et hospital. Der skal både være den bedste behandling til børnene og den bedst mulige oplevelse for børnene og deres familier, siger Kåre Stokholm Poulsgaard.

 

Den udfordring er blevet løst med at lave bygningen som to hænder med i alt otte fingre. I midten finder man hospitalsfunktionerne med hurtig adgang til fingrene, hvor hospitalsstuerne ligger. Det sikrer både hurtig adgang mellem stuer og kernefunktionerne og mulighed for, at stuerne kan holdes så lidt hospitalsagtige som muligt.

 

- De skal fungere som en slags hjem, hvor der er plads til, at børnene kan være børn. Der er tænkt i maksimalt lysindfald, og hver finger ender i et dobbelthøjt atrium, hvor legepladser, kunst eller vinterhaver bryder med hospitalsoplevelsen, siger han og fremhæver, at Rigshospitalet selv havde lavet et grundigt oplæg til de ønskede funktioner.

- Men sådan er det langtfra altid i konkurrencer. Så skal vi selv forstå, hvem brugerne er, og hvilke udfordringer der kan ligge. I de tilfælde er det vigtigt at have en afdeling som vores, der gør det samme igen og igen, så der hele tiden oparbejdes ny viden og kompetencer.

Bæredygtighed og adfærd

GXN arbejder – som den øvrige branche – meget med bæredygtighed. LCA, cirkulær økonomi og transformation er naturlige arbejdsområder – og de står ikke i modsætning til hverken adfærdsforskning eller bygningsøkonomi. I Sidney står 3XN bag Quay Quarter Tower, en 49 etagers skyskraber, der kombinerer de forskellige discipliner.

 

Kernen i Quay Quarter Tower er en ældre bygning fra 1976. På grund af bygningens fysiske fodaftryk fungerede den ikke tidssvarende på markedet, og for at sikre værdien af bygningen, fordoblede 3XN fodaftrykket og antallet af kvadratmeter på sitet, mens de brugte store dele af den eksisterende bygning. I alt 65 procent af det originale højhus er genanvendt i det nye.

 

- Projektet var ikke fra begyndelsen planlagt til at være cirkulært, men man endte med at bruge elementer fra den cirkulære tankegang og fik en bygning, der var både billigere og mere bæredygtig, end hvis man ikke havde gjort det, siger Kåre Stokholm Poulsgaard.

På adfærdsområdet forsøger bygningen at gøre op med de negative effekter, som megabyggerier kan have på brugerne. Ud fra princippet 'humanizing the highrise' har man forsøgt at gøre mennesket mere synligt i bygningen.

 

- I mange højhuse ved man ikke, om man er på 13 eller 30 etage, når man stiger ud af elevatoren. Men QQT består af fire 'kasser' der er stablet oven på hinanden, og åbner sig til et atrium, der giver en ide om, hvor man befinder sig. Samtidig primer indgangspartier og trapper, hvor man kan se hinanden på tværs af etagerne til, at husets brugere skal være mere sociale, siger han.

 

Atrier virker ikke nødvendigvis som en nyskabelse, når man kigger ud over det danske arkitekturlandskab. Men uden for Skandinavien kan de være svære at sælge til bygherrer, fortæller Kåre Stokholm Poulsgaard. Det ses ofte som spild af kvadratmeter, og i QQT blev der udviklet dæk, der kan skydes ind, hvis lejere ønskede at aktivere pladsen. Det har ingen dog ønsket.

Quay Quarter Tower. Foto: Adam Mørk

Brug er bæredygtighed

Solstrålehistorier, hvor bygninger bliver både billigere og bedre i et hug, er dog ikke standarden. Når et byggeri skal gennemtænkes for alt fra flow i lobbyer over sociale mødesteder og til lysindfald og udnyttelse af årstidernes bedste egenskaber, kan det komme til at koste ekstra fra begyndelsen.

 

- Men vi kan se, at de nyeste kontorbygninger med frisk luft, plads til nye arbejdsmåder og den slags bliver lejet ud, mens mange bygninger, der ikke lever op til det, står tomme. Det har heldigvis fået nogle bygherrer og pensionskasser til at lægge kræfter i at indarbejde nye tanker i byggeriet, siger han.

 

Det betyder ikke, at bygningerne skal programmeres strengt – tværtimod.

 

- Folk er smarte, det er bygninger ikke, og derfor skal bygningen give plads til valgmuligheder hos brugerne. Vi har naturligvis nogle fundamentale behov, der skal opfyldes, og vi er sociale væsener, der har behov for rum, som får os til at have det rart. Men vi skal have mulighed for at vælge, hvad vi gør, siger han og understreger, at brugernes følelse af bygningen kan være nødvendig for dens overlevelse.

- Den mest bæredygtige bygning, er en, der bliver brugt. Og en bygning bliver kun brugt, hvis folk nyder at bruge den. Så hele adfærdsfeltet bør være en hjørnesten, når man bygger.